Słowiński National Park, det nordlige Polen

Det nordlige Polen – strandbyer, natur og hyggelige kystoplevelser

Annonce for Polish Tourism Organisation

Polen er måske ikke det første land, du tænker på, når snakken falder på strandferie. Men den polske kyst ved Østersøen gemmer faktisk på kilometerlange sandstrande, hyggelige badebyer, smuk natur og overraskende gode ferieoplevelser!

Her kan du kombinere historiske havnebyer med brede sandstrande, wellnesshoteller og nationalparker med imponerende klitlandskaber – alt sammen til priser, der stadig er markant lavere end mange andre europæiske feriedestinationer.

Og så er det nordlige Polen oplagt til et roadtrip, hvor du nemt kan kombinere flere destinationer på samme rejse.

Derfor skal du i dag med en tur til det nordlige Polen, hvor hyggelige havnebyer og fantastiske kystområder venter! 🏖️🇵🇱

Stettin og den vestlige Østersøkyst

Stettin (Szczecin på polsk) er en af Polens mest oversete storbyer – og er måske netop derfor ekstra spændende.

Her kan du gå på opdagelse i en grøn by med maritim stemning, der ligger tæt på den tyske grænse og byder på brede boulevarder, hyggelige caféer og havnestemning. Samtidig fungerer Stettin perfekt som base, hvis du vil udforske den vestlige del af den polske Østersøkyst.

Herfra kan du bl.a. sætte kursen mod de populære badebyer Świnoujście og Międzyzdroje. Og det kan godt være, de er svære at udtale, men de er altså nemme at holde af! Begge byder på brede sandstrande, sommerstemning og klassisk badeferie-vibe ☀️

Lige i nærheden finder du også Wolin Nationalpark, hvor kystklipper, skove og vandreruter skaber nogle af de flotteste naturoplevelser langs den polske kyst 🌿

Szczecin, Polen

Kołobrzeg – klassisk badeby med wellness og strandliv

Kołobrzeg er en af Polens mest populære badebyer – og det er ærlig talt ikke svært at forstå hvorfor 😍

Her får du lange sandstrande, en hyggelig havnepromenade og masser af sommerliv langs vandet. Byen har samtidig stolte wellness- og spa-traditioner, hvilket gør den til et oplagt valg, hvis du er et spa-dyr, der trænger til lidt ekstra wellness-forkælelse.

Stemningen er afslappet og familievenlig, og prisniveauet gør det muligt at få rigtig meget ferie for pengene.

Kołobrzeg, det nordlige Polen

Słowiński Nationalpark – det nordlige Polens klitparadis

En af de mest unikke oplevelser langs den polske Østersøkyst finder du i Słowiński Nationalpark.

Nationalparken er især kendt for sine enorme vandrende sandklitter, der næsten får området til at ligne en lille ørken midt mellem hav og skov. Her kan du vandre gennem det særprægede landskab, cykle mellem søer og kystområder eller bare nyde stilheden og naturen.

Længere mod øst ligger også Hel-halvøen, som er populær blandt både strandgæster, cyklister og windsurfere – endnu et eksempel på, hvor varieret den nordpolske kyst egentlig er.

Słowiński National Park, Polen

Gdynia, Sopot og Gdańsk – storbyliv ved havet

Afslutningen på en rejse langs den polske Østersøkyst kunne næsten ikke være bedre end de tre byer Gdynia, Sopot og Gdańsk, der nærmest udgør én by.

Selvom de tre byer ligger meget tæt på hinanden, byder de hver især på deres egen stemning. Gdynia føles moderne og maritim, Sopot er kendt for sin strand, lange mole og livlige sommerstemning, og Gdansk imponerer med farverige bygninger, historiske gader og smukke havneområder.

Sammen giver de tre byer en perfekt kombination af strandferie, storby og kultur – alt sammen med havet som fast baggrund 🌊

Gdansk, det nordlige Polen

Praktisk info

Sommeren er det bedste tidspunkt at opleve den polske Østersøkyst, hvor strandbyerne summer af liv, og temperaturerne er perfekte til både badeferie og roadtrip ☀️

Mange vælger at køre gennem Polen, men togforbindelserne mellem de større byer fungerer også overraskende godt. Samtidig er prisniveauet generelt meget lavere end i Danmark, hvilket gør området ekstra attraktivt til både familieferier, parrejser og længere rundrejser.

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud