Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

4.898 kr.
Virtual Reality-ferie: f.eks. 10 dage ”i Thailand” fra kun 4.898 kr. inkl. ”fly og hotel”
Andet

Virtual Reality-ferie: f.eks. 10 dage ”i Thailand” fra kun 4.898 kr. inkl. ”fly og hotel”

Andet |

Virtual Reality-ferie: f.eks. 10 dage ”i Thailand” fra kun 4.898 kr. inkl. ”fly og hotel”

Rejser er stadig et absolut no-go i de kommende uger. Vi skal simpelthen fortsat passe på hinanden og inddæmme smitten. Men lysten til at opdage verden er der alligevel hos de fleste – derfor har Rejsespejder været i tænkeboks og resultatet blev verdens første ”all-inclusive” virtual reality-ferie.

At man kan tage et par VR-briller på og opdage fremmede steder er ikke noget nyt. Men Rejsespejders virtual reality-ferie tager dette tiltag til et helt nyt niveau! Fordi: hvorfor begrænse oplevelsen til kun at vare et par minutter?

Nu er det nemlig muligt at booke en hel virtuel ferie, hvor du takket være virtual reality-briller og mange yderligere detaljer kommer til at føle, at du er på den skønneste paradisferie – men lige inden for husets fire vægge!

Virtuel ferie til Thailand

april

fra

4.898 kr.

Hvordan fungerer det?

Et Rejsespejder-hold kommer dagen før til dit hjem og forbereder alt – selvfølgelig i fuldt sikkerhedsudstyr!

Og jeg kan fortælle dig, at der ikke bliver sparet på noget! Detaljer som et lille ”beach-hjørne” med sand fra Phukets skønneste strande og lækre solsenge på altanen eller terrassen er altsammen med i prisen!

Virtual Reality-ferie: f.eks. 10 dage ”i Thailand” fra kun 4.898 kr. inkl. ”fly og hotel”

Når det hele er sat op, kommer der en tekniker et smut forbi og sørger for, at hele systemet fungerer helt perfekt ift. din indretning. Og så er alt klar til, at du kan komme på ferie!

Når du træder ind i dit hjem, sætter du VR-brillerne på og dit virtuelle rejseeventyr kan begynde.

Turen starter selvfølgelig i lufthavnen. Og allerede her bliver der ikke sparet på de virkelighedstro oplevelser. Du kan nemlig opleve et virtuelt sikkerhedstjek inkl. lange køer og irriteret sikkerhedspersonale, da du selvfølgelig har glemt at tage tandpastaen ud af håndbagagen.

Virtual Reality-ferie: f.eks. 10 dage ”i Thailand” fra kun 4.898 kr. inkl. ”fly og hotel”

Når det er overstået, kan du træde ind i flyet og læne dig tilbage. Vi har selvfølgelig sørget for ægte flysæder – også foran dig – for bedst at kunne simulere pladsfornemmelsen på flyet.

Selv turbulenser og et skrigende barn lige, når man er ved falde i søvn, er blev programmeret ind i VR-oplevelsen. Alt skal jo være mest muligt som i det virkelige liv!

Efter en 10 timers flyvetur (vi har naturligvis sørget for en direkte rute for at beskytte miljøet), er du endelig der: ”Thailand”! Lige når du træder ud af flyvet, kan du mærke solens varme (genereret af en industri-varmeblæser). Der er selvfølgelig sørget for gratis transport, så du tager med det samme ud til hotellet.

Her træder du ind på det lækreste virtuelle 5* resort med alt, hvad man kan ønske sig! En kridhvid sandstrand, infinity pool, palmer og smilende ansatte, som tager imod dig.

Virtual Reality-ferie: f.eks. 10 dage ”i Thailand” fra kun 4.898 kr. inkl. ”fly og hotel”

Men efter sådan en lang flyvetur er der én ting, du trænger mere til end noget andet: et bad og så i seng. Og jeg kan garantere dig, at du kommer til at føle dig hjemme lige med det samme.

Når du vågner, er det tid til at spise. I samarbejde med forskellige thai take away-restauranter bliver der sørget for morgen-, frokost-, og aftensmad – leveret direkte til dit ”hotelværelse”.

Og fordi det er en all-inclusive bliver der også hver dag leveret en cooler med kolde øl, lækre drinks og alt andet, som hjertet kan begære på sådan en paradisferie!

Fordi man ikke altid kan regne med det danske vejr, bliver der selvfølgelig også installeret et solarie i dit hjem, så du med garanti ”kommer hjem” med en flot tan på kroppen.

Og hvad koster det hele så? Cirka det samme som en tilsvarende ferie til det rigtige Thailand. Prisen er 4.898 kr. pr. person ved en rejse for to. Det skal lige nævnes, at der ikke indgår bagage i denne pris – men hvor meget tøj har man egentlig brug for på sådan en virtuel rejse?

Du kan booke turene fra d. 15. april og frem. Lige nu er det kun muligt at booke rejser “til Thailand”. Men der bliver løbende tilføjet destinationer. Lige nu arbejder jeg på Maldiverne, Mallorca og Randers.

Og så må I alle sammen have en skøn 1. april!

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar