• 08 sep 2017

    New York, New York: 5 nætter på et dejligt 3* hotel til kun 3.084 kr. inkl. fly og morgenmad

    Den ultimative storbyoplevelse venter dig til vinter! Jeg har nemlig fundet direkte flybilletter til berusende New York – til rigtig skarpe priser. The Big Apple er storbyferie i sin reneste form. Byen er om nogen indbegrebet af en moderne metropol – fyldt med skyskrabere, yellow cabs, modebutikker, barer, caféer, restauranter og meget, meget mere. Har du altid drømt om at hilse på Frihedsgudinden, opleve Times Square, shoppe løs på 5th Avenue eller gå en tur i skønne Central Park – så har du chancen nu!

    Storbyferie i New York
    november - marts
    3.084 kr.
    København
    New York
    Hoteller i New York
    f.eks. 3* Sleep Inn
    1.100 kr.
    Billige fly til NYC
    inkl. 10 kg håndbagage
    1.984 kr.
    Hotel
    1.100 kr.
    Fly
    1.984 kr.
    Total (pr.person)
    3.084 kr.

    Hotel

    Der findes et kæmpe udvalg af hoteller i New York – på trivago.dk har jeg f.eks. fundet det 3* Sleep Inn – Long Island City (4 ud af 5 på TripAdvisor). Hotellet ligger, som navnet antyder, på Long Island, men det betyder ikke, at du har langt til Manhattan. Du har 4 minutters gang til nærmeste metrostation, der på 15-20 minutter tager dig til hjertet af New York og hvis du er frisk på at gå, så har du kun 5 km til Empire State Building. Hotellet har fitnesscenter, gratis WiFi og døgnåben reception. Et dobbeltværelse med en kingsize-seng i 5 nætter koster 2.200 kr. inkl. morgenmad, dvs. 1.100 kr. pr. person ved en rejse for 2.

    Som sagt, så er der et væld af hoteller i New York – for at danne dig et overblik, så kan du se listen her. Der er både helt centrale luksushoteller og hvis du mere er til hostels, så kan du også sagtens finde det. Hoteller med enkeltværelser finder du her.

     

    Fly

    momondo.dk har jeg fundet virkelig billige flybilletter fra København til New York (JFK Lufthavn), f.eks. d. 19.01. – 24.01. til kun 1.983 kr. inkl. 10 kg håndbagage. Du flyver med Norwegian, og fra november – marts kan du komme billigt afsted. Her ligger priserne fra 1.983 – 2.198 kr. Alternativt kan du flyve fra Aalborg via Amsterdam. Her finder du priser fra 2.785 kr. – du skal bare være opmærksom på, at du lander i Newark Liberty Intl (EWR) – så måske turen til København godt kan betale sig i forhold til prisen og flytiderne.

    Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 19.01. – 24.01. – her har du nogle andre billige afgange (husk at hotelpriserne kan variere afhængig af rejsedatoen).

    Eksempler på billige rejsedatoer

    • 03.11. – 09.11.
    • 17.11. – 23.11.
    • 01.12. – 06.12.
    • 04.12. – 08.12.
    • 08.01. – 11.01.
    • 02.02. – 07.02.
    • 02.03. – 05.03.
    • 09.03. – 14.03.
    • Og mange flere

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Fra lufthavnen til hotellet er der 26 km, så du kan selvfølgelig tage en taxi eller Uber – taxi kan dog være noget dyrt. Det er også muligt at tage en bus (Q10) fra lufthavnen (terminal 5) til “Kew Gardens – Union Tpke” og derfra med en metro (F) til “21 St – Queensbridge”, hvorfra du har 360 meter til hotellet. Hele turen tager lidt over 1 time og koster omkring 40-70 kr.

     

    Rejsetip

    Hvis du elsker at shoppe og elsker at gøre et godt kup, så burde du næsten bruge noget (eller det hele) af en dag på at tage til ”Woodbury Outlet” lidt uden for New York. Jeg synes der er et godt udvalg af butikker – min håndbagagekuffert blev i hvert fald fyldt godt op, da jeg selv var afsted! Du kan læse mere om det her.


    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Et svar på New York, New York: 5 nætter på et dejligt 3* hotel til kun 3.084 kr. inkl. fly og morgenmad

    1. mandverden.dk says:

      Imponerende, hvordan du kan blive ved med at finde billige fly, Mike!

      Er der nogle, der mangle tips til fem utraditionelle attraktioner i New York, finder du dem her:

      http://mandverden.dk/guide-fem-utraditionelle-new-york-attraktioner/
      /mandverden.dk

    se fly se hotel