• 07 jun 2021

    BILLIGE fly til Kroatien i sommerferien: direkte tur/retur-billetter til Zadar fra kun 491 kr.

    Sommerferie ved den kroatiske riviera disker op med alt det, vi elsker ved Middelhavsregionen. Blikfanget leveres omgående af det turkisfarvede havvand ved de mange solbeskinnede, gyldne strande. Og det siger jo sig selv, at rigtig mange tager til netop Kroatien på grund af de mange fantastiske Adriaterhavsstrande. Men når folk så vælger at vende tilbage til Kroatien, skyldes det nok i lige så høj grad landets naturskønne landskaber og nationalparker, al den historiske arkitektur og den afslappede, gæstfri atmosfære. Skal du ned og nyde din sommerferie ved den kroatiske riviera (som nu er en gul region), så har jeg i dag fundet billige fly til Zadar i både juli og august!

    Billige fly til Kroatien i sommerferien
    juli - oktober
    fra491 kr.
    Aarhus og Hamborg
    Zadar
    Billige fly til Zadar
    Fra Aarhus
    Fra Hamborg

    Billige fly til Zadar

    Er du hooked på kroatisk strandferie til sommer, skal du først finde flybilletter derned. Og dem finder du billigst fra Aarhus. Herfra kan du nemlig booke direkte fly til Zadar til smadderlave priser.

     

    Det er Ryanair, der tilbyder de billigste billetter. Det irske lavprisflyselskab flyver direkte fra Aarhus på alle mandage og fredage fra juli til oktober – perfekt til en uges ferie eller en forlænget weekend!

     

    På langt de fleste datoer koster tur/retur-billetter i øjeblikket mellem ca. 400 og 800 kr. Selv i skolernes sommerferie kan du finde billige flybilletter!

     

    Jeg har f.eks. fundet en afgang i skolernes sommerferie fra mandag den 5. juli til mandag den 12. juli til kun 491 kr. Det. Er. Billigt!

     

    Du kan også finde billige fly fra Hamborg til Zadar. Disse billetter koster nogenlunde det samme som flyene fra Aarhus. Fra Hamborg finder du også direkte afgange på mandage og fredage.

     

    Fra København er det ikke muligt at flyve direkte til Zadar. Alternativt kan du finde fly til f.eks. Split, som ligger i samme region (Dalmatien), hos både SAS og Norwegian. Dog er disse afgange typisk noget dyrere end Ryanairs (starter fra ca. 1.000 kr.).

     

    Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.

     

    I øvrigt er det værd at bemærke, at Ryanair har droppet deres flyændringsgebyrer ved ændring af bookinger foretaget før 30. juni 2021 for rejser før 31. oktober 2021.

     

    Jeg har herunder fokuseret på datoer i juli og august  – men du kan også sagtens finde billige billetter på mandage og fredage i september og oktober.

     

     

    Fly til Zadar – eksempler på billige rejsedatoer

    Fra Aarhus

    (Afgange mandage og fredage)

    • 02.07. – 09.07.
    • 05.07. – 12.07.
    • 09.07. – 16.07.
    • 12.07. – 19.07.
    • 19.07. – 26.07.
    • 30.07. – 06.08.
    • 02.08. – 09.08.
    • 06.08. – 13.08.
    • 09.08. – 16.08.
    • 13.08. – 20.08.
    • 16.08. – 23.08.
    • 20.08. – 27.08.
    • 23.08. – 30.08.
    • Og flere

     

    Fra Hamborg

    (Afgange mandage og fredage)

    • 02.07. – 09.07.
    • 05.07. – 12.07.
    • 09.07. – 16.07.
    • 12.07. – 19.07.
    • 19.07. – 26.07.
    • 30.07. – 06.08.
    • 02.08. – 09.08.
    • 06.08. – 13.08.
    • 09.08. – 16.08.
    • 13.08. – 20.08.
    • 16.08. – 23.08.
    • 20.08. – 27.08.
    • 23.08. – 30.08.
    • Og flere

     

     

    Hoteller i Zadar

    Kroatien har rigtig mange (og ret billige) bed and breakfasts, og Zadar er ingen undtagelse. Det er dog også muligt at finde mere ‘almindelige’ hoteller til fornuftige priser. Du kan også overveje at udvide din søgning til hele Dalmatien-regionen.

    Hoteller i Zadar

     

    Lejebil

    En lejebil kan gøre underværker, hvis du gerne vil ud og se noget af Kroatien og Dalmatien på egen hånd (noget som helt klart kan anbefales!). Husk at de fleste biludlejningsfirmaer i Kroatien (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

     

    Lejebiler

     

     

    Corona og Kroatien

    Hele Kroatiens kyststrækning er nu en gul region.

     

    Når du rejser til Zadar, skal du derfor blot kunne fremvise en negativ COVID-19-test. Testen må maks. være 48 timer gammel, og både PCR- og hurtigtests kan bruges. Har du gyldigt bevis for vaccination eller overstået sygdomsforløb med COVID-19, behøver du ikke test.

     

    Du kan også lade dig teste ved ankomsten, men det vil jeg ikke anbefale, da du i så fald skal opholde dig i isolation, mens du venter på testresultatet.

     

    Jeg vil anbefale, at du holder dig opdateret om situationen og eventuelle restriktioner på Udenrigsministeriets hjemmeside.

     

     

    Billeder fra Zadar og omegn

    Zadar by

    Fly til Zadar

     

    Galešnjak

    Fly til Zadar

     

    Cres

    Fly til Zadar

     

    Fly til Zadar – Rejsetip

    Zadar er en superhyggelig by, og strandene er superskønne. Men naturen i hele det omkringliggende område er intet mindre end enestående. Det afspejler sig helt konkret i det faktum, at du kan finde en række imponerende nationalparker inden for halvanden times kørsel fra Zadar. Her får du tre af de mest imponerende.

     

    Plitvicesøerne

    Plitvicesøerne er en 300 km2 stor nationalpark, der er spækket med idylliske søer og fejende flot natur. På grund af områdets unikke natur blev Plitvicesøerne allerede tilbage i 1979 optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Nationalparken, der ligger ca. halvanden times kørsel fra Zadar, er især berømt for sine imponerende, strømmende vandfald og søernes helt utroligt smukke farver, der varierer fra azur til grøn, grå og blå. Farverne ændrer sig hele tiden alt efter vandets indhold af mineraler og lysets vinkel.

     

    Selv hvis du ikke lejer en bil, kan du sagtens besøge Plitvicesøerne. På getyourguide.dk kan du f.eks. booke en heldagstur fra Zadar med både transport, bådtur, guide og madpakke.

     

    Fly til Zadar

    Fly til Zadar

    Fly til Zadar

     

    Krka-vandfaldene

    Krka-vandfaldene er meget i samme boldgade som Plitvicesøerne – og faktisk bliver denne nationalpark ofte kaldt for mini-Plitvice. Krka-vandfaldene ligger kun ca. 1 times kørsel fra Zadar, og nationalparkens areal begrænser sig til 109 km2. Så hvis du gerne vil have lidt natur ind i ferien uden at gå all-in, vil Krka-vandfaldene være et godt bud.

     

    Ligesom med Plitvicesøerne kan du på getyourguide.dk booke en heldagstur fra Zadar med transport, guide og entrebillet til nationalparken.

     

    Fly til Zadar

    Fly til Zadar

     

    Paklenica

    Er du mere til bjerge end søer og vandfald, så læg turen forbi Paklenica Nationalpark. Parken er åben året rundt, men sommerhalvåret er da uden tvivl den bedste periode til vandreture i de smukke bjerglandskaber. Det tager ca. en times tid at køre til Paklenica fra Zadar – der kører i øvrigt også en del busser til nationalparken fra Zadar.

     

    Fly til Zadar

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    10 kommentarer til BILLIGE fly til Kroatien i sommerferien: direkte tur/retur-billetter til Zadar fra kun 491 kr.

    1. Pingback:Billige rejser, fly og all-inclusive ferier – Rejsespejder

    2. Suzan Grolsted says:

      Jeg bestilte 6 billige billetter via BravoFly, og fik en bekræftigelse, men uden at informere mig har de aflyst mine billetter så dem fraråder jeg I bruger. Heldigt at jeg ikke havde bestilt hotel

    3. Katrine Skjold says:

      Så fedt. Jeg bestilte i går til efterårsferien til omkring 600kr pr.billet. Hvor vi bare glæder os til at komme afsted

      • Rejsespejder_SB says:

        Hej Katrine 🙂

        Mange tak for din kommentar – og stort tillykke med de billige billetter 😉 Selvom der stadig er et stykke tid til efterårsferien, vil jeg ønske jer en rigtig god ferie!

        • Katrine Skjold says:

          Æv æv har lige fået at vide at mine billetter til Zadar i uge 42 er annulleret pga corona. Men jeg forstår ikke hvorfor de aflyser så langt frem? Vh Katrine

    4. Tina says:

      Hej Hvordan er der med rejsegaranti ved Ryanair, hvis der bliver fx strejke? Så mister man penge for hotelophold? (Medmindre der er gratis afbestilling på hotellet?)
      Mvh Tina

      • Rejsespejder_SB says:

        Hej Tina 🙂

        Lige netop strejke er et lidt uklart område. Nogle domstole har vurderet, at nogle strejker har været flyselskabet egen skyld, mens andre domstole har vurderet, at flyselskabet har været uden skyld. Så det kan være lidt svært at sige.

        Og ellers gælder det, at flyselskabet i tilfælde af force majeure (f.eks. forsinkelser pga. vejromstændigheder) ikke kan holdes ansvarligt. Men de vil naturligvis stadig skulle finde et nyt fly, der kan flyve dig til din destination. I tilfælde af aflysninger, som ikke er force majeure, sikrer EU-regler, at du kan få erstatning på mellem 400 og 600 euro for dine aflyste flybilletter.

    5. Bettina says:

      Har tjekket flere datoer nu, og prisen er 1.012 kr for en returbillet. Kan ikke finde dem til de priser I oplyser, selvom jeg søger på samme datoer. Mega øv.

      • Rejsespejder_SB says:

        Hej Bettina 🙂

        Jeg kan se, at nogle af afgangene (især i juli) er steget i pris. Det er surt, men jeg havde lidt regnet med det, da priserne var megalave. Men du kan stadig finde superbillige afgange – f.eks. fra den 3. august til den 10. august (som også er i skolernes sommerferie) til kun 555 kr. 🙂

        17.07. – 24.07. (688 kr.) og 24.07. – 31.07. (808 kr.) er også stadig ret billige 😉

    Se fly-tilbud her