• 25 okt 2018

    Smuttur til Island: 2 nætter på et 3* hotel i Reykjavik til kun 1.220 kr. inkl. fly

    Island er en nordatlantisk gave til rejsefolket! Den bjergrige, gletsjer-fyldte vulkan-ø er om vinteren en perfekt destination, hvis du gerne vil opleve det magiske nordlys! Og selvom der er koldt på Island, så sikrer den lune Golfstrøm, at rejsen ikke bliver en polarekspedition. Skulle det alligevel gå hen og blive en tand for koldt, så er der også råd for det – Islands berømte Blue Lagoon er nemlig moder jords egen version af en spa. Her kan du sænke dig ned i badevand, der holder en konstant temperatur på mellem 37 og 39 grader!

    Getaway til Island
    november - marts
    1.220 kr.
    København
    Reykjavik
    Hotel i Reykjavik
    f.eks. det 3* Hlemmur Square
    670 kr.
    Billige fly til Island
    550 kr.
    Hotel
    670 kr.
    Fly
    550 kr.
    Total (pr.person)
    1.220 kr.

    Hotel i Reykjavik

    Island er ikke ligefrem det billigste sted at bo på hotel. Det er dog lykkedes mig at finde et godt tilbud på det 3* hotel Hlemmur Square (4 ud af 5 på TripAdvisor og Certificate of Excellence).

     

    Hotellet har en supercentral beliggenhed i Reykjavik og er faktisk både et hotel og et hostel i én og samme bygning. Tilbuddet jeg har fundet er for et economy-værelse, der godt nok ligger i hostelafdelingen – men som har privat badeværelse. Det er med andre ord ikke et luksusværelse, men du får de basale faciliteter og en lækker beliggenhed til en god pris efter islandske standarder.

     

    Prisen for 2 nætter er 1.340 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 670 kr. pr. person. Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Reykjavik, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.

     

     

    Billige fly til Island

    Du kan finde billetter stort set hele vinteren, hvor prisniveauet ligger mellem 550 og 800 kr. Jeg har f.eks. fundet en afgang fra København torsdag den 17.01. til lørdag den 19.01. til kun 550 kr.

     

    Billetterne er med WOW air, der kun inkluderer en mindre håndbagage i prisen (og som desværre kun flyver fra København). Hvis du vil have bagage med, så anbefaler jeg, at du booker flybilletten direkte igennem WOW air. Her kan du nemlig tilkøbe bagage under din booking til en noget billigere pris – 12 kg håndbagage koster ca. 233 kr. pr. vej og 20 kg bagage 300 kr. pr. vej.

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    • 17.11. – 19.11./20.11.
    • 29.11. – 01.12.
    • 07.12. – 09.12.
    • 10.01. – 12.01.
    • 11.01. – 13.01.
    • 17.01. – 19.01./20.01.
    • 19.01. – 21.01./22.01.
    • 02.02. – 05.02.
    • 08.02. – 10.02.
    • 05.03. – 07.03./08.03.
    • 19.03. – 21.03./22.03.
    • Og flere

     

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Reykjavik Lufthavn oplyser, at busselskabet Gray Line Iceland koordinerer bustrafikken til og fra lufthavnen. Der skulle derfor altid være en busafgang til Reykjavik senest 45 minutter efter landingen. Lufthavnen anbefaler samtidig, at man booker billet online på airportexpress.is. Jeg synes dog, at du bør overveje at leje en bil.

     

     

    Billeje

    Island er et perfekt sted at leje en bil og tage på eventyr – f.eks. til The Blue Lagoon! Vil du leje en bil i ovenstående rejseperiode, kan du gøre det til kun 295 kr. pr. person i 2 dage. Og så har bilen endda fri kilometer, fair brændstofpolitik og kan afhentes i lufthavnsterminalen.

     

    Husk at de fleste biludlejningsfirmaer i Island (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

    Lejebil
    inkl. fri kilometer, fair brændstofpolitik og afhentning i lufthavnsterminalen
    295 kr.

     

     

    The Blue Lagoon

    Lidt syd for Reykjavik ligger et af Islands helt store turistmål – The Blue Lagoon. The Blue Lagoon er et geotermisk spa-resort, hvor vandet holder en konstant temperatur på 37-39 grader – uden tvivl den ultimative opvarmede pool! Det mineralholdige saltvand har desuden et højt indhold af hvidt kiseller og svovl, som efter sigende skulle være godt mod psoriasis.

     

    The Blue Lagoon tilbyder forskellige billetter. En comfort package, der inkluderer entré, en silica mud mask, en drink og brug af et håndklæde, koster fra 6.990 ISK (ca. 380 kr.). Du kan købe billetter på bluelagoon.com.

     

    Prøv lige at se, hvor lækkert det ser ud!

     

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    3 kommentarer til Smuttur til Island: 2 nætter på et 3* hotel i Reykjavik til kun 1.220 kr. inkl. fly

    1. Lola says:

      Hej! Har i nogle bud på billige rejser til Island i juni, der strækker sig over 4-5 dage og hvor man kan opleve midnatssol? Vh Lola

      • Rejsespejder_SB says:

        Hej Lola 🙂

        Jeg har ikke rigtig kigget på Island i juni, men det er da en glimrende idé med en rejse, hvor man kan opleve midnatssol! Det vil jeg helt sikkert kigge nærmere på 😉

        Du kan evt. overveje at downloade rejsespejder-appen. Med den kan du nemlig sætte en rejsealarm. På den måde får du automatisk besked, når/hvis der kommer en rejse, som matcher dine ønsker 😉

        Du kan downloade den her: https://rejsespejder.dk/apps/

    se fly se hotel