• 25 okt 2017

    Smuttur til Belgien: 1 overnatning i mageløse Bruxelles på et skønt 3* hotel i centrum til kun 335 kr. inkl. fly

    Glæd dig til en dejlig smuttur til en af Europas mest spændende storbyer! Bruxelles er selvfølgelig hovedkvarter for NATO og Europaparlamentet, men den belgiske hovedstad er meget mere end politik og store beslutninger. Moules frites, belgiske vafler og et udsøgt udvalg af velbrygget specialøl venter dig. Herudover kan du opleve imponerende arkitektur, kunst og design – den majestætiske Grand Place er uden tvivl en af verdens smukkeste pladser! Så hiv en dag ud af kalenderen og rejs til smukke Bruxelles – det kan gøres for 335 kr. inkl. fly og 3* hotel!

    Smuttur til Bruxelles
    november - oktober
    335 kr.
    København
    Bruxelles
    Hotel i Bruxelles
    f.eks. det 3* easyHotel Brussels City Centre midt i byen
    260 kr.
    Billige fly til Bruxelles
    inkl. 10 kg håndbagage
    75 kr.
    Hotel
    260 kr.
    Fly
    75 kr.
    Total (pr.person)
    335 kr.

    Hotel

    Til denne lækre storby-getaway har jeg fundet et hotel på trivago.dk, der opfylder alle de vigtigste krav. For det første ligger easyHotel Brussels City Centre (4 ud af 5 på TripAdvisor) supercentralt i Bruxelles og tæt på en metrostation. For det andet er hotellet virklig billigt og har gratis wifi. Og for det tredje har det fået rigtig fine anmeldelser af tidligere gæster, der især roser hotellet for at være et supergodt hotel til prisen. easyHotel Brussels er med andre ord en ideel base til at nyde en smuttur til Bruxelles!

    Prisen for et dobbeltværelse i 1 nat er 519 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen således 260 kr. pr. person. Vil du gerne selv finde et hotel i Bruxelles, der matcher dine behov, kan du gøre det her. Og enkeltværelser finder du her.

     

    Fly

    skyscanner.dk har jeg i dag fundet superbillige fly fra København til Bruxelles i perioden november til langt ind i 2018. Det er Ryanair, der lige nu kører tilbud på fly til Bruxelles. Derfor kan du lige nu finde superbillige billetter til Belgiens hovedstad! F.eks. har jeg her fundet billetter fra den 12.12. – 13.12. til kun 75 kr. inkl. 10 kg håndbagage. Priserne svinger generelt imellem ca. 75 og 300 kr. Hverdagene er selvfølgelig billigst, men det også muligt at komme uhyggeligt billigt afsted på en weekendtur.

    OBS! De billige flybilletter er del af et tilbud, som udløber i morgen (26.10.) ved midnat!

    Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 12.12 – 13.12. – her er nogle andre billige afgange (husk hotelpriserne kan variere afhængig af datoerne).

    Eksempler på rejsedatoer:

    • 10.11. – 12.11.
    • 17.11. – 19.11.
    • 24.11. – 26.11.
    • 01.12. – 03.12.
    • 08.12. – 10.12.
    • 15.12. – 17.12.
    • 12.01. – 14.01.
    • 26.01. – 28.01.
    • og mange flere

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Fra Charleroi Lufthavn går der en Brussels City Shuttlebus, som nemt og hurtigt tager dig ind til Gare Du Midi i det centrale Bruxelles. Det koster ca. 100 kr. og tager omkring 1 time.

     

    Sådan kan du se det vigtigste af Bruxelles på en dag

    Tag fra Gare du Midi med metroen til “Beurs”. Herfra kan du gå til hotellet, og på vejen dertil kommer du forbi 2 af Bruxelles vigtigste vartegn: Hôtel de Ville og Grand Place. Efter lidt seightseeing er det tid til at spise forkost – og det skal selvfølgelig være Moules Frites. Lige ved Grand Palace finder du en lille restaurant med navnet Chez Leon, som er kendt for at have byens bedste “Moules Frites”.

    Når du har tjekket ind på hotellet, går turen til et af Bruxelles nyere vartegn – Atomium. Denne 103 meter høje skulptur er virkelig imponerende at kigge på og et super motiv til flotte billeder. Lige ved siden af Atomium kan du opleve endnu et af Bruxelles highlights – Mini-Europe. Mini-Europe er en samling af Europas vigtigste bygningsværker i 1/25 størrelse. Herfra kan du tage metro 6 mod Europa-parlamentet. Sørg dog for at tage et stop ved Belgica-stationen. Her kan du kan nemlig tage til The Belgian Chocolate Museum. Når du har været her, kan du fortsætte din tur med metro 6 videre til Europa-parlamentet.

    Efter du har lært lidt mere om chokolade og har været forbi Europas magtcentral, er det tid til belgiske vafler! Dem er der nemlig tid til på din vej tilbage til hotellet. Hvis du f.eks. tager bus 95, kan du hoppe af ved stoppestedet Luxembourg – her ligger Maison Dandoy, som har Belgiens lækreste vafler.

    Når aftenen nærmer sig, og det bliver tid til aftensmad, kan du godt glæde dig! For Bruxelles er enhver gourmets drømmedestination. Der findes hele 21 Michelin-restauranter i Bruxelles – så der er meget at vælge i mellem. Hvis jeg skal komme med en anbefaling, ville det være Comme Chez Soi. Restauranten har fået 2 Michelin-stjerner, og her kan du få en 3-retters aftenmenu til omkring 740 kr. Efter en lækker middag gælder det om at afslutte dagen med en belgisk øl. Og der findes rigtig mange gode muligheder – en af de bedste er måske Moeder Mabic, hvor du kan smage på over 400 forskellige øl.

    Og til sidst et lille rejsetip: drop at tage forbi Manneken Pis, hvis du er tidpresset. Bruxelles måske mest kendte vartegn kan bedst beskrives som den belgiske version af Den lille Havfrue i København – verdenskendt men ikke særlig spændende.

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

     

    Billige fly til Bruxelles
    inkl. 10 kg håndbagage
    145 kr.
    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    se fly se hotel