• 18 okt 2019

    Wellness i Hamborg: 2 nætter på et anmelderrost 4* hotel fra kun 732 kr. inkl. adgang til wellness og gratis offentlig transport

    Lige syd for grænsen finder du Tysklands næststørste by, Hamborg, som fuldt fortjent fik en superflot 4. plads på Lonely Planets top 10-liste for 2018. Hamborg ligger kun et smut fra den danske grænse, så det er nemt selv at køre, tage en bus eller et tog hertil – Hamborg er derfor det oplagte valg til en lille storbyferie! Og hvorfor ikke krydre storbyferien med lidt wellness og selvforkælelse? Jeg har nemlig fundet et superlækkert hotelophold lige ved Hamborg, hvor du både får morgenmad, adgang til hotellets wellness-afdeling og et 3-dages transportkort (til offentlig transport), så du nemt og gratis kan komme rundt i den spændende storby! Så hvis du trænger til en velfortjent getaway, der både byder på sightseeing, shopping og afslapning, så er dette det rette valg for dig!

    4* wellness og storbyferie i Hamborg
    året rundt
    fra732 kr.
    Hotelophold i Hamborg
    f.eks. på det 4* Best Western Premier Alsterkrug
    fra732 kr.
    196 euro svarer til 1.464 kr. - hvilket bliver til 732 kr. pr. person ved en rejse for 2
    OBS: Hvis du booker gennem hotellets egen hjemmeside, så husk at tilføje three-day ticket for local public transport - det er helt gratis 😉

    Hotelophold i Hamborg

    Så er det altså nu, du skal slå til, hvis du både er til afslapning og storbyferie til en virkelig god pris! Jeg har nemlig fundet et supertilbud på et ophold i skønne Hamborg. Du kommer til at bo på det nydelige og meget anmelderroste 4* Best Western Premier Alsterkrug Hotel.

     

    Hotellet ligger lidt udenfor Hamborg centrum, men det gør absolut ingenting – for lige uden for døren finder du et busstoppested (og 15 minutter væk en metrostation), der på under en halv time fører dig ind til bymidten. Og så behøver du ikke engang at tænke på småpenge til busbilletter osv., for med dette tilbud er der nemlig inkluderet et 3-dages transportkort til Hamborgs offentlige transport – det er da for lækkert!

     

    Best Western Premier Alsterkrug er et skønt 4* hotel, der byder på moderne indretning med lyse rum og en 300 kvadratmeter stor wellnessafdeling. Som gæst på hotellet får du fri adgang til wellnessfaciliteterne, hvor du bl.a. kan nyde finsk sauna, soft sauna, dampbad, afslapningsområde, fitnessfaciliteter eller booke en massage eller behandling (mod ekstra gebyr). På værelset er der også lagt op til afslapning med både SKY-TV, espressomaskine, gratis wi-fi og en skøn seng.

     

    Hele denne herlighed (2 overnatninger for 2 personer) har jeg fundet i weekenden fra fredag den 14. februar til søndag den 16. februar. På disse datoer koster et ophold kun 1.464 kr. – altså 732 kr. pr. person. Og det er vel at mærke inklusive både adgang til welllnessfaciliteterne og et 3-dages transportkort. Prisen for et hotelophold på Best Western Premier Alsterkrug varierer alt efter de specifikke rejsedatoer, men generelt ligger langt de fleste weekenddatoer mellem ca. 750 og 950 kr. pr. nat.

     


    Læs videre efter annoncen

    annonce

     

    Transport til/fra Hamborg

    Hvis du selv kører, er der kun 160 km fra den danske grænse til Hamborg. Du skal sådan set blot indtaste adressen på gps’en og drøne derudaf.

     

    Har du ikke bil, kan du stadig nemt komme til Hamborg. Du kan f.eks. booke en busbillet på flixbus.dk, hvor priserne fra f.eks. Aarhus ligger mellem ca. 100 og 200 kr. Alternativt kan du også tage toget fra f.eks. Aalborg, Aarhus eller København. Rejsetiden fra Aarhus og København er ca. 4,5 time og fra Aalborg ca. 6,5 time. Priserne starter fra ca. 200 kr. Du kan læse mere om togturen og købe billet på DSB’s hjemmeside.

     

     

    Transport mellem Hauptbahnhof og hotellet

    Hvis du ankommer til Hamborg Hauptbahnhof, anbefaler hotellet, at du først tager metrolinje U1 mod Norderstedt eller Ochsenzoll og står af ved stationen Lattenkamp. Her tager du så bus 392 mod U S Ohlsdorf eller bus 292 mod Ochsenzoll og står af ved Alsterdorfer Damm (4 stop). Hvis ikke du har noget imod at gå lidt længere, kan du også bare tage metro U1 til stationen Alsterdorf (stationen efter Lattenkamp) og gå de sidste 1,3 km til hotellet.

     

     

    Best Western Premier Alsterkrug Hotel

     

    Oplevelser i Hamborg

    Uanset om du er mest i humør til en stille sejltur på Elben eller en guidet rundtur i det festlige St. Pauli-kvarter (mindst 18 år), så kan du finde sjove og billige oplevelser på getyourguide.dk.

    Ture og aktiviteter
    kr.

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    6 kommentarer til Wellness i Hamborg: 2 nætter på et anmelderrost 4* hotel fra kun 732 kr. inkl. adgang til wellness og gratis offentlig transport

    1. Casper says:

      Jeg synes ikke at kunne se at det er inkl. morgenmad? Der står at det vil kunne tilkøbes på overnatningsstedet. Er det mig der gør noget forkert?

      • Rejsespejder_SB says:

        Hej Casper 🙂

        Det har du da fuldstændig ret i – det beklager jeg (retter det med det samme).

    2. Lone says:

      Vi er to veninder som ønsker at booke et værelse hver for sig. Betyder det, at den oplyste pris for 2 personer gælder kun hvis man deler samme seng/værelse?

      • Rejsespejder_SB says:

        Hej Lone 🙂

        Ja, Takeoffer oplyser, at der ikke gives rabat for enkeltrejsende, da prisen kun gælder for 2 personer.

    3. Charlotte says:

      Hej,
      I tilbuddet skriver du at der kan bo op til 3 personer på samme værelse, men på hjemmesiden kan vi kun vælge 2 – kan du hjælpe med det?
      Hilsen
      Charlotte

      • Rejsespejder_SB says:

        Hej Charlotte 🙂

        Hvis du klikker på feltet, der hedder “Det med småt”, kan du læse helt præcist, hvordan du booker opholdet til tre personer 🙂 Opredningen til den 3. person skal nemlig bestilles direkte igennem et bookingsystem, som Takeoffer linker til 😉

    Se tilbud her