• 04 apr 2019

    Solferie på græske Poros: 1 uge et flot 4* hotel til kun 826 kr. inkl. fly

    Der er billige fly til Athen det meste af sommerhalvåret, og det skal da udnyttes til en tur til en af Grækenlands lidt mindre kendte destinationer – nærmere bestemt den saroniske ø Poros! Poros ligger klos op ad Peloponnes godt en times sejlads sydvest for Athen. Der er tale om en usædvanligt charmerende, lille grøn ø. Faktisk er øen så lille, at der ikke er alverdens biltrafik – scootere er derimod det foretrukne transportmiddel. Poros anses for at være perlen blandt De Saroniske Øer, og du kan være sikker på at få en hyggelig ferie i fredelige omgivelser!

    Græsk ø-idyl på Poros
    april - oktober
    826 kr.
    Billund og København (dyrere)
    Athen
    Billige fly til Athen
    261 kr.
    Hotel i Athen
    f.eks. det billige Semeli
    174 kr.
    Hotel på Poros
    f.eks. det 4* New Aegli
    391 kr.
    Hotel
    174 kr.
    Fly
    261 kr.
    Hotel på Poros
    391 kr.
    Total (pr.person)
    826 kr.

    Billige fly til Athen

    Vil du gerne til Athen, er det helt klart billigst at flyve med Ryanair fra Billund mellem april og oktober. I denne periode kan du finde afgange hver tirsdag.

     

    Jeg har f.eks. fundet en afgang fra den 7. maj til den 14. maj til kun 261 kr. Priserne fra april til og med juni er generelt de billigste og svinger mellem ca. 260 og 550 kr. I skolernes sommerferie i juli og august er billetter i skrivende stund temmelig dyre – de billigste afgange ligger omkring 1.700 kr.

     

    Du flyver med Ryanair, hvor du som udgangspunkt må medbringe en mindre håndtaske. Hvis du vil have 10 kg håndbagage med, skal du booke billetten med prioritet. Dette koster mellem 45-75 kr. ekstra pr. vej (hvis du booker direkte gennem Ryanair).

     

    Du kan også flyve til Athen fra København med Norwegian. Herfra kan du finde billetter til omkring 900 kr. i maj og juni. I juli og august skal du dog regne med at give mindst 1.200 kr. (hvilket faktisk er en del billigere end Billund).

     

    Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra Billund d. 07.05. – 14.05. – her er nogle andre billige afgange. Husk dog, at hotelpriserne kan variere afhængig af rejsedatoerne.

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    • 23.04. – 30.04.
    • 30.04. – 07.05.
    • 07.05. – 14.05.
    • 14.05. – 21.05.
    • 21.05. – 28.05.
    • 28.05. – 04.06.
    • 04.06. – 11.06.
    • 11.06. – 18.06.
    • 18.06. – 25.06.
    • Og flere

     

     

    Hoteller

    Athen

    Da du lander i Athen meget sent om aftenen, er du nødt til at tage den første nat i den græske hovedstad (så kan du også nå et par af de vigtigste attraktioner der!). Til denne første nat har jeg fundet det billige Hotel Semeli. Her kan du få 1 nat til kun 174 kr. pr. person (348 kr. i alt). Hvis du gerne vil have flere dage i Athen, kan du naturligvis tilpasse rejsen, som du ønsker det.

     

     

    Poros

    På Poros har jeg fundet det anmelderroste 4* New Aegli. Hotellet har en fremragende placering helt ud til stranden og byder på et fint lille poolområde, to restauranter og en elegant tagterrasse med den skønneste udsigt. Tidligere gæster roser i stor stil hotellet og lægger særligt vægt på de komfortable værelser, den lækre beliggenhed og den fantastiske udsigt.

     

    Jeg har i dette eksempel fundet et 6-nætters ophold fra onsdag den 8. maj til tirsdag den 14. maj til 782 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 391 kr. pr. person. Prisniveauet for lignende ophold på New Aegli ligger i skrivende stund ret stabilt omkring 300 til 500 kr. pr. nat i både maj og juni, mens juli-priserne ligger omkring 700 kr. pr. nat.

     

    Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Athen eller på Poros, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel (hvis du er til luksus, kan du f.eks. overveje det 5* all inclusive-resort Barceló Hydra Beach).

     

     

    Transport

    Du ankommer ret sent til Athen, så du får nok svært ved at nå enten den sidste bus (X93) eller metro (linje 3). Begge har sidste afgang kl. 23.30, og du lander ca. 23.15. Derfor er du nok nødt til at tage en taxi. Athen Lufthavn oplyser på deres hjemmeside, at der fra lufthavnen til Athen centrum er en flat rate på 38 euro (284 kr.), hvilket svarer til 142 kr. pr. person. Du kan læse mere om lufthavnstransporten på Athen Lufthavns hjemmeside.

     

    Når du skal til Poros dagen efter, skal du med en færge fra Piræus Havn. Der er afgange fordelt over hele dagen, og billetter koster ca. 24,50 euro (183 kr.). Turen tager godt 1 time, og du kan få overblikket over færgeafgangene på openseas.gr (du skal blot vælge Pireaus som ‘departure’ og Poros som ‘arrival’). Bare vær obs på, at du ikke kan søge specielt langt ud i fremtiden. Efter din ankomst til Poros har du mindre end 2 km til hotellet, så du kan enten gå eller tage en taxi (som i øvrigt skulle være meget billige på øen).

     

    Når du så skal hjem igen, kan du hoppe på buslinje X96, der kører direkte mellem Piræus Havn og Athen Lufthavn. Busturen tager mellem 1 og 1½ time og koster 5 euro (ca. 37 kr.).

     

     

    New Aegli Hotel Resort

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    11 kommentarer til Solferie på græske Poros: 1 uge et flot 4* hotel til kun 826 kr. inkl. fly

    1. Ditte Nielsen says:

      Jeg ville høre om der var nogle datoer i juli hvor dette tilbud gælder?

      Mvh
      Ditte Nielsen

      • Rejsespejder_AP says:

        Hej Ditte,
        Ryanair flyver fra Billund mellem april og oktober. I denne periode kan du finde afgange hver tirsdag.Så du kan sagtens tage afsted i juli, men billetter er i skrivende stund temmelig dyre – de billigste afgange ligger omkring 1.700 kr.
        Jeg holder selvfølgelig skarpt øje med de gode juli-tilbud og opdaterer bloggen så snart jeg finder noget 🙂

    2. Nadia says:

      Hej .
      Er det bare mig , eller hvordan bestiller jeg det tilbud til Peros 826 🙂

      • Rejsespejder_AP says:

        Hej Nadia,
        Fly og hotel bookes separat. Så du går ind på fly-linket og booker fly via det. I artiklen finder du også links til de 2 hoteller jeg foreslår (du kan selvfølgelig også vælge andre) og så booker du dem via de links 🙂
        Jeg håber det giver mening, ellers siger du bare til 🙂

    3. Line says:

      Jeg skal lige forstå det rigtigt, vi ankommer sent til Athen, men hotellet ligger på Poros, hvor man tager færgen hen næste dag?

      Hvilken form for overnatning, er der stillet for en, når man ankommer til Athen? For det kan umuligt være en taxatur på 3,5 time der menes, i beskrivelsen ved ankomsten?

    4. Jette says:

      Det så dejligt ud, så vi bookede lige vores tur til Maj

    5. lillian skovkjær says:

      Jeg vil gerne have jeres tilbud tilsendt, tak