23 apr 2018

Oplev Sicilien: 1 uge på et anmelderrost 4* hotel til kun 2.185 kr. inkl. fly, morgenmad og lejebil

Italien byder på mange smukke øer, men en af de mest alsidige er helt sikkert Sicilien! Og for at opleve Sicilien kan man ikke bare blive i en af de mange feriebyer ved kysten. Så I dag har jeg fundet en lækkerbisken af en rejse til smukke Sicilien, hvor du bor midt på øen med masser af muligheder at opleve Siciliens skatte! Du får her en fantastisk middelhavsferie på en fuldstændig pragtfuld ø, der er umulig ikke at elske. En hel uge med masser af sol, varme, smuk natur og måske lidt lækker italiensk pasta og masser af god vin kan jo ikke gå galt! Vulkanen Etna, Tempeldalen og Taormina er et par af de steder, du helt sikkert bør besøge, når du tager til Sicilien!

Ferie på smukke Sicilien
maj - juni + august
2.185 kr.
København
Catania
Hotel på Sicilien
f.eks. det 4* Pigna d'Oro Country Hotel
991 kr.
Billige fly til Sicilien
inkl. 10 kg håndbagage
921 kr.
Lejebil
inkl. fri kilometer og afhentning i lufthavnen
273 kr.
Hotel
991 kr.
Fly
921 kr.
Lejebil
273 kr.
Total (pr.person)
2.185 kr.

Hotel

skyscanner.dk har jeg fundet det fantastisk charmerende og meget anmelderroste 4* Pigna d'Oro Country Hotel (4,5 ud af 5 på TripAdvisor og Certificate of Excellence). Som navnet allerede afslører så er der tale om et hotel på landet – så hvis leder efter en ren strand/charter-ferie er det bestemt ikke det hotel man skal vælge. Pigna d'Oro ligger nemlig smukt placeret meget centralt på Sicilien, og tidligere gæster roser det til skyerne! Der er mange der skriver på TripAdvisor at hotellet beliggenhed er helt perfekt – især, hvis man vil udforske øen. Omkring hotellet ligger der mange små hyggelige landsbyer, så man kan rigtig nyde “la dolce vita”! Det tager ca. 1 time at komme ned til Siciliens sydkyst med masser af smukke strande – så hvis man lige har brug for lidt afslappning ved stranden er der også mulighed for det. Ellers ligger der utrolig mange smukke naturområder omkring hotellet. Tempeldalen ligger også omkring en times kørsel derfra og Etna'en ligger ca. 2,5 times kørsel fra hotellet – så der er rigtig mange muligheder at opleve øen.

Hotellets beliggenhed gør, at du nok får brug for en lejebil, men så har du også alletiders base for en fantastisk ferie på Sicilien! Og stranden ligger ikke mere end en lille times kørsel væk, så du kan sagtens planlægge et par dage med strandudflugter. Desuden har hotellet et lækkert poolområde, hvor du kan nyde en afkølende dukkert.

Hotel Pigna d'Oro er helt klart et hotel, der vil tiltale folk, som tager til Sicilien for at nyde øens unikke natur og rige kultur. Vil du bare gerne på strandferie, er der dog også fine muligheder for at finde hoteller på Sicilien, der opfylder det kriterium (se mere nedenfor).

Et dobbeltværelse i en hel uge på Hotel Pigna d'Oro Country Hotel koster kun 1.981 kr. inkl. morgenmad. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor kun 991 kr. pr. person.

Er hotellet/hotellerne udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel på Sicilien, kan du finde et nyt hotel her. Og leder du efter et enkeltværelse eller et større værelse, kan du ændre antallet af personer i søgefeltet.

 

Fly

Jeg har fundet de billige flybilletter til Sicilien på prissammenligningssiden travelmarket.dk. Det er Norwegian, der flyver fra København til Catania i sommerhalvåret. Særligt i maj og juni og igen i august finder du de billigste afgange til priser mellem 900 og 1.300 kr. inkl. 10 kg håndbagage.

F.eks. har jeg fundet en afgang fra den 09.05. – 16.05. til kun 921 kr. inkl. 10 kg håndbagage. Nedenfor får du nogle eksempler på billige rejsedatoer. Hvis du gerne vil have det fulde overblik, anbefaler jeg, at du først kigger på Norwegians lavpriskalender for at finde de billigste datoer. Herefter kan du så søge på de datoer inde på travelmarket for at se, om du kan finde dem billigere andre steder (OBS! Hvis du vil tilkøbe bagage, så er det næsten altid billigere at gøre det direkte gennem Norwegian).

Det er desværre ikke muligt at finde tilsvarende fly fra Jylland.

Eksempler på billige rejsedatoer

  • 09.05. – 16.05.
  • 16.05. – 23.05.
  • 23.05. – 30.05./02.06.
  • 30.05. – 06.06.
  • 06.06. – 13.06./16.06./18.06./20.06.
  • 06.08. – 15.08.
  • og andre

 

Lejebil

At leje en bil på Sicilien ligger lige til højrebenet. Den store, smukke ø har så mange fantastiske steder, der skal opleves, og det bliver en del nemmere med en bil. På skyscanner.dk har jeg her fundet en lejebil i hele rejseperioden til kun 546 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor kun 273 kr. pr. person. Og det er vel og mærket med fri kilometer, fair brændstofpolitik og afhentning i lufthavnen.

Husk at de fleste biludlejningsfirmaer i Italien (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

 

Alternativt hotel

Vil du gerne have et hotel lidt tættere på kysten og Middelhavet (og hvor du ikke nødvendigvis behøver en lejebil), kan du overveje det superlækre 4* Hotel Capo Campolato (4,5 ud af 5 på TripAdvisor og Certificate of Excellence) til 2.695 kr. pr. person for en hel uge inkl. morgenmad.

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer til Oplev Sicilien: 1 uge på et anmelderrost 4* hotel til kun 2.185 kr. inkl. fly, morgenmad og lejebil

  1. Isabella says:

    Til Rejsespejder
    Jeg kan se, at der er meget billige fly fra Kbh til Napoli i august på Skyscanner (d.14-21). Har du mulighed for at komme med et forslag til hotel?
    På forhånd tak!

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Isabella 🙂

      Langt hen ad vejen er valget af hotel et spørgsmål om smag og behag – og ikke mindst budget! 😉 Og i dette tilfælde afhænger det også af, om I leder efter et hotel i og omkring Napoli by, eller om I også gerne ser på hoteller i resten af regionen (Calabria). Især hvis I har tænkt jer at leje en bil, åbner det for muligheder.

      Hvis I gerne vil se på hoteller, der ikke nødvendigvis ligger i Napoli, skal I søge på Calabria: https://rejsespejder.dk/recommends/offer_content-5/180425-4/ 😉

se fly se hotel