• 03 apr 2018

    Solferie i Kroatien: 1 uge på drømmeøen Brac med fly og hotel til kun 1.227 kr.

    Du kan godt finde badebukserne og dine bedste RayBan-solbriller frem – jeg har netop fundet en lækker rejse til en af Europas hotteste feriedestinationer! Helt præcis går turen til Split – en uhørt smuk kystby i det naturskønne Dalmatien. Her får du sol, strand og subtropisk klima til op over begge ører. Split ligger nemlig i det sydlige Kroatien helt ud til det fortryllende azurblå Adriaterhav! Jeg har endda fundet et skønt, lille hotel på øen Brac, der kan prale af nogle af Europas allerfedeste strande!

    Sol og lækre strande i Kroatien
    april - maj og august
    1.227 kr.
    København
    Split
    Billige fly til Split
    inkl. 10 kg håndbagage
    662 kr.
    Hotel i Split
    f.eks. det charmerende Villa Lara
    565 kr.
    Hotel
    565 kr.
    Fly
    662 kr.
    Total (pr.person)
    1.227 kr.

    Hotel

    Som jeg fik løftet sløret for i introduktionen, så har jeg denne gang fundet et fint, lille hotel på øen Brac. På trivago.dk faldt jeg nemlig over det meget budgetvenlige Villa Lara, der ligger i Bol. Folk med kendskab til Brac vil vide, at byen Bol er et fantastisk sted, hvis man elsker strandferie. For kun 1,5 km væk ligger den berømte Zlatni Rat-strand, der er en af Europas allermest fotograferede strande! Udover en rigtig god beliggenhed byder hotellet også på en flot terrasse med en fortryllende udsigt over Adriaterhavet og et hyggeligt poolområde med liggestole.

    Prisen for en lejlighed i en hel uge på Villa Lara er kun 1.129 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor kun 565 kr. pr. person.

    OBS! Foruden 2 enkeltsenge har lejligheden faktisk også en sovesofa, hvor der er plads til 2 ekstra personer. Så hvis I rejser 4 sammen, kan I få hotellet helt ned til 282 kr. pr. person.

    Vil du hellere selv finde et hotel i Split, skal du være velkommen til det. Du kan finde en hoteloversigt her. Og leder du efter et enkeltværelse eller et større værelse, kan du ændre antallet af personer i søgefeltet.

     

    Fly

    På skyscanner.dk har jeg i dag fundet dejligt billige fly fra København til Split. I eksemplet ovenfor har jeg f.eks. fundet billetter fra den 12.05. – 19.05. til kun 662 kr. inkl. 10 kg håndbagage.

    Du finder de billigste billetter i april og maj og på enkelte datoer i august. Her kan du finde priser mellem 662 kr. og 831 kr. hos SAS, Norwegian og Croatia Airlines, der alle inkluderer 10 kg gratis håndbagage. I juni og juli er priserne noget højere. I juni starter priserne fra 1.200 kr. og i juli fra omkring 2.000 kr.

    Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 12.05. – 19.05. (husk at hotelpriserne kan variere afhængig af rejsedatoen) – her får du et udvalg af andre billige rejsedatoer.

    Eksempler på billige rejsedatoer

    • 07.04. – 14.04.
    • 14.04. – 21.04.
    • 18.04. – 25.04.
    • 21.04. – 28.04.
    • 02.05. – 09.05.
    • 12.05. – 19.05.
    • 19.05. – 26.05.
    • 11.08. – 25.08.
    • 18.08. – 25.08.
    • Og flere

     

     

    Lejebil

    En lejebil er et absolut must, hvis du gerne vil ud og se noget af Kroatien og Dalmatien på egen hånd (noget som helt klart kan anbefales!). På skyscanner.com kan du se deres store udvalg af superbillige lejebiler.

    Husk at de fleste biludlejningsfirmaer i Kroatien (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Hvis du vil til ovennævnte hotel på Brac kan du også sagtens bruge offentlig transport.

    Split Lufthavn ligger ca. 20 km fra Split by. Lufthavnen oplyser på deres hjemmeside, at der lidt uden for lufthavnen er et busstoppested, hvorfra bus 37 og 38 kører ind til Split. Det tager ca. 20 minutter og koster omkring 20 kr.

    Fra Split centrum er der ca. 600 meter til færgeovergangen. Her skal du med færgen, der sejler til Supetar, Brâc. Færgeturen koster 33 kr. pr. person og tager omkring 50 minutter. Du kan se flere informationer om færgen her. Fra Supetar er der ca. 30 km til Bol på den anden side af øen. Den tur kan du klare med bus til ca. 40 kr.

     

    Brac-indtryk

    Du har måske før set billeder af både, der næsten ser ud til at svæve, fordi vandet er så klart, at man kan se deres skygge på bunden. En del af dem stammer faktisk netop fra Brac. Her får du lige et par eksempler 😉

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    16 kommentarer til Solferie i Kroatien: 1 uge på drømmeøen Brac med fly og hotel til kun 1.227 kr.

    1. Mette says:

      Vi er 4 voksne den gerne vil rejse den 30/7 og en uge frem fra Aalborg til split.. hvad tilbud har i??

    2. Nikolaj says:

      Hej. Er det 10 kilos håndbagage pr person eller er det samlet for 2 personer?

    3. Jørn andersen says:

      To voksne 14 dage i 9 mdr fra aarhus giv et tilbud

    4. Dorte Beyer says:

      Hej…
      Kan du finde et godt tilbud for 2 voksne og en på 15 år med fly og hotel med morgenmad
      til Vrsar i juli måned – vi kan rejse på alle datoer
      På forhånd tak.

    5. Dorte Beyer says:

      Ups.
      Glemte at tilføje, at det gerne må være på en uge og gerne 10 dage.

    6. Susanne fisker says:

      Hej med jer, syntes at Brac ser pragtfuldt ud, vi har planer om at rejse d. 23/7 i ca 12-14 dage Vila Lara, ser så hyggeligt ud, har i et bud på noget lignende i den periode meget gerne tæt på vandet ? Vi er 2 voksne. Anbefaler i at leje bil fra udlejning i lufthavnen (split) og kan man få bilen med på færgen mod Brat ? På forhånd tak for svar. Mvh Susanne

      • Rejsespejder_SB says:

        Hej Susanne 🙂

        Hvis du klikker på knappen, der hedder “andre hoteller”, så får du en liste over hoteller i Split-området. Og her kan du selv filtrere og præcisere søgningen, som du ønsker det.

        Ift. bil vil det give mest mening at leje den i Split Lufthavn, og du kan godt få den med på færgen for ca. 160 kr. (priserne står i det link, jeg oplyser i artiklen) 😉

    7. sofie andersen says:

      Hej rejsespejder 🙂 jeg er interesseret i at flyve til Split Kroatien i 14 dage, vi er 2 voksne og vil gerne afsted d.11-25/8. Flybiletterne er billige, men da vi søgte på Villa Lara, som du har fundet, blev det meget dyrt. Har du billigere muligheder? 🙂
      Mvh. Sofie

      • Rejsespejder_SB says:

        Hej Sofie 🙂

        Hvis du klikker på knappen, der hedder “andre hoteller”, så får du en liste over hoteller i Split-området. Og her kan du selv filtrere og præcisere søgningen, som du ønsker det 😉

        I Kroatien finder man generelt rigtig mange af disse familieejede hoteller i stil med Villa Lara, så der burde være mulighed for at finde et billigere alternativ 😉

    8. Benedikte Møller says:

      Savner at modtage det voldsomt fristende og inspirerende nyhedsbrev!! Jeg har flere veninder, hvor det også pludseligt bare er stoppet. jeg har forsøgt x flere at tilmelde mig igen – men der sker intet. Kan du sætte mig på listen igen – eller tjekke om der er et eller andet dér, der ikke fungerer?
      Mange hilsner fra en glad bruger,
      Benedikte

    9. Sara says:

      Hej rejsespejder. Jeg kan ikke forstå hvorfor du skriver at f.eks. 18-25 august er billige rejsedatoer mht hoteller? På Vila Lara er prisen i hvert fald stort set den samme der som i juli. Er der noget jeg overser? Tak 🙂

      • Rejsespejder_SB says:

        Hej Sara 🙂

        Jeg kan se, at jeg er kommet til at sætte listen over billige flydatoer ind under hotelafsnittet også. Jeg beklager fejlen 😉