• 01 apr 2017

    Rejsespejder lancerer eget flyselskab fra 2018 – fly til New York, Miami og Bangkok til kun 299 kr.

    Der har været rigtig mange rygter i medierne for tiden – og i dag kan jeg afsløre det: Ja, det er rigtigt! Rejsespejder lancerer sit eget flyselskab med start i 2018. Siden Rejsespejders begyndelse har jeg kunnet præsentere dig for rigtig mange billige rejser til alle verdens lande. Men jeg har altid tænkt, om det kunne lade sig gøre endnu billigere. Selvfølgelig kan det dét: hvis Rejsespejder flyver selv! Der har desuden været rigtig mange, der har efterspurgt billige fly fra Jylland og især fra Aalborg – og nu har jeg gjort noget ved det og taget sagen i egen hånd!

    I første omgang flyver vi fra Rejsespejders hjemby, Aalborg direkte til New York, Miami og Bangkok til kun 299 kr. Selvfølgelig er der allerede 30 kg bagage inkluderet i prisen. Alle priser er såkaldte error-fares, så man skal være rigtig hurtig til at bestille. Som altid spotter og skriver Rejsespejder altid om, hvis selskaber har nogle skjulte gebyrer – også med vores eget selskab – og det eneste man skal være opmærksom på, er, at der er et gebyr for brug af toilet på flyet på 1.500 kr., så det er helt klart dem, som kan holde sig på den ca. 10 timer lange flyvetur, som har en fordel.

    Det første fly har afgang d. 30.02.2018.

    Og så ønsker jeg jer alle sammen en rigtig sjov 1. april!

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, så du aldrig går glip af et tilbud!

    ** INFO ** Jeg kan pt desværre ikke besvare individuelle rejseforespørgsler.

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Et svar på Rejsespejder lancerer eget flyselskab fra 2018 – fly til New York, Miami og Bangkok til kun 299 kr.

    1. Lars Gress says:

      Dejligt med en god 1. april spøg.

      1. afgang den 30.2.2018 også ret god.

      Når det er sagt med glimt i øjet, så vil jeg nu gerne opfordre til at de spændende rejse foreslag, simpelthen vil kunne bookes igennem rejsespejder eller en samarbejdspartner til rejsespejder, i stedet for selv at gøre fodarbejdet. Mod betaling naturligvis. Altså at rejsespejder overvejer at få et ben i sin forretning, der hedder rejseselskab. 

      Blot en ide til overvejelse 🙂  I mine øjne ville det være en naturlig forlængelse af de gode forslag, vi får præsenteret på et sølvfad af rejsespejder.

       

      Ha en rigtig god 1. april…