Budgetvenlig ferie på Korfu: 1 uge på et skønt lejlighedshotel fra kun 1.674 kr. p.p. inkl. fly
Hvis du trænger til en solrig strandferie med gode muligheder for kultur- og naturoplevelser, så skal du følge med her. For at være helt præcis går turen til græske Korfu – en smuk, idyllisk ø i Det Ioniske Hav. Korfu er en god blanding af smukke landskaber, sydeuropæisk sol og fejende flotte middelhavsstrande. Du får altså den perfekte feriecocktail samlet i én rejse! Men ikke nok med at Korfu er en dejlig ø, så har jeg til denne rejse også fundet et dejligt, billigt lejlighedshotel tæt ved stranden ☀️🇬🇷
Hotel på Korfu
Korfu venter forude! Men først skal du lige have styr på hotellet. Og på Korfu har du et rigtig fint udvalg – lige fra billige budgethoteller til dyre luksusresorter (og alt derimellem).
Denne gang er jeg faldet over et billigt lejlighedshotel med pool i form af Tzilios Studios (4,5 ud af 5 på Tripadvisor).
Hotellet ligger i centrum af landsbyen Acharavi i den nordlige del af øen.
Fra hotellet har du kort gåafstand til både taverner, cafeer, barer og supermarked. Men det allerbedste ved hotellets beliggenhed må næsten være, at du kun har 400 meter til Achavari Strand.
Tzilios Studios har også et dejligt poolområde, hvor du kan ligge og nyde solen eller tage en forfriskende dukkert i poolen.
Du skal ikke forvente den store luksus på Tzilios Studios, men det er generelt et rigtig fint budgethotel, hvor du bliver indlogeret i din egen studiolejlighed med balkon/terrasse, tekøkken, aircondition og gratis wi-fi.
Alt i alt et rigtig fint hotel, hvis budgettet skal holdes nede. Prisen er nemlig superskarp!
Fra fredag den 16. juni til fredag den 23. juni koster et topersoners ophold i alt 2.582 kr. inkl. gratis afbestilling. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 1.292 kr. pr. person.
Vil du hellere selv finde et hotel på øen, skal du naturligvis også være mere end velkommen til det.
Fly til Korfu
Ingen ferie på Korfu uden flybilletter – og her får du overblikket.
Ryanair vil ofte være det billigste flyselskab. Det irske lavprisflyselskab har en direkte rute fra Aarhus til Korfu i sommerhalvåret (juni til september). Der er direkte afgange hver fredag.
Juli er desværre temmelig dyr (ca. 4.000+ kr.), men i juni, august og september kan du finde en håndfuld returbilletter til mellem ca. 300 og 1.500 kr.
Ovenfor har jeg – blot som et eksempel – fundet en rejse fra Aarhus fra fredag den 16. juni til fredag den 23. juni. På disse datoer koster flybilletter kun 382 kr.
Man kan egentligt også flyve til Korfu fra København – men kun i juli (med SAS og Norwegian) på fredage og søndage. Og priserne ligger desværre et stykke over 2.000 kr.
Hos Ryanair må du som udgangspunkt gratis medbringe en mindre håndtaske. Hvis du gerne vil have mere bagage med, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.
Eksempler på billige rejsedatoer
Fra Aarhus
- Direkte afgange alle fredage (juni – september)
Billeder fra Korfu
Porto Timoni i det nordlige Korfu
Strand ved byen Kassiopi
Cape Drastis
Vil du gerne inspireres yderligere, kan du smutte forbi Getyourguide herunder eller min guide om Korfu.
Transport til/fra lufthavnen
Hotellet ligger ca. 40 km fra lufthavnen, så du kan enten tage en lufthavnstaxi (ca. 310 kr. pr. person) eller booke en delt shuttle (ca. 194 kr. pr. person).
Du bør dog også kraftigt overveje at leje en bil – så kan du også køre ud og opleve noget mere af skønne Korfu 😉
Lejebiler
Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!
Hvis man vil flyve direkte til korfu, er det så kun fra aarhus, at det er en mulighed?
Hej Rasmus 🙂
Tak for din kommentar.
Det er også muligt at flyve direkte fra København men kun i juli (med SAS og Norwegian) på lørdage og søndage. Og priserne ligger desværre et stykke over 2.000 kr.