Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

Banner-5

Lufthavnstransport i London

Lufthavnstransport i London kan godt virke lidt uoverskueligt, især hvis man ikke har besøgt byen før. Heldigvis kan du nu bekymre dig lidt mindre, da jeg har lavet en guide, så du nok skal finde den bedste (og billigste) transport fra lufthavnen til London! ✈

Læs mere om de forskellige lufthavne her:

Lufthavnstransport i London – Transport fra Stansted til London

Når du flyver med Ryanair til London, lander du i Stansted Airport. 

Den billigste måde at komme fra Stansted til London er med busselskabet National Express.

Deres busser kører fra Stansted Lufthavn til stationerne ved Stratford, Liverpool Street og Victoria (der alle har glimrende tog- og metroforbindelser videre rundt i London).

Booker du billetter i forvejen, kan du finde enkeltbilletter fra ca. 7-10 pund (ca. 60-85 kr.).

Turen til Liverpool Street tager ca. 1 time og 10 minutter. Men det er selvfølgelig altid en god idé at have trafikken in mente i forhold til transporttid.

Transport i London

London Liverpool Street station

Den hurtigste måde at komme ind til London fra Stansted er med toget.

Stansted Express kører direkte til Liverpool Street Station, som ligger centralt i London. Herfra har du desuden glimrende forbindelser til resten af London med undergrundssystemet.

Togturen fra Stansted Airport til Liverpool Street tager ca. 50 minutter. En enkeltbillet med Stansted Express koster omkring 20 pund (ca. 173 kr.).

En taxi fra Stansted lufthavn til London koster mindst 75 pund (ca. 632 kr.).

Lufthavnstransport i London

Black cab – Londons kendte taxier

Lufthavnstransport i London – Transport fra Heathrow til London

Hvis du flyver med British Airways eller SAS, vil du højst sandsynligt lande i Heathrow.

Den absolut hurtigste transport ind til London tilbyder Heathrow Express. Med Heathrow Express-toget tager turen ind til den centrale Paddington Station mindre end 15 minutter. Prisen for en enkeltbillet ligger omkring 25 pund (ca. 216 kr.).

Lufthavnstransport i London

Paddington station

Det er også muligt at tage undergrunden (“the tube”) med Piccadilly eller Elizabeth Line. Undergrunden er helt klart den billigste løsning. Prisen kommer an på din endedestination. I gennemsnit tager det omkring 1 time at komme ind til Londons centrum via undergrunden.

En tredje mulighed er at køre med National Express. Booker du en busbillet i forvejen, kan du finde enkeltbilletter fra kun ca. 5 pund. (ca. 44 kr.).

En taxi fra Heathrow lufthavn til London koster i gennemsnit fra 45-70 pund (ca. 382-594 kr.).

Transport i London

Londons underground

Lufthavnstransport i London – Transport fra Gatwick til London

Fra Gatwick lufthavn har du forskellige muligheder for at komme ind til London.

Den billigste løsning er at køre med busselskabet National Express. Booker du billetter i forvejen, kan du finde enkeltbilletter fra 7-10 pund. (ca. 60-85 kr.).

Turen tager ca. 1,5 time alt efter trafik.

Den hurtigste metode er med toget – f.eks. Gatwick Express. Dette er et non-stop tog, der på ca. 30 minutter fragter dig fra Gatwick til Victoria Station i centrum.

En togbillet med Gatwick Express koster omkring 20 pund. (ca. 173 kr.).

Lufthavnstransport i London

Gatwick Express tog

Du kan også tage andre toglinjer fra Gatwick lufthavn, heriblandt Thames Link, som tager dig til London Bridge Station på godt 30 minutter.

En taxi fra Gatwick lufthavn til London koster i gennemsnit 60-90 pund (ca. 509-764 kr.).

Lufthavnstransport i London

National Express bus

Hvis du gerne vil en tur til London, kan du læse mere om billige rejser til London.

Tilbage til toppen