• 24 feb 2020

    Sommerferie i Grækenland: 1 uge på et lækkert 3* hotel i Halkidiki fra kun 2.157 kr. inkl. fly og morgenmad

    Leder du allerede nu efter årets sommerferie (med det vejr vi har herhjemme, så forstår jeg dig virkelig godt! 🌧), så kan du lige nu finde en billig rejse til Grækenlands smukke Halkidiki-region! Her kan du opleve en særligt naturskøn del af Grækenland, der er fyldt med bugter, idylliske strande og et varmt og solrigt klima. Samtidig får du den autentiske græske charme, man ikke kan andet end at holde af! Med billige fly og et superlækkert poolhotel kan du få årets sommerferie til lige over 2.000 kr.! Det må vist siges at være noget af et kup.

    Sol i Halkidiki
    juni, juli og august
    fra2.157 kr.
    København
    Halkidiki
    Billige fly til Thessaloniki
    792 kr.
    Hotel i Halkidiki
    f.eks. det anmelderroste 3* Hotel Daphne Holiday Club
    1.365 kr.
    Hotel
    1.365 kr.
    Fly
    792 kr.
    Total (pr.person)
    2.157 kr.

    Billige fly til Thessaloniki

    Halkidiki er ikke kun et skønt rejsemål på grund af vejret, strandene og naturen. Næsten lige så vigtigt er det, at du tit kan finde billige flybilletter dertil. Ryanair flyver direkte mellem København og Thessaloniki fra marts til oktober. I skrivende stund ligger priserne i sommermånederne juni, juli og august mellem 650 – 1.200 kr. tur/retur. I månederne op til juni og efter august kan du finde fly helt ned til 250 kr., så hvis du gerne vil på en forårs- eller sensommertur, kan du også sagtens det til billige penge.

     

    I eksemplet ovenfor har jeg taget udgangspunkt i en sommerferie-afgang med Ryanair fra København fra onsdag den 1. juli til onsdag den 8. juli til kun 792 kr. Du kan finde afgange til Halkadiki på onsdage og lørdage. Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.

     

    Det er desværre ikke muligt at finde tilsvarende billige og direkte afgange fra Jylland. Alternativt kan du vælge at flyve fra Hamborg, hvor du i sommerferien kan finde direkte fly til priser fra ca. 2.000 kr. tur/retur.

     

    Nedenfor er jeg primært gået efter billige flyafgange i juni, juli og august – men du kan som sagt finde fly fra marts til oktober, så du er velkommen til selv at lege med datoerne. Der findes et hav af billige billetter.

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    (Afgange på onsdage og lørdage)

    • 03.06. – 10.06.
    • 06.06. – 13.06.
    • 10.06. – 17.06.
    • 24.06. – 01.07.
    • 27.06. – 04.07.
    • 11.07. – 25.07. – i skolernes sommerferie
    • 22.07. – 29.07. – i skolernes sommerferie
    • 25.07. – 01.08.
    • 08.08. – 15.08.
    • 12.08. – 19.08.
    • 15.08. – 22.08.
    • 19.08. – 26.08.
    • Og flere

     


    Læs videre efter annoncen

    annonce

     

    Hotel i Halkidiki

    Halkidiki har et rigtig fint udvalg af hoteller. Denne gang er jeg faldet over det superlækre og billige(!) 3* Hotel Daphne Holiday Club (4 ud af 5 på TripAdvisor og “Certificate of Exellence”). Du kan se billeder fra hotellet længere nede i artiklen.

     

    Med en beliggenhed kun 700 meter fra stranden kan du til enhver tid smutte ned og nyde en dukkert i Middelhavet. Herudover har hotellet også et flot udendørs poolområde med liggestole og parasoller. Daphne Holiday Club har også egen restaurant og bar, hvor du kan udforske det græske køkken og nyde kolde drinks. Værelset er komfortabelt og rummeligt og byder både på wi-fi, TV, aircondition, eget badeværelse og terrasse eller balkon. Er du den aktive type, kan jeg glæde dig med, at hotellet også har fitnesscenter og tennisbane. I øvrigt er der gratis offentlig parkering omkring hotellet, hvilket altid er rart, hvis man lejer en bil.

     

    Hotellet er af tidligere besøgende blevet rost til skyerne for det venlige og hjælpsomme personale, de rene værelser og beliggenheden tæt på både by og strand.

     

    Jeg har i dette eksempel fundet et 7-nætters ophold inkl. morgenmad fra onsdag den 1. juli til onsdag den 8. juli til 2.730 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 1.365 kr. pr. person. Prisniveauet for lignende ophold ligger i skrivende stund ret stabilt mellem 390 – 480 kr. pr. nat i juni, juli og august.

     

    Er hotellet udsolgt, eller vil du hellere finde et andet hotel i Halkadiki, skal du selvfølgelig være velkommen til det. Der er også mange andre skønne hoteller at vælge imellem.

     

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Min anbefaling vil være at leje en bil. Hvis hellere du vil med offentlig transport, kan du også sagtens gøre det, selvom det måske kræver, at du tilbringer din sidste nat i Thessaloniki (medmindre du tager en taxi). Først skal du nemlig fra Thessaloniki Lufthavn ind til Thessaloniki by. Bus nr. 78 kører ind til byen hvert 45. minut og koster kun 0,60 euro (ca. 4 kr.). Fra Thessaloniki busstation skal du så videre med en ny bus til Khaniótis. Turen tager ca. 2,5 time og koster mellem 100 – 200 kr.

     

    Alternativt kan du også vælge at booke en shuttlebus, som kan køre dig tur/retur fra lufthavnen til hotellet (d. 1. juli til d. 8. juli) for 538 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 269 kr. Du kan booke shuttlebus her.

     


    Læs videre efter annoncen

    annonce

     

    Lejebil

    Vil du gerne slippe for alt besværet med offentlig transport, så er det også muligt at leje en bil. Husk at de fleste biludlejningsfirmaer i Grækenland (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

    Lejebil i 1 uge
    inkl. fri kilometer, fair brændstofpolitik og afhentning i lufthavnen
    622 kr.

     

    Hotel Daphne Holiday Club

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    se fly se hotel