• 22 jan 2018

    VILD pris til New Zealand: tur/retur til Aukland til kun 3.490 kr. inkl. bagage

    New Zealand er (med god grund) på rigtig mange globetrotteres bucket list. Landet sydøst for Australien i det sydvestlige Stillehav er da også en af de smukkeste og mest naturskønne rejsedestinationer, du nogenside kommer til at opleve! Foruden den bjergtagende smukke natur er New Zealand bl.a. også et fantastisk sted for eventyrlystne adrenalin-junkies, som har ambitioner om bungy-jump eller river rafting!

    Har du altid drømt om New Zealand, så har jeg her fundet flybilletterne til dig! Endda til en uhørt lav pris!

    Fly til New Zealand
    april - juni
    fra3.490 kr.
    Oslo
    Auckland
    Billige fly til New Zealand
    inkl. 23 kg bagage
    Eksempel på fly fra Danmark

    Fly

     Skyscanner.dk har jeg i dag fundet enormt billige fly til fabelagtige New Zealand! New Zealand ligger som bekendt på den anden side af jorden, så det er lidt af en rejse derhen.

    Du flyver med Southern China Airlines fra Oslo (tag det helt roligt, jeg præsenterer senere et par både nemme og billige transportforslag – så det faktisk godt kan betale sig) til Auckland. Mellemlandingen i Amsterdam varer kun et par timer, og i Guanzhou har du ca. 7 timer til at få rørt dig lidt efter en lang flytur. Med så lang en rejse er det faktisk kun en fordel med et par stop på vejen, så du kan komme ud og strække benene lidt. Hos Southern China Airlines har du 23 kg bagage inkluderet i prisen. Guanzhou er en “72-timer-visa-free”-by, så du kan opleve et stykke Kina på vejen ned til New Zealand.

    Jeg har fundet disse usædvanligt billige fly fra april til juni til omkring 3.500 kr. Det er faktisk nogle af de laveste priser, jeg har set på fly til New Zealand! Så selvom du flyver fra Oslo, kan det stadig sagtens betale sig at tage turen til Norge. Vil du alligevel foretrække at flyve fra Danmark, kan du finde billetter fra København til ca. 4.900 kr. og fra Billund og Aalborg til omkring 4.800 kr. – hvilket isoleret set også er en ganske fin pris. Men som sagt, så findes der super billige muligheder at komme til Oslo (f.eks. med Oslobåden fra København til 99 kr.), så man sparer omkring 1.200 kr.

    Ovennævnte flybilletter er med afgang fra Oslo d. 21.05. – 03.06. – her er nogle andre billige afgange.

    Eksempler på billige rejsedatoer

    • 08.04. – 06.05.
    • 17.04. – 29.04.
    • 08.05. – 27.05.
    • 20.05. – 10.06.
    • 21.05. – 03.06.
    • 28.05. – 12.06.
    • 05.06. – 17.06
    • Og mange flere

     

    Transport til Oslo

    Der findes rigtig mange billige måder at komme til Oslo på. Fra København flyver Norwegian tur/retur for ca. 500 kr. på rigtig mange datoer frem til juli! Du kan også sejle fra København eller Frederikshavn. Fra Frederikshavn kan du f.eks. få en enkeltbillet med Stenaline til 159 kr. Og fra København sejler “Oslobåden”, hvor du tit kan få billetter (med kahytte) til omkring 100 kr.

     

    Hotel

    Da der er en god chance for, at du gerne vil rejse lidt rundt i skønne New Zealand, giver det ikke mening at komme med et hoteleksempel. Men hvis du gerne vil lede efter hoteller i Auckland (bare til de første dage), vil jeg anbefale dig at sondere terrænet på skyscanner.

    Hotel i Auckland

     

    Lejebil

    New Zealand er et land, der er oplagt at rejselidt rundt i. Derfor bør du helt sikkert overveje at leje en bil. Det kan du f.eks. gøre på rentalcars.com. Husk at de fleste biludlejningsfirmaer i New Zealand (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis. Bilen kommer med forsikring (med selvrisiko) og ubegrænset kilometer. Vær opmærksom på, at priserne for billeje godt kan variere, alt efter hvilken periode du gerne vil leje bil i.

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Se fly-tilbud her