• 25 okt 2017

    Sommer og Middelhav på Malta: 1 uge på et fint 3* hotel til kun 1.899 kr. inkl. fly

    Cirka midt i Middelhavet – lidt syd for Sicilien – ligger skønne Malta. Malta er alt det bedste fra middelhavsområdet kogt ned til en lille, charmerende ø-perle. Om sommeren er Malta altid garant for de tre s‘er, der er afgørende for enhver vellykket sommerferie: sol, sommervarme og sandstrande! Kan du heller ikke få nok af de tre s’er, bliver du sikkert glad for at høre, at du kan flyve billigt til Malta i store dele af sommeren!

    Husk nu solcremen!

    Sommer på Malta
    maj - oktober
    1.899 kr.
    Billund
    Malta
    Hotel på Malta
    f.eks. det 3* Luna Holiday Complex
    1.261 kr.
    Billige fly til Malta
    inkl. 10 kg håndbagage
    638 kr.
    Hotel
    1.261 kr.
    Fly
    638 kr.
    Total (pr.person)
    1.899 kr.

    Hotel

    trivago.dk har jeg fundet det fine 3* Luna Holiday Complex (4 ud af 5 på TripAdvisor). Fra hotellet har du kun 6 minutters gang ned til stranden – altid en kæmpe fordel, når du tager på strandferie. Hotellet har som jeg skrev i introduktionen ikke bare én men to store pools. Herudover er der  forskellige barer og restauranter på stedet. Lejlighederne er udstyret med tekøkken, og du kan finde gratis wifi i lobbyen. Komplekset har faktisk også en lille købmand, hvor du kan handle.

    Prisen for et dobbeltværelse i en hel uge er 2.523 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor 1.261 kr. pr. person. Vil du gerne selv finde et hotel på Malta, skal du være velkommen til at gøre det her. Og planlægger du at rejse alene til Malta, kan du finde enkeltværelser her.

     

    Fly

    På en skala fra 1 til 10, hvor glad bliver du så for at høre, at du lige nu kan finde billige billetter fra Billund til Malta stort set hele sommeren? På skyscanner.dk kan du fra maj til oktober finde billetter til 600 – 700 kr. hos Ryanair. Og det er inklusive 10 kg håndbagage. F.eks. har jeg fundet en rejse fra den 25.05. – 01.06. til kun 638 kr. inkl. 10 kg håndbagage. I skolernes sommerferie bliver priserne selvfølgelig noget dyrere – her kan du finde billetter til 1.200 kr. Der er desværre ingen direkte fly fra København.

    Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra Billund d. 25.05. – 01.06. – her er nogle andre billige afgange (husk hotelpriserne kan variere afhængig af rejsedatoerne).

    Eksempler på billige rejsedatoer

    • 14.05. – 18.05.
    • 01.06. – 08.06.
    • 11.06. – 18.06.
    • 03.08. – 13.08.
    • 17.08. – 24.08.
    • 20.08. – 27.08.
    • 07.09. – 14.09.
    • 10.09. – 17.09.
    • Og mange flere

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Fra Malta Lufthavn kan du nemt og billigt tage bussen til Mellieha, hvor hotellet ligger. Du skal med bare hoppe på bus X1. Turen tager knap 1 time og koster under 20 kr.

     

    Billeje

    Vil du gerne ud og opleve Malta på egen hånd, kan du med fordel leje en bil. På rentalcars.com kan du få et fint overblik over dine muligheder for at leje en bil. Husk, at de fleste biludlejningsfirmaer i Malta (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis. Bilen kommer med forsikring (med selvrisiko) og ubegrænset kilometer.

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    se fly se hotel