Det sydlige Polen – bjerge, kultur og dramatisk natur
Annonce for Polish Tourism Organisation
Polen er et af de mest undervurderede ferielande i Europa. Bl.a. fordi landet rummer en overraskende stor variation: historiske byer, lange sandstrande, bjerge, søområder og en meget stærk mad- og cafékultur. Mange bliver overraskede over, hvor moderne og velholdt store dele af landet er i dag. Og så er Polen altså et billigt land sammenlignet med Danmark. Så du kan glæde dig til nogle af Europas billigste storbyferier!
Samtidig er vi i Danmark så heldige, at nye flyruter har gjort det både nemt, hurtigt og billigt at rejse til Polen.
Derfor skal du i dag med en tur til det sydlige Polen! Nærmere bestemt Katowice og Krakow! ✈️
Katowice – Polens undervurderede storby
Katowice er en af de byer, der overrasker de fleste.
Byen var tidligere kendt som en klassisk industriby, men er undergået lidt af en forvandling og står i dag som et moderne og kulturelt centrum i det sydlige Polen.
Byens helt store midtpunkt er Culture Zone, hvor gamle industriområder nu huser et imponerende kulturområde. Her finder du bl.a. det anerkendte Silesian Museum og koncertsalen NOSPR, som sammen giver området en helt særlig blanding af historie og nutid.
Ikke langt derfra ligger Nikiszowiec, et gammelt arbejderkvarter med røde murstensbygninger, små pladser og en næsten filmisk atmosfære. I dag er området fyldt med små caféer, gallerier og lokale spisesteder, men har gudskelov formået at bevare sin autentiske sjæl.
En af de store overraskelser ved Katowice er også, hvor meget natur der er lige omkring byen. Park Śląski er et kæmpe grønt åndehul i udkanten af byen, og lidt længere væk venter Beskid Śląski-bjergene med vandreruter, små bjergbyer og flot natur 🌿🏔️
Krakow – klassisk charme og historisk storbyliv
Ikke langt fra Katowice ligger Krakow – Polens mest kendte storby.
Her møder du en klassisk og utrolig stemningsfuld by, hvor middelalderarkitektur, hyggelige torve og smalle brostensgader sætter scenen for en forførende storbyferie.
Den gamle bydel er byens hjerte, og her kan du gå på opdagelse mellem kirker, slotte, caféer og vinbarer. Wawel-slottet troner over byen, mens markedspladsen Rynek Główny er et naturligt samlingspunkt fyldt med liv fra morgen til aften.
Krakow har samtidig en mere moderne og kreativ side med små barer, restauranter og et levende natteliv, som giver byen en god balance mellem historisk charme og moderne storby-vibe.
Derudover er Krakow også et oplagt udgangspunkt for udflugter til både Wieliczka-saltminen og Auschwitz-Birkenau, hvis du ønsker at kombinere storbyferien med nogle af Polens mest markante historiske oplevelser.
Den oplagte idé – to byer, én rejse
Det smarte ved det sydlige Polen er, at du ikke behøver vælge mellem de to byer 😍
Katowice og Krakow ligger kun omkring én time fra hinanden med tog, og det gør det oplagt at kombinere dem på samme rejse.
Sammen giver de to byer en perfekt blanding af moderne kultur, lokal storbystemning, historie og klassiske seværdigheder — alt sammen inden for kort afstand.
Herudover er der også andre fede oplevelser i området – bl.a. Ojców Nationalpark og Zakopane.
Ojców Nationalpark er en lidt overset naturperle lidt nord for Krakow med dramatiske kalkstensklipper, slotruiner, grotter og hyggelige vandreruter – perfekt som en kontrast til storbylivet i Krakow.
Zakopane, der ligger nede ved grænsen til Slovakiet, byder på en alpeagtig bjergstemning, hyggelige træhytter og smukke naturoplevelser ved foden af Tatra-bjergene 🏔️
Som du forhåbentligt nu kan se, er det sydlige Polen med andre ord en fantastisk feriedestination! Og med billige direkte ruter fra både Billund (Katowice) og København (Krakow) bliver det hverken nemmere eller billigere at komme afsted!