• 13 apr 2017

    Sommer i Grækenland: 1 uge på Kreta til kun 1.878 kr. inkl. hotel og fly

    Er du en af dem, der først holder ferie til august? Hvis ja, så har jeg fundet den perfekte rejse til dig. Turen går til den græske ø, Kreta. På Kreta bliver du mødt af lange sandstrande med turkisblåt hav. Her kan du holde en solrig ferie blandt pastelfarvede huse, olivenlunde, forhistoriske ruiner og et menukort med lokale delikatesser så som sprødstegte fisk, tzatziki og musaka!

     

    Hotel

    trivago.dk har jeg fundet det dejlige Calamon Apartments (3,5 ud af 5 på TripAdvisor). Hotellet ligger kun omkring 10 minutters gang fra stranden – hvis du ikke er så meget til havet, så har hotellet også et skønt pool område omkredset af en frodig have. Værelserne har enten egen balkon eller terrasse og der er også et tekøkken. Prisen for værelset i 7 nætter er 1.926 kr., dvs. 963 kr. pr. person ved en rejse for 2. Se mere her for hoteller med enkeltværelser.

    SE HOTEL-TILBUD HER

     

    Der findes et stort udvalg af hoteller på Kreta – du kan se det store udvalg her, hvor du kan finde præcis det hotel, der passer bedst til dine ønsker og behov.

    HOTELLER PÅ KRETA

     

    Fly

    Du kan komme billigt afsted til Kreta fra Billund og du finder de billige afgang i august. Jeg har f.eks. fundet en afgang d. 20.08. – 27.08. til kun 915 kr. inkl. 10 kg. håndbagage. Du kan også rejse billigt d. 06.08. – 13.08. og d. 13.08. – 20.08. Rejseeksemplet her er fra d. 20.08. – 27.08. – husk, at priserne kan stige eller falde en smule alt afhængig af datoerne.

    SE FLY-TILBUD HER

     

    Billige rejsedatoer

    • 06.08. – 13.08.
    • 13.08. – 20.08.

     

    Hotel

    963 kr.

    Fly

    915 kr.

    TOTAL (per person)

    1.878 kr.

     

    Rejsetips

    Kreta har masser af fantastiske seværdigheder, der bestemt er værd at besøge. Tag f.eks. en tur til Kretas hovedstad Heraklion, som har masser af græsk charme. Er du til græsk historie kan du også her besøge Knossos, som i bronzetiden var den største by på Kreta. I dag kan du få en guidet tur i ruinerne. Eller besøg Spinalonga, hvor turen byder på fortællinger om fortidens barske realiteter. Spinalonga går nemlig også under navnet "De Spedalskes Ø".

    Det er også nemt at komme med de lokale busser rundt på øen. Besøg f.eks. kretensernes egen favorit by, Chania, eller tag på vandretur i Samaria Kløften eller besøg den lyserøde strand Elafonissi. Der er masser af muligheder og noget for enhver smag!

     

    Billeje

    Hvis du vil opleve noget af øen på egen hånd, så kan jeg anbefale dig at kigge forbi rentalcars.com. Husk at de fleste biludlejningsfirmaer i Grækenland (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Der er lidt under 1 times kørsel fra lufthavnen til hotellet – så hvis du har tænkt dig at leje en bil, så kan du sagtens køre hertil.

    Du ankommer ret sent til lufthavnen, så måske det bedste bud ville være at booke transfer hjemmefra – det kan du f.eks. gøre på skyscanner.dk – her kan du komme tur/retur for ca. 345 kr. Der kører også en bus fra lufthavnen til Episkopi – det tager lidt over en time og koster omkring 60 kr. Fra Episkopi er der 2 km. til hotellet.

     


    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, så du aldrig går glip af et tilbud!

    ** INFO ** Jeg kan pt. desværre ikke besvare individuelle rejseforespørgsler.

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *