• 24 apr 2019

    Sol- og strandferie i Portugal: 1 uge på et lækkert 3* hotel ved Algarvekysten til kun 1.781 kr. inkl. fly

    Sol ad libitum – tjek. Turkisblåt havvand så langt øjet rækker – tjek. Kilometerlange strækninger med nogle af Europas bedste sandstrande – tjek. Ved du hvad, jeg tror faktisk, at vi har fat i noget, der begynder at ligne en rigtig lækker sol- og strandferie! Naturligvis, fristes man til at sige, for turen går nemlig til Algarve ved den sydportugisiske atlanterhavskyst! Udover ideelle forhold til en strandferie så rummer området ved Algarvekysten også en enestående smuk natur fyldt med stejle klipper og bjergtagende landskaber.

     

    Algarvekysten venter – er du klar?!

    Sol, strand og smuk natur i Algarve
    maj - oktober
    1.781 kr.
    Aarhus, København og Hamborg
    Faro
    Billige fly til Algarve
    inkl. 8 kg håndbagage
    688 kr.
    Fra Aarhus
    Fra København
    Fra Hamborg
    Hotel ved Algarvekysten
    f.eks. det anmelderroste Quinta do Mar da Luz
    1.113 kr.
    Hotel
    1.113 kr.
    Fly
    668 kr.
    Total (pr.person)
    1.781 kr.

    Hotel ved Algarvekysten

    Algarvekysten dækker faktisk hele den sydlige region af Portugal, så du har et ualmindelig bredt udvalg at vælge imellem.

     

    I dette eksempel har jeg fundet det superlækre og meget anmelderroste lejlighedshotel ved navn Quinta do Mar da Luz. Hotellet ligger lidt vest for Lagos i naturskønne omgivelser meget tæt på stranden. Tidligere gæster har været ovenud begejstret for Quinta do Mar da Luz og har beskrevet hotellet som en juvel. I det hele taget er anmeldelserne overvældende positive. Der er da også tale om et yderst charmerende lejlighedshotel tæt på stranden og med en skøn swimmingpool. Så kan man altså ikke gå helt galt i byen!

     

    Jeg har i dette eksempel fundet et 7-nætters ophold fra lørdag den 18. maj til lørdag den 25. maj til 2.225 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 1.113 kr. pr. person. Prisniveauet for lignende ophold ligger i skrivende stund ret stabilt omkring 350 kr. pr. nat i hele maj. I juni, juli og august stiger prisen generelt til omkring 500-700 kr. pr. nat. Men sådan er det bare i sommerferieperioden.

     

    Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel ved Algarvekysten, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.

     

     

    Billige fly til Algarvekysten

    Algarvekystens solbeskinnede strande er et yndet rejsemål, og heldigvis kan du flyve direkte både fra Aarhus og København.

     

    SAS flyver direkte mellem Aarhus og Faro hver lørdag fra maj til og med oktober. Og lige nu kan du finde tur/retur-billetter helt ned til 668 kr.! Jeg har f.eks. fundet billetter til denne pris fra lørdag den 18. maj til lørdag den 25. maj. Du kan finde disse lave priser i stort set hele maj og juni. Først hen mod juli begynder priserne at stige (forvent at betale fra 2.000 kr. i skolernes sommerferie). Når skolernes sommerferie slutter i midt-august falder priserne igen til omkring 700-800 kr. Når du flyver med SAS, inkluderer billetterne som udgangspunkt 8 kg håndbagage.

     

    Fra København kan du flyve direkte med Norwegian på mange onsdage og lørdage. Disse billetter koster fra ca. 840 kr. og inkluderer 10 kg håndbagage. Bor du i Sønderjylland, kan du også overveje at flyve med Ryanair fra Hamborg – især i sidste halvdel af august er der billige billetter. Her finder du direkte afgange på mandage, onsdage og fredage til priser fra ca. 500 kr. (men her skal du betale ekstra for 10 kg håndbagage).

     

    Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra Aarhus d. 18.05. – 25.05. (husk at hotelpriserne kan variere afhængig af rejsedatoen) – her får du et udvalg af andre billige rejsedatoer.

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    Aarhus

    • 11.05. – 18.05.
    • 18.05. – 25.05.
    • 25.05. – 01.06.
    • 01.06. – 08.06.
    • 15.06. – 22.06.
    • 22.06. – 29.06.
    • 17.08. – 24.08.
    • 24.08. – 31.08.
    • Og flere

     

    København

    • 08.05. – 15.05.
    • 15.05. – 22.05.
    • 22.05. – 29.05.
    • 05.06. – 12.06.
    • 12.06. – 17.06.
    • 21.08. – 28.08.
    • 28.08. – 04.09.
    • Og flere

     

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Du kan godt komme fra lufthavnen til hotellet med tog eller bus, men jeg vil helt klart anbefale dig at leje en bil. På den måde har du den største frihed til at udforske mest muligt af den fantastiske Algarvekyst!

     

     

    Lejebil

    Lejebil vil som sagt være oplagt i forbindelse med en ferie ved Algarvekysten. Fra lufthavnen til hotellet har du ca. 1 times kørsel. Husk at de fleste biludlejningsfirmaer i Portugal (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis. Bilen kommer med forsikring (med selvrisiko) og ubegrænset kilometer.

    Lejebil i 1 uge
    inkl. fri kilometer, fair brændstofpolitik og afhentning i lufthavnsterminalen
    216 kr.

     

    Quinta do Mar da Luz

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    se fly se hotel