20 nov 2017

NYTÅRSAFTEN i BERLIN: med lækkert 4* hotel og fly til kun 735 kr.

Hvis nytårsfesten skal nå nye højder i år, skal du uden tvivl til Berlin! Udover at være en af Europas mest farvestrålende og berusende storbyer, så er den tyske hovedstad et fantastisk sted at fejre den ultimative nytårsaften. Jeg har her fundet en superbillig rejse, hvor du får en uforglemmelig nytårsdag og -aften i Berlin med en enkelt overnatning på et superimponerende 4* hotel med den perfekte placering mellem lufthavnen og centrum!

Skal du til Berlin og fejre nytår med 1.000.000 feststemte mennesker ved Brandenburger Tor?

Nytårsaften i Berlin
31.12. - 01.01.
735 kr.
Billund
Berlin
Hotel i Berlin
f.eks. det superflotte 4* Pentahotel Berlin Köpenick
373 kr.
Billige fly til Berlin
inkl. 10 kg håndbagage
362 kr.
Hotel
373 kr.
Fly
362 kr.
Total (pr.person)
735 kr.

Hotel

Nytårsaften er jo en helt speciel begivenhed, så hvis du drager udenlands denne aften, må hotellet også gerne være lidt ‘festligt'! Du kan dog tage det helt roligt – jeg har fundet det perfekte hotel til en nytårsaften i Berlin! På trivago.dk er jeg nemlig faldet over det 4* Pentahotel Berlin Köpenick (4,5 ud af 5 på TripAdvisor og “Certificate of Excellence“). Pentahotel Berlin Köpenick er et stilfuldt og elegant hotel med en gennemført og stemningsfuld indretning. Og som du kan se, har tidligere gæster ikke været nærige med de gode anmeldelser. Hotellet har desuden en superfed hotellounge, hvor du passende vil kunne nyde en drink eller to, før du tager ind til centrum.

Selvom hotellet ikke ligger i Berlin centrum, vil jeg stadig mene, at beliggenheden er perfekt til denne rejse. Pentahotel Berlin Köpenick ligger nemlig i den østlige del af Berlin – meget tæt på Schönefeld Lufthavn, som du flyver til og fra på denne rejse. Når du skal hjem dagen efter, slipper du derfor for at skulle alt for tidligt op og bøvle med en halvlang bus- eller togtur ud til lufthavnen! Omvendt ligger hotellet heller ikke alt for langt fra centrum. 500 meter fra hotellet ligger Spindlerfeld Station, hvor du kan tage bus eller et tog til centrum for ca. 20 kr. – en tur der kun tager 38 minutter.

Prisen for 1 nat på dette superlækre 4* hotel er kun 746 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor kun 373 kr. pr. person. Berlin er naturligvis fyldt med hoteller i alle prisklasser. Dog er det efterhånden svært at finde et ordentligt hotel til en ordentlig pris lige denne dato. Vil du alligevel gerne gøre forsøget, skal du være mere end velkommen. Du kan finde en fin hoteloversigt her. Og vil du gerne alene til Berlin, kan du finde enkeltværelser her.

 

Fly

skyscanner.dk har jeg fundet billige billetter fra Billund til Berlin nytårsaften. Du flyver med Ryanair den 31.12. – 01.01. til kun 362 kr., og du har 10 kg håndbagage inkluderet i prisen. Flyet lander i Berlin 13.05, så du har masser af tid til at checke ind på hotellet og gøre dig klar til aftenens udskejelser. Dagen efter flyver du hjem kl. 10.20, og her bliver du nok glad for, at hotellet ligger så tæt på lufthavnen, som det gør!

Du kan godt flyve fra København med EasyJet, men priserne starter fra ca. 1.000 kr. Og hvis du skal med et fly, der har nogle gode flytider, koster billetterne næsten 2.000 kr.

 

Transport til/fra lufthavnen

Lufthavnen ligger heldigvis ganske tæt på hotellet. Du kan nemt og hurtigt tage bus 164 til Köllnischer Platz, hvorfra du har 100 meter til hotellet. Det koster ca. 20 kr. og tager en halv time.

 

Fest og fyrværkeri

Er du i Berlin nytårsaften, og elsker du fest og farver, så bør du helt sikkert tage til “Silvesterparty am Brandenburger Tor”! Denne årlige nytårsfest ved Brandenburger Tor er en af verdens største open-air nytårsfester! Her kan du opleve live bands, DJs og et gigantisk festfyrværkeri. Det skønnes, at ca. 1.000.000 feststemte mennesker deltog sidste år – hvilket svarer til ca. 1/6 af hele den danske befolkning! Indgangen er i øvrigt gratis.

Det er også ved Brandenburger Tor, du finder “die Zwei Kilometer Party”. Dette navn dækker over en 2 km lang strækning fra Brandenburger Tor til Siegesäule via die Straße des 17. Juni. Nytårsaften er denne strækning fyldt med diverse scener, internationale shows, lys- og laseranimationer og efter midnat omdannes strækningen til et kæmpe diskotek under åben himmel!

Her kan du se lidt video fra sidste års nytårsfest ved Brandeburger Tor.

 

Hotel-indtryk

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer til NYTÅRSAFTEN i BERLIN: med lækkert 4* hotel og fly til kun 735 kr.

  1. Martin says:

    Nogen forslag til nytårsmenu dernede? Man skulle jo gerne spise godt også 🙂

se fly se hotel