14 nov 2017

Thailandsk ø-paradis: 12 dage i Thailand med 3* strandhotel på Kho Chang til kun 4.828 kr. inkl. fly og morgenmad

Der er bare noget specielt ved tropiske ø-ferier! Følelsen af at gå rundt mellem palmerne på stranden og kunne høre havets blide brusen er helt unik – og Koh Chang i den Thailandske Golf er et fantastisk sted at udleve sin drøm om at hodle ferie på en tropisk ø! Koh Chang er en usædvanlig smuk ø – 75 % af øen er naturbeskyttet. Så her har du alletiders mulighed for at finde smuk natur, fantastiske strande og tage på vandre- eller snorkelture!

Tropisk ø-ferie på Koh Chang
februar - maj
4.828 kr.
København
Bangkok

 

Hotel på Koh Chang
f.eks. det lækre 3* Coral Resort
1.196 kr.
Billige fly til Bangkok
inkl. 23 kg bagage
3.544 kr.
Hotel
1.196 kr.
Fly
3.544 kr.
Hotel i Bangkok
88 kr.
Total (pr.person)
4.828 kr.

Hotel

Som du kan se ovenfor, får du brug for to hoteller på denne rejse. Hovedparten af din ferie kommer til at foregå på paradis-øen Koh Chang, hvor jeg på trivago.dk har fundet det indbydende 3* Coral Resort (3,5 ud af 5 på TripAdvisor). Her får du et lækkert resort tæt på palmestranden, en elegant og indbydende swimmingpool med bar, aircondition og gratis wifi på alle værelserne. Ja, alt hvad man kunne ønske sig på sin ø-ferie!

Prisen for et 20 m2 stort superior-værelse med 2 senge og morgenmad er 2.392 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor 1.196 kr. pr. person – ikke dårligt! Vil du hellere selv finde det perfekte hotel på Koh Chang, kan du gøre det her. Og enkeltværelser finder du her.

 

 

Fly

skyscanner.dk har jeg i dag fundet billige billetter fra København til Bangkok til ca. 3.500 kr. I eksemplet her har jeg f.eks. fundet fly fra den 28.02. – 12.03. til 3.544 kr. Det er Qatar Airways, der udbyder billetterne, og du har derfor 23 kg bagage inkluderet i prisen. Du kan finde billige billetter fra februar til maj, så det er bare om at finde de datoer, der passer dig bedst.

Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 28.02. – 12.03. – her er nogle andre billige afgange (husk hotelpriserne kan variere afhængig af rejsedatoerne).

Eksempler på billige rejsedatoer

  • 28.02. – 12.03.
  • 07.03. – 19.03.
  • 14.03. – 26.03.
  • 04.04. – 16.04.
  • 11.04. – 23.04.
  • 18.04. – 30.04.
  • 25.04. – 07.05.
  • Og flere

 

Transport til Koh Chang

Fra Bangkok Lufthavnen kan du tage en shuttlebus til enten Morchit Bus Station eller Victory Monument – herfra kan du tage en bus til Koh Chang. Turen tager ca. 6 timer og koster ca. 300 bath (60 kr.) pr. vej, så i alt 120 kr. t/r. Du kan også tage en VIP-bus (mere benplads osv.) direkte fra lufthavnen til 900 bath t/r (ca. 176 kr.) – du kan læse mere om bustransport til og fra Koh Chang her. Det er også muligt at flyve fra Bangkok til Koh Chang (Trat) – men det koster omkring 1.000 kr. t/r.

 

Hotel i Bangkok

Du skal også bruge et par overnatninger i Bangkok – én overnatning den første dag i Thailand og én overnatning den sidste dag. Her vil jeg klart anbefale et billigt hotel forholdsvis tæt på lufthavnen. Her har jeg heldigvis fundet noget nær det perfekte hotel i form af det 3* Sananwan Palace (4,5 ud af 5 på TripAdvisor og “Travellers' Choice Award“) til sølle 44 kr. pr. nat pr. person! Vi snakker her om et 3* hotel med en Travellers' Choice Award og fremragende anmeldelser, en lækker swimmingpool og flotte, rene værelser til 44 kr. for en nat. Det bliver således 88 kr. i alt for 2 nætter. Det er billigt! Desuden ligger hotellet kun 20 km fra lufthavnen – en taxi fra hotellet til lufthaven koster derfor kun omkring 50 kr. (dvs. 25 pr. person, hvis I splejser).

Hotel i Bangkok
f.eks. det anmelderroste 3* Sananwan Palace
88 kr.

 

Hotel-indtryk

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 kommentarer til Thailandsk ø-paradis: 12 dage i Thailand med 3* strandhotel på Kho Chang til kun 4.828 kr. inkl. fly og morgenmad

  1. Luca says:

    Hej rejsespejder.
    Har du nogen rejser i stil med det her, med afrejse i januar? Eventuelt andre steder i Asien.
    Mvh
    Luca

    • Rejsespejder says:

      Hej Luca,

      Desværre ikke lige nu i denne prisleje. Der har været en del for nogle uger siden men det fleste er allerede udsolgt. Men jeg lover jeg holder øje og skriver, hvis jeg falder over noget :).

  2. Elisabeth says:

    Er der faste datoer hvornår man tager afsted eller kan man vælge selv hvornår vil gerne 29.marts-8.april

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Elisabeth 🙂

      Rejsespejder er kun en rejseblog — og ikke et rejsebureau. Jeg finder blot rejser, som jeg synes er billige, og skriver om dem. Derfor er der heller ikke nogle faste rejsedatoer.

      Inde på fly- og hotel-linkene skal du være velkommen til at ændre på rejsedatoerne. Priserne kan dog godt variere alt efter dato. Det er bl.a. derfor, jeg kommer med en liste over eksempler på billige rejsedatoer ift. fly 😉

  3. Pernille says:

    Hej
    Jeg er imponeret over, hvor mange fantastiske billige rejser, du finder! Holder løbende øje med de gode tilbud. Men da vi er en lidt større familie – 2 voksne og 4 børn i alderen 0-13 – er vi udfordret ifm. bl.a. lejligheder/hoteller.
    Vi vil rigtig gerne afsted 3 uger i slut marts til et varmt og eksotisk sted – kan du tippe os i den forbindelse? Det ku jo være.. 🙂
    Bedste hilsener
    Pernille

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Pernille 🙂

      Mht. hotel/lejlighed vil jeg nok anbefale, at I bruger Airbnb. Men på Trivago kan I også justere antallet af personer og angive børnenes alder.

      Mht. billetter i slut marts kan du finde billetter fra CPH til Bangkok fra den 27.03. og tre uger frem til den 17.04. til 3.293 kr. Rejser I hjem dagen før, bliver billetterne endnu billigere, men så er flytiderne også dårligere.

      Du kan se dem her: https://rejsespejder.dk/ubbm 🙂

se fly se hotel