• 13 aug 2019

    Rundrejse i Emilia-Romagna: 4 dage med lejebil og fly tur/retur til kun 424 kr.

    Italien er et eventyrligt land at rejse i. Lige fra Alperne mod nord til Sicilien mod syd. I dag har jeg sammensat et skønt og inspirerende eksempel på en minirundrejse til en af Italiens lidt mere oversete regioner – Emilia-Romagna. Måske på grund af sin beliggenhed mellem de noget mere populære og turistede regioner Veneto og Toscana bliver Emilia-Romagna ofte forbigået som rejsedestination. Men næste gang du trænger til en lille Italien-getaway, så giv endelig Emilia-Romagna en chance. Byer som Parma, Bologna, Modena og Ravenna vil nemlig uden tvivl begejstre dig med deres middelaldercharme, idylliske landskaber og eminente mad!

    Fly & drive i Emilia-Romagna
    året rundt
    424 kr.
    København (og Billund)
    Bologna (og Pisa)
    Billige fly til Bologna
    295 kr.
    Lejebil
    inkl. fri kilometer, fair brændstofpolitik og afhentning i lufthavnsterminalen
    129 kr.
    Fly
    295 kr.
    Lejebil
    129 kr.
    Total (pr.person)
    424 kr.

    Billige fly til Bologna

    Hovedstaden i Emilia-Romagna er Bologna, hvilket passer perfekt med, at Ryanair opererer en direkte rute fra København til netop Guglielmo Marconi Lufthavn i Bologna. Der er afgange året rundt, og uden for højsæsonerne (skolernes sommerferie, efterårsferien, påsken osv.) kan du tit finde billige afgange til mellem 200 og 600 kr.

     

    I dette rundrejseeksempel har jeg f.eks. fundet billetter fra fredag den 25. oktober til tirsdag den 29. oktober. På disse datoer koster tur/retur-billetter kun 295 kr. Fordi du flyver med Ryanair, må du som udgangspunkt kun medbringe en mindre håndtaske. Hvis du vil have 10 kg håndbagage med, skal du booke billetten med prioritet. Dette koster mellem 45 og 75 kr. ekstra pr. vej (hvis du booker direkte gennem Ryanair).

     

    Desværre er det ikke muligt at finde direkte afgange fra hverken Billund, Aarhus eller Aalborg. Vil du gerne flyve fra Jylland, kan du i stedet overveje at finde fly fra Billund til Pisa, der ligger i naboregionen Toscana.

     

    Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 25.10. til d. 29.10. – her er nogle andre billige afgange.

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    • 15.09. – 20.09.
    • 20.09. – 24.09.
    • 24.09. – 29.09.
    • 27.09. – 01.10. – WE
    • 06.10. – 11.10. – WE
    • 06.10. – 11.10.
    • 08.10. – 11.10.
    • 18.10. – 22.10. – WE
    • 25.10. – 29.10. – WE
    • 07.11. – 10.11. – WE
    • 14.11. – 17.11. – WE
    • Og flere

     

     

    Lejebil

    Du kan sagtens rejse rundt i regionen ved hjælp af offentlig transport. Både tog og busser kører regelmæssigt mellem diverse byer i regionen og til rigtig fornuftige priser. En lejebil giver dog i sidste ende den største frihed, og lejebiler er som regel temmelig billige. I dette eksempel kan du f.eks. leje en bil i hele rejseperioden til kun 257 kr. – hvilket svarer til kun 129 kr. pr. person ved en rejse for 2. Bilen kommer endda med fri kilometer, fair brændstofpolitik og kan afhentes i lufthavnsterminalen.

     

    Du skal være opmærksom på, at de fleste biludlejningsfirmaer i Italien (og mange andre lande) kun tager imod kreditkort og ikke dankort. Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

     

     

    Rundrejseinspiration

    Emilia-Romagna gemmer på en række charmerende og idylliske perler. Og så er regionen et madmekka uden lige. Det skinner i den grad igennem nedenfor, hvor jeg kommer med lidt inspiration, som forhåbentligt kan inspirere dig til din egen rundrejse i denne skønne del af Italien.

     

    Bologna

    Regionens hovedstad og ankomstbyen for rejsen er naturligvis Bologna. Bologna er uden tvivl Italiens ubestridte “madhovedstad”. Byen er bl.a. smækfyldt med den ene fantastiske trattoria efter den anden (et trattoria er et spisested, som er lidt mindre formelt end en ristorante). Især cucina casalinga (groft oversat til hjemmekøkkenet) dominerer menukortene, så du kan f.eks. glæde dig til hjemmelavet tagliatelle og tortellini!

     

    Udover byens berømte kulinariske scene byder Bologna også på en række must-see-vartegn. Et af disse vartegn er Le due Torri – skyskrabere som de så ud i det 12. århundrede! Le due Torri består af de to tårne Asinelli og Garisenda.

     

    Le due Torri: Asinelli er det højeste tårn, mens Garisenda er “lillebror”

     

    Palazzo della Mercanzia

     

    Parma

    Hele Emilia-Romagna er spækket med verdensklasse madvareproducenter. Og det er byen Parma et rigtig godt eksempel på. Langhirano-dalen lidt syd for byen er nemlig hjemsted for omkring 500 autoriserede producenter af den berømte prosciutto crudo di Parma. Hvis din mund allerede begynder at løbe i vand, kan jeg fortælle, at mange af disse producenter er åbne for gæster. Og mange af dem tilbyder smagsprøver og sælger naturligvis også deres produkter!

     

    Skulle parmaskinke ikke lige være din kop te, er Parma dog stadig værd at besøge. Bl.a. er byens historiske monumenter værd at tage på sightseeing for. Især den smukke romanske katedral på Piazza Duomo er et imponerende syn. Også klosteret Monastero di San Giovanni, der ligger lige bag klosteret, er værd at smutte forbi.

     

    Piazza Duomo

     

    Katedralen indefra

     

     

    Modena

    Hvis vi fortsætter lidt med mad-temaet, så kommer man heller ikke uden om Modena! Madnørder vil nok straks tænke på den mørke, krydrede vineddike ved navn balsamico (og der er en verden til forskel mellem ægte balsamicoeddike og det der sælges i supermarkederne). Modena er også hjemsted for mange af de vinmarker, der producerer Lambrusco-vin. Ligesom det var tilfældet med Parma kan du også her overveje at besøge nogle lokale eddike- eller vinproducenter.

     

    Det hele behøver imidlertid ikke kun at gå op i mad. Italien er jo også kendt for særligt ét bestemt bilmærke – Ferrari! Og små 20 km sydvest for Modena ligger byen Maranello, der er kendt som hjemstedet for Ferraris fabrikker. Så hvis du er bilentusiast med en forkærlighed for hurtige biler med en stejlende hingst på fronten, er Maranello lige noget for dig. Faktisk har du også muligheden for at prøve en tur i en Ferrari eller Lamborghini – hvis det lyder interessant, skal du helt sikkert kigge forbi pushstart.it (der ligger lige ved siden af Ferrari-museet).

     

    Vinmarker ved landsbyen Levizzano lidt uden for Modena

     

     

    Ravenna

    Indtil videre har denne tur foregået inde i landet, men Emilia-Romagna gemmer også på en prægtig riviera ved den østvendte adriaterhavskyst. Fra Po-deltaet mod nord til byen Cattolica mod syd finder du ca. 150 kilometers lækre sandstrande langs Adriaterhavet. En god base til denne kyststrækning vil uden tvivl være den charmerende by Ravenna, der bl.a. byder på hele otte steder, der optræder på UNESCO’s verdensarvsliste. Især byens byzantinske arkitektur er værd at fremhæve, og i den sammenhæng er Basilica di San Vitale et absolut must-see.

     

    Basilica di San Vitale er et pragteksempel på byzantinsk arkitektur

     

    Rimini vil ikke være en dårlig idé til en strandudflugt

     

     

    For yderligere inspiration kan du også kigge på getyourguides udvalg af oplevelser i Emilia-Romagna. De udbyder bl.a. forskellige madture og byvandringer.

    Ture og aktiviteter

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    se fly se hotel