12 jun 2018

Mini-sommerferie i Polen: 3 nætter på et lækkert 4* hotel til kun 621 kr. inkl. fly

Er du på udkig efter en sommerferie til et lidt atypisk sted, hvor du virkelig får noget for pengene? Så skal du helt klart et smut til Poznan i Polen! Ja, det kan godt være det ikke lyder så eksotisk, men jeg er ret sikker på, at du nok skal falde for byen alligevel. Poznan er en fantastisk by, der byder på et væld af oplevelser. Oplev markedspladser, den smukke gamle bydel, spændende restauranter, barer og cafeer, zoologisk have, et hav af museer, Polens største vandland, en national park, søer, hvor der blandt andet er anlagt strande, wakeboarding og sejlads med ”water trams”. Hvad med shopping og øl? Det finder du også her. Besøg f.eks. shoppingcenteret ”Stary Browar”, der er bygget op om et gammelt bryggeri (byen er også berømt for sin øl) – og med de her billige billetter jeg har fundet, så burde der være masser af plads til at kigge nærmere på både øl og indkøb.

Sommerferie i Poznan
juni - august
621 kr.
Billund og Malmø
Poznan
Hotel i Poznan
f.eks. det 4* Vivaldi Hotel
472 kr.
Billige fly til Poznan
inkl. 10 kg håndbagage
149 kr.
Hotel
472 kr.
Fly
149 kr.
Total (pr.person)
621 kr.

Hotel

Jeg har fundet det virkelig skønne 4* Vivaldi Hotel (4,5 ud af 5 på TripAdvisor og ”Certificate of Excellence”) på skyscanner.dk. Hotellet ligger i et roligt område af byen og du har 20 minutter på gåben til den gamle bydel. Der er både fitnesscenter, spafaciliteter og gratis WiFi.

Du kan bo på dette dejlige hotel i 3 nætter til kun 943 kr., dvs. 472 kr. pr. person ved en rejse for 2. Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Poznan, kan du finde et andet hotel her. Og leder du efter et enkeltværelse eller et større værelse, kan du ændre antallet af personer i søgefeltet.

 

Fly

skyscanner.dk har jeg fundet superbillige sommerfly til Poznan. Det er med afgang fra Billund, hvor jeg f.eks. har fundet en afgang d. 05.07. – 08.07. til kun 149 kr. inkl. 10 kg håndbagage. De billige priser i sommermånederne ligger fra 150- 350 kr. Det er desværre ikke muligt at flyve til lignende priser fra København, men du kan heldigvis (nemt og billigt – se mere nedenfor) smutte til Malmø og tage et fly derfra. Her ligger priserne omkring 200-350 kr.

Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra Billund d. 05.07. – 08.07. – her er nogle andre billige afgange (husk hotelpriserne kan stige eller falde en smule alt afhængig af datoerne).

Eksempler på billige rejsedatoer

  • 24.06. – 28.06.
  • 28.06. – 01.07.
  • 15.07. – 19.07.
  • 22.07. – 26.07.
  • 26.07. – 29.07.
  • 29.07. – 02.08.
  • 09.08. – 12.08.
  • 12.08. – 16.08.
  • Og flere

 

Transport fra/til lufthavnen

Hotellet ligger blot 8 km fra lufthavnen, så du kan vælge at snuppe en taxa og sætte kurs mod hotellet – det skulle koste omkring 60 kr. Du kan også vælge at tage bussen. Her skal du med fra ”Port Lotniczy Lawica” (linje 59) og stå af ved ”Ronda Kaponiera” og så tage bus linje 68 eller 69 til ”Armii Poznan” – herfra har du 2 minutters gang til hotellet. Turen tager lige omkring 1 time (inklusiv transfertid) og burde koste omkring 10-15 kr.

 

Bus fra København til Malmø

Den nemmeste måde at komme fra København til Malmø lufthavn er at tage med Neptunbus – de har daglig transfer til lufthavnen til alle Wizz Air afgange til ca. 110 kr. pr. vej, du kan se mere her.

 

Rejseinspiration

Som sagt er der et hav af ting du kan opleve i Poznan – nedenfor kommer jeg med et par eksempler og navne på steder du kan besøge, måske det kan give lidt inspiration til sommerferien.

 

Lake Malta

Lake Malta er en kunstig sø i Poznan – søen tiltrækker både turister og lokale, og det er forståeligt. Her finder du både vandsport (søen bruges også til f.eks. internationale kajak konkurrencer), grønne områder med plads til afslapning, hyggelige cafeer og restauranter – der er sågar et skisted, der er åbent året rundt, der om sommeren tilbyder sjov med blandt andet turer på en rutsjebane, minigolf, karrusel og en tur i oppustelige baderinge ned af en 70 meters lang bakke. Det bliver man da nødt til at opleve!

 

The New Zoo

Hvis du er til zoologiske haver, så skal du helt sikkert besøge ”The New Zoo” – en stor zoo med 140 forskellige slags dyr i et hyggeligt område med både skov og grønne områder. Denne zoo har gjort meget ud af, at dyrene lever så vidt som muligt i deres naturlige omgivelser på grund af beliggenheden. Et lille tip – hvis du allerede er ved ”Lake Malta” kan du tage ”Maltanka mini-railway” (et lille lokomotiv) til stoppet ”Zwierzyniec”.

 

 

Termy Maltanskie

“Termy Maltanskie” – Polens største vandland – her er der noget for alle vil jeg næsten vove at påstå. Her er der blandt andet vilde rutsjebaner, saltvandspool, bølgebassin, børneområde, afslapningsområde, indendørs og udendørs pools og ”World of Saunas” med 14 forskellige rum med blandt andet damp sauna, aromaterapi, udendørs sauna og tyrkisk bad. Det er virkelig et gennemført sted – du kan læse mere om vandlandet her.

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer til Mini-sommerferie i Polen: 3 nætter på et lækkert 4* hotel til kun 621 kr. inkl. fly

  1. Frank Dammand Nielsen says:

    Når man trykker på vis hotel får man at vide webstedet ikke findes – ligeledes på billedet???

se fly se hotel