• 29 jan 2020

    Smuttur til Edinburgh: 3 dage på et spritnyt 4* hotel i centrum fra kun 597 kr. inkl. fly

    Storbyferie i Edinburgh er lige så fantastisk, som det lyder. Edinburgh er den perfekte storby til en lille getaway, uanset om du er til shopping, hyggelige kroer og restauranter, historiske monumenter, muséer eller fantastisk natur. Skotlands hovedstad har det hele! Der er både mainstream butikker (f.eks. Primark) men også små anderledes caféer og unikke shoppingmuligheder i de snævre, brostensbelagte gader. Og hvis du bliver træt af sightseeing og shopping, så kan jeg anbefale at tage på en whisky tour på The Scotch Whisky Experience eller besøge Edinburgh Slot og nyde afternoon tea i deres café. Ølentusiaster vil helt sikkert også sætte pris på ølstedet BrewDog!

    Storbyferie i Edinburgh
    februar - oktober
    fra597 kr.
    København og Billund
    Edinburgh
    Billige fly til Edinburgh
    150 kr.
    Fra København
    Fra Billund
    Hotel i Edniburgh
    f.eks. det helt nye 4* Yotel Edinburgh
    447 kr.
    Hotel
    447 kr.
    Fly
    150 kr.
    Total (pr.person)
    597 kr.

    Flybilletter til Edinburgh

    To timer er alt, det tager. Så er du i den charmerende skotske hovedstad. Og flybilletter er som regel også til at betale. Ryanair har nemlig direkte ruter til Edinburgh fra både København og Billund.

     

    Fra København er der flyafgange året rundt. I februar og marts er der direkte afgange på mandage, onsdage, torsdage og søndage. Fra april og fremefter er der direkte afgange på mandage, onsdage, fredage og søndage. Fra Billund kan finde afgange mellem april og oktober på tirsdage, torsdage og søndage. Prisniveauet ligger generelt mellem 150 og 500 kr. fra København og mellem 300 og 600 kr. fra Billund.

     

    I eksemplet ovenfor har jeg f.eks. fundet en billig afgang fra København fra mandag den 9. marts til onsdag den 11. marts til kun 150 kr.

     

    Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    Fra København

    (Afgange på mandage, onsdage, torsdage og søndage t.o.m. marts – herefter mandage, onsdage, fredage og søndage)

    • 02.02. – 05.02.
    • 20.02. – 24.02.
    • 05.03. – 08.03. – WE
    • 09.03. – 11.03.
    • 12.03. – 15.03. – WE
    • 16.03. – 18.03.
    • 23.03. – 25.03.
    • 26.03. – 29.03. – WE
    • 30.01. – 01.04.
    • 17.04. – 19.04. – WE
    • 20.04. – 22.04.
    • 24.04. – 26.04. – WE
    • 27.04. – 29.04.
    • Og flere

     

    Fra Billund

    (Afgange på tirsdage, torsdage og søndage)

    • 12.04. – 14.04.
    • 14.04. – 16.04.
    • 16.04. – 19.04. – WE
    • 21.04. – 23.04.
    • 23.04. – 26.04. – WE
    • 28.08. – 30.04.
    • 05.05. – 07.05.
    • 12.05. – 14.05.
    • 28.05. – 31.05. – WE
    • Og flere

     


    Læs videre efter annoncen

    annonce

     

    Hotel i Edinburgh

    Glæd dig til hotellet! Jeg har nemlig fundet et superfedt tilbud på et af Edinburghs allernyeste hoteller – det 4* YOTEL Edinburgh. Måske har du hørt om YOTEL-navnet før. Hotelkæden står nemlig også bag et af New Yorks mest ikoniske hoteller – YOTEL Times Square. Og nu har de åbnet et hotel i Skotland.

     

    Hotellet åbnede for første gang den 29. juli 2019, så det er ikke mange måneder gammelt. YOTEL-kæden er kendt for at have et stort fokus på at levere moderne hoteloplevelser, hvor du får et relativt lille og minimalistisk men yderst funktionelt værelse – typisk med justerbare senge og lynhurtigt wi-fi. Herudover ligger YOTEL-hoteller som regel også på centrale adresser, og her er YOTEL Edinburgh ingen undtagelse. Du kommer nemlig til at bo på den berømte Queen Street midt i byen! Stationerne ved Waverley og Haymarket ligger i gåafstand fra hotellet, hvilket blot er med til at sætte en tyk streg under, at beliggenheden ikke kunne være bedre. I øvrigt har YOTEL Edinburgh indtil videre fået en meget flot 4,5-ud-af-5-score på TripAdvisor.

     

    Alt i alt et fedt hoteltilbud. Især når prisen lige nu er rigtig god. Jeg har i dette eksempel fundet et 2-nætters ophold fra mandag den 9. marts til onsdag den 11. marts til 894 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 447 kr. pr. person. Prisniveauet for lignende ophold ligger i skrivende stund ret stabilt omkring 400-500 kr. pr. nat i både februar, marts og april. Fra maj stiger priserne til ca. 800-1.000 kr. pr. nat.

     

    Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Edinburgh, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.

     

    Du kan se frem til et nyt hotel på Queen Street midt i Edinburgh

     

    Du har mulighed for selvbetjening ifm. indtjekning

     

    Værelserne er lyse og moderne og har justerbare senge og lynhurtigt wi-fi

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Du har forskellige muligheder ift. lufthavnstransport. Du kan både tage sporvogn, tog eller bus. Når du ankommer så sent, som du gør her, vil jeg anbefale AirLink-bussen, der kører døgnet rundt. En enkeltbillet koster kun 4,5 pund (ca. 38 kr.) og tur/retur 7,5 pund (ca. 63 kr.). Hvis du ikke er til offentlig transport, så er det selvfølgelig også muligt at hoppe ombord på en taxa. Der er 13 km mellem lufthavnen og hotellet.

     

     

    Oplevelser i Edinburgh

    Harry Potter-byvandring, Edinburgh Castle, udflugter til Loch Ness og meget mere! Edinburgh og Skotland har nok at byde ind med. Nedenfor kan du blive meget klogere på, hvad du ellers kan opleve i Edinburgh.

    Ture og aktiviteter

     

    Edinburgh

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    2 kommentarer til Smuttur til Edinburgh: 3 dage på et spritnyt 4* hotel i centrum fra kun 597 kr. inkl. fly

    1. Kim Kirch rasmussen says:

      Skal man bestille gennem rejsespejder eller hvordan gør man

      • Rejsespejder_SB says:

        Hej Kim 🙂

        Nej, du kan teknisk set ikke bestille noget gennem Rejsespejder, da jeg “kun” driver en rejseblog og ikke et rejsebureau. Men du kan bestille rejsen gennem linkene i artiklen. Der er både et link til flybilletterne og et link til hotellet, som skal bestilles separat 😉

    se fly se hotel