Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

munchen-banner-1

De gratis glæder: Münchens bedste gratis oplevelser

I denne udgave af “De gratis glæder” skal vi en tur til München i Sydtyskland. München er Tysklands tredjestørste by efter Berlin og Hamborg med 1,4 millioner indbyggere – og med et samlet opland i omegnen af 6 millioner mennesker. Du har sikkert hørt om byens berømte og berygtede Oktoberfest samt byens store stolthed, fodboldklubben Bayern München, som er Tysklands mest vindende fodboldklub. Men München er meget mere end det! Det er en by rig på kultur, gastronomi og historie. München rummer bl.a. 50 museer og teatre og mere end 50 michelin-restauranter. Og i det nedestående kan du læse om nogle af de bedste gratis oplevelser i München.

DE BEDSTE GRATIS OPLEVELSER I MÜNCHEN

På trods af sin størrelse og mange kulturelle og historiske seværdigheder er München en by, hvor du kan dyrke en rolig og langsommelig rejsestil. Byen indbyder simpelthen til slow life og er en rigtig livsnyderby for tilrejsende turister. Men tag ikke fejl, München er også en moderne og travl storby med alt, hvad der hører sig til. Måske netop derfor har byen en masse åndehuller – både til glæde for byens indbyggere, men så sandelig også for byens turister.

Der er adskillige grønne oaser i og omkring München, hvor der i sommerhalvåret er mulighed for afslapning, solbadning, badning og sågar surfing. München har alperne i baghaven, brusende floder og fantastiske parker, masser af kultur, hygge, gode restauranter og biergartens, samt historiens vingesus. München kan beskrives som en sydtysk perle, der ligger og venter på dig og dine rejsefæller.

De gratis glæder: Münchens bedste gratis oplevelser

Englischer Garten

Er en af verdens største byparker med et væld af gratis glæder og oplevelser. Parken er større end Central Park i New York og har lidt for enhver smag. Den har små hyggelige afkroge med fred og ro, grønne indbydende græsplæner med boldpladser, vandløb, legepladser og sågar skov og solbadende lokale, der slænger sig i græsset. Og så er der floden Isar, der forgrener sig gennem parken, og som bruges til både badning og surfing. Ja, du læste rigtigt, surfing. Isar opdæmmes på en sådan måde, at den på enkelte strækninger skaber en perfekt bølge, som surfere bruger til at surfe på, også om natten.

Englischer Garten har desuden en række gratis seværdigheder. F.eks. det 25 meter høje, dekorative kinesiske tårn, der er bygget i træ, og som rejser sig majestætisk op over de omkringliggende kastanjetræer og den hyggelige biergarten, som findes under tårnet.   

De gratis glæder: Münchens bedste gratis oplevelser

De gratis glæder: Münchens bedste gratis oplevelser

gratis oplevelser i München

BMV Welt

Interesserer du dig for hurtige og smarte biler, så er BMW Welt og BMW-museet blandt de seværdigheder, du bestemt ikke må misse. Her får du historien bag et af verdens mest kendte bilmærker, og samtidig kommer du helt tæt på en række unikke luksusmodeller. BMV Welt er gratis at besøge, men selve museet har en entre på 10 euro. Du kan se mere på BMW’s hjemmeside her.

De gratis glæder: Münchens bedste gratis oplevelser

De gratis glæder: Münchens bedste gratis oplevelser

Olympiapark

En anden gratis oplevelse i München er Olympiapark, ca. 5 km fra bymidten, der blev bygget til de 20. olympiske lege i 1972. Du har formentlig hørt om de dramatiske begivenheder fra dengang, hvor palæstinensiske terrorister angreb atleter fra Israel og dræbte dem. Olympiapark er dog meget mere end sørgelige historiske begivenheder. Området er i dag et stort sportscenter, hvor de forskellige dele er forbundet til hinanden, herunder Olympiastadion med 69.000 sæder, Olympiahalle og Olympia-Schwimmhalle.

Besøgende, der har mod og lyst på det, kan bl.a. deltage i en klatring på taget rundt om det olympiske stadion. Udsigten over området med München som baggrundstapet er en spektakulær oplevelse. For et mindre gebyr kan du også få adgang til svømmehallens fem bassiner, vipper, sauna og græsplæne til solbadning.

Der er gratis adgang til Olympiapark, der i sig selv byder på masser af oplevelser, men der skal betales entrégebyr for visse begivenheder og aktiviteter i parken. Bl.a. er der et væld af internationale koncerter i parken, men dem må man til lommerne for at overvære.

De gratis glæder: Münchens bedste gratis oplevelser

gratis oplevelser i München

Gratis cykelglæder

München er en grøn cykelby, så du har også mulighed for opleve byen på to hjul. Du kan nemlig gratis booke en ladcykel og bevæge dig rundt til alle byens seværdigheder på denne. Du skal bare registrere dig via hjemmesiden her (på tysk) – og så er du klar til at cykle.

Se Bayern München træne

Er du fodboldinteresseret, og har du lyst til at overvære en træning med Bayern Münchens verdensstjerner, så har du også mulighed for det. Tjek Bayern Münchens hjemmeside for tidspunkter og vilkår.

Klokkespil på Marienplatz

Du må heller ikke snyde dig selv for en anden og helt gratis oplevelse, nemlig det ikoniske klokkespil fra det 85 meter høje rådhus, som ligger på Marienplatz. De 32 mekaniske kobberfigurer danser kl. 11 og 12 hver dag samt kl. 17 i sommermånederne. Marienplatz betragtes i øvrigt som hjertet af München og er et travlt torv fyldt med masser af liv.

gratis oplevelser i München

Næsten gratis

Om søndagen har du mulighed for at komme ind på flere af Münchens mange museer – bl.a. Alte Pinakothek, Neue Pinakothek og Pinakothek der Moderne, Glyptothek og Bayerisches Nationalmuseum. Disse museer har alle “museums-søndag”. Det betyder, at entréen er sat ned til kun 1 euro. Det er ikke helt gratis, men næsten. Og i hvert fald så billig, at jeg sneg den med på listen 😉

gratis oplevelser i München

Vil du læse om gratis glæder i andre storbyer, kan du finde flere artikler som denne på rejsespejder.dk/rejsemagasin.