• 14 mar 2017

    Myanmar-rundrejse: 11 dage til et af verdens mest fascinerende lande til kun 4.807 kr. inkl. fly, hoteller, transport og morgenmad

    rsz_shutterstock_244233511

    Så er det tid til en rundrejse til en af mine absolutte yndlingsdestinationer. En rejse til Myanmar er en tur til en anden verden: overalt kan du beundre kulturskatte, vidunderlige landskaber og en unik natur, vidunderlige strande, utallige templer, pagoder og klostre. Myanmar er mystisk og fascinerende på samme tid. Landet er stadig ikke lige så turistet som nogle af dens nabolande og giver mulighed for at opleve uspoleret kultur og natur.

    I dag har jeg sammensat en lille rundrejse gennem dette vidunderlige land. Som altid er det kun et eksempel og man kan opbygge rejsen helt efter sine egne behov.

     

    Fly

    Skyscanner.dk kan du lige nu få meget billige fly til Myanmar. Du flyver fra København med Thai Airways (inkl. 30 kg bagage) til landets tidligere hovedstad og største by Yangon. På ud- og hjemrejsen har man et stop i Hong Kong, hvor man på hjemrejsen har lidt længere ventetid (3 timer og 40 minutter). Jeg har fundet fly til kun 3.115 kr. med afgang d. 05.10 – 16.10. Du kan finde fly til denne eller lignende priser fra maj til juni og fra august til oktober.

    SE FLY-TILBUD HER

     

    Yangon (dag 1 – 3)

    Turen starter i Yangon, byen har over 6 millioner indbyggere og er Myanmars største by og har indtil 2005 været landets hovedstad. Yangon er en stor turistattraktion, så jeg kan anbefale at booke hotellet i forvejen. Et absolut ”must-see” er Schwedagon-pagoden, et over 2.500 år gammel tempel og Myanmars største helligdom. Jeg kan anbefale at tage forbi her ved solop- eller nedgang!

    Hoteller i Yangon finder du på trivago.dk. F.eks. det dejlige Hotel Yno til kun 498 kr. for tre nætter inkl. morgenmad. Dvs. hver enkelt kun betaler 249 kr. ved en rejse for to.

    HOTELLER I YANGON

    rsz_shutterstock_328520822

    Efter et par hyggelige dage i Yangon tager du natbussen til Bagan. Bussen kører kl. 21 fra Yangon og ankommer i Bagan omkring kl. 6 og koster 15.5 dollars (ca. 108 kr.). Man kører med en moderne bus med aircondition og tv. Der findes også et nattog, dog tager det over 14 timer og toget har ry for at have lange forsinkelser og for at være meget ustabil.

     

    Bagan (dag 4 – 7)

    Bagan er også en landets tidligere hovedstæder med en kæmpe kulturarv. Her bliver du mødt af et landskab af over 2.000 templer, som du måske har set på det første billede og som er et af landets absolutte highlights.

    I Bagan har jeg fundet det dejlige Innwa Motel, som ligger i Old Bagan og er det perfekte udgangspunkt for at komme på udflugter. For 3 nætter betaler du kun 314 kr. pr. person ved en rejse for to.

    2016-10-12-15_25_30-capture HOTELLER I BAGAN

    Fra Bagan går turen videre til Mandalay. Her findes der forskellige muligheder at komme dertil fra Bagan. Den hurtigste og billigste måde er med bussen. Turen tager mellem 5-6 timer og koster 9 dollars (ca. 60 kr.). Der kører også et nattog, men ligesom overalt i Myanmar tager det rigtig lang tid. Der er kun 180 km. til Mandalay, men alligevel tager det over 9 timer med toget.

    Alternativt sejler der også en færge mellem Bagan og Mandalay. Turen er meget hyggelig og tager dig langs Irrawaddy-floden gennem det smukkeste landskab. Færgen sejler kl. 6 og ankommer i Mandalay kl. 18.

    Den hurtigste måde at komme til Mandalay er at flyve fra Nyaung U. Det tager 30 minutter og koster omkring 500-600 kr.

     

    Mandalay (dag 7 – 8)

    Mandalay er Myanmars andenstørste by og byder på et smukt kongepalads og lækre spisesteder. Men i dette eksempel bruger jeg kun Mandalay, som et kort mellemstop fordi dagen efter skal du se et at landets smukkeste steder.

    I Mandalay har jeg fundet det dejlige 3* Royal Yadanarbon, som ligger tæt på centrum. Her koster 1 nat 160 kr. Dvs. hver enkelt betaler kun 80 kr. ved en rejse for to, inkl. morgenmad.

    HOTELLER I MANDALAY

    rsz_shutterstock_337521785

    Fra Mandalay kan du komme på et af de få billige indenrigsfly i Myanmar. Flyveturen til Heho tager kun 30 minutter og koster 447 kr. Alternativt kan du også tage en bus hertil. Turen tager ca. 6 timer og koster 16 dollars (ca. 105 kr.).

     

     

    Inle-sø (dag 8 – 10)

    Øen er et af Myanmars absolutte highlights. Her finder du små fiskerbyer overalt med huse, som er bygget på pæle. Jeg anbefaler, at du står op tidligt og ser ”et show”, som du ikke kan se andre steder i hele verden. Fiskerne bruger deres ben til at ro med, mens de bruger deres hænder til at fange fisk – en teknik, som man kun kan finde på Inle-søen.

    Her har jeg fundet det fremragende Yar Pyae Hotel, som udelukkende har fået gode anmeldelser både på TripAdvisor (4,5 ud af 5 og "Certificate of Excellence") og Booking.com. Her koster 3 overnatninger 669 kr. så hver person betaler 334 kr. ved en rejse for to.

    HOTELLER VED INLE-SØEN

    rsz_shutterstock_154653977

    Fra Inlesøen kan du tage natbussen tilbage til Yagon. Bussen kører kl. 18 og ankommer i Yangon kl. 6 om morgen og koster 15 dollars (ca. 100 kr.) Hvis du hellere vil flyve koster det 603 kr. (fra Heho til Yangon).

     

    Yangon (dag 11)

    Hvis du tager natbussen slipper du for at booke et hotel i Yangon og du kan bare slentre gennem byen inden du flyver hjem igen om aften.

     

    Pris

    • Tur/retur København til Yangon: 3.115 kr.
    • Hotel i Yangon: 249 kr.
    • Bus fra Yangon til Bagan: 108 kr.
    • Hotel i Bagan: 314 kr.
    • Bus fa Bagan til Mandalay: 60 kr.
    • Hotel i Mandalay: 80 kr.
    • Fly til Heho (Inle-sø): 447 kr.
    • Hotel ved Inle-søen: 334 kr.
    • Bus til Yangon: 100 kr.
    • TOTAL (pr. person): 4.807 kr.

     

    Selvfølgelig byder Myanmar på meget mere end de ommråder, som jeg har beskrevet her. F.eks. kan man på Myanmars-østkyst finde hundredvis af små øer med vidunderlige strande, som man tit har helt for sig selv. Men det må jeg skrive om næste gang.

     

    Pas og visum

    Der er visumpligt i Myanmar. Du kan ansøge om et elektronisk-visum gennem landets turistministeriets hjemmeside, som giver ret til 90 dages ophold.

     

    Bedste rejsetidspunkter

    Fra oktober til marts er der mildt og tørt i Myanmar (ca. 25 grader). Fra marts til maj kan det blive rigtig varmt (temperaturer omkring 35-40 grader). Monsoon sæsonen starter i slutningen af maj og slutter i september. Her skal du regne med daglige korte nedbør – til gengæld er temperaturerne og hotel-priserne lavere.

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, så du aldrig går glip af et tilbud!

    ** INFO ** Jeg kan pt. desværre ikke besvare individuelle rejseforespørgsler.

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    2 kommentarer til Myanmar-rundrejse: 11 dage til et af verdens mest fascinerende lande til kun 4.807 kr. inkl. fly, hoteller, transport og morgenmad

    1. Carmen Holst says:

      Har I nogle bestemte rejsetider/dato? Må jeg få dem?

      På forhånd tak

      Carmen Holst

    2. karin martiny says:

      Er det let at skaffe de lokat bus billetter?