Mille_slider-1

Kom ud af hamsterhjulet – tag hverdagen med Jorden rundt

De fleste af jer, der følger med på Rejsespejder elsker jo at rejse – og hvem drømmer ikke om at tage på eventyr rundt i hele verdenen? Der er nok de færreste af os, der faktisk gør drøm til virkelighed, men det har Mille Sjøgren og hendes familie gjort. Læs med og hør om deres historie, og hvem ved – måske bliver du inspireret til at gøre dem kunsten efter.

Milles 3 gode råd

Selvfølgelig er alt ikke lutter lagkage på sådan en jordomrejse og jeg spurgte Mille efter gode råd til jer, der skulle have en lille eventyrer gemt i maven.

  1. At rejse fra trygge rammer og en fast hverdag er ikke for alle – MEN er det et brændende ønske for dig, så findes der en vej. Det handler om aktive valg og fravalg. Man giver afkast på f.eks. fast indkomst og pensionsordning, men til gengæld får man en ordentlig portion frihed, som der næsten ikke kan sættes en pris på. Så hvis du vil det, så kan du gøre det!
  2. Tænk alternativt! Det kan godt være din jobstilling umiddelbart ikke er flytbar, men så prøv at kigge på dine kompetencer og se om du kan gøre dig selv online/digital. En skolelærer behøver f.eks. ikke at stå i et undervisningslokale, men kan sagtens rejse rundt i verden med sit klasselokale (læs: online undervisning af elever på computeren) i rygsækken. Lad vær med at sætte begrænsninger, hvis du gerne vil ud og opleve verden.
  3. At rejse med børn er som regel intet problem, men der hvor Mille har oplevet lidt bump på vejen er ved transport fra A til B og ved ventetid. Her er det vigtigt at være forberedt og have rigeligt med snacks og underholdning i form af f.eks. bøger, ipad og lydbøger. En anden vigtig ting når man rejser med børn er at italesætte, hvad der sker og skal ske – så de føler sig inkluderet og som en del af planlægningen og rejsen.

Nu vil jeg heller ikke fortælle hele Milles historie – det klarer hun nemlig så fint selv, faktisk tager hun rundt i Danmark og holder foredrag og du kan være så heldig at vinde 2 x billetter til dette (enten i København eller Aarhus). Alt du skal gøre er, at fortælle/tagge, hvem du vil have med til Milles foredrag. Hvis du ikke allerede følger Rejsespejder på Instagram, så følg med og deltag i konkurrencen der. Hvis du ikke er så heldig at få fat i billetterne, så kan du lige nu købe EARLY BIRD billetter til foredraget i enten København eller Aarhus.

(Psst, hvis du ikke har Instagram, så kommenterer du bare nedenunder – så skal jeg nok sørge for, at du er med i konkurrencen)

Bliv klogere på Mille og alle hendes kompetencer på hendes facebook-side og hjemmeside.

Kom ud af hamsterhjulet - tag hverdagen med Jorden rundt Kom ud af hamsterhjulet - tag hverdagen med Jorden rundt

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud