• 11 feb 2020

    Mini-ferie i Cinque Terre: 3 nætters italiensk eventyr fra kun 1.166 kr. inkl. alle hoteller og fly

    Hvem drømmer ikke om smukke Italien – fantastisk mad, lokal vin og den smukkeste natur, alt dette kan du opleve med dette mini-ophold ved Cinque Terre. Cinque Terre er en kyststrækning tæt på Pisa, der består af 5 byer – Monterosso, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore. Alle disse byer ligger ud til kysten, og jeg kan love dig for, at du ikke lader kameraet blive i tasken, da alle byerne er så smukke og kontrasten af disse farverige tætbyggede huse mod naturen og det vilde hav simpelthen er så smukt et syn. Byerne er forbundet af vandreruter – så husk endelig de gode sko, så du kan komme ud og opleve naturen på egen hånd!

    Oplev Cinque Terre
    marts - oktober
    fra1.166 kr.
    Billund
    Pisa
    Billige fly til Pisa
    258 kr.
    Hoteller ved Cinque Terre
    f.eks. det pæne L'Ancora
    740 kr.
    OBS: Der er flere ledige værelser lignende denne til samme pris
    Hoteller i Pisa
    f.eks. det anmelderroste A Due Passi Del Centro Bed and Breakfast
    168 kr.
    Hotel
    908 kr.
    Fly
    258 kr.
    Total (pr.person)
    1.166 kr.

    Billige fly til Pisa

    Du kan lige nu finde et hav af billige fly til Pisa fra Billund! Og det er jo helt perfekt, når din rejse til Cinque Terre, starter netop der. Fra Billund flyver Ryanair direkte på alle onsdage og søndage fra april til oktober. Billetter koster mellem ca. 250 og 650 kr. I skolernes sommerferie koster de allerbilligste afgange fra ca. 1.000 kr. (1.500+ kr. er dog mere almindeligt).

     

    Vil du hellere flyve fra København, kan det også sagtens lade sig gøre. Billetterne fra København til Pisa er dog en del dyrere. Norwegian flyver direkte på mandage, onsdage og lørdage, og priserne ligger i skrivende stund fra ca. 900 kr. tur/retur.

     

    I eksemplet har jeg taget udgangspunkt i en rejse med Ryanair fra Billund fra søndag den 26. april til onsdag den 29. april til kun 258 kr. Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler. Norwegian har netop indført en lignende bagagepoltik.

     

    Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra Billund d. 26.04. – 29.04. – her er nogle andre billige afgange (husk hotelpriserne kan stige eller falde en smule alt afhængig af datoerne).

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    (afgange på søndage og onsdage)

    • 29.03. – 01.04.
    • 12.04. – 15.04.
    • 19.04. – 22.04.
    • 03.05. – 06.05.
    • 10.05. – 13.05.
    • 17.05. – 20.05.
    • 24.05. – 27.05.
    • 07.06. – 10.06.
    • 14.06. – 17.06.
    • 21.06. – 24.06.
    • Og mange flere

     


    Læs videre efter annoncen

    annonce

     

    Hotel ved Cinque Terre

    Når du ankommer til Pisa, kan du tage videre mod Cinque Terre med det samme – det er i hvert fald det, jeg har taget udgangspunkt i med dette rejseeksempel. Jeg har derfor fundet et hotel i Riomaggiore til de 2 første nætter og et i Pisa den sidste nat.

     

    Til dit ophold i Cinque har jeg fundet det superhyggelige L’Ancora, som ligger lige i hjertet af Riomaggiore med kun et stenkast fra stranden. Du bliver indkvarteret i et rigtig fint værelse, hvor du får gratis wi-fi, TV og eget badeværelse. Derudover har værelset selvfølgelig også aircondition. I området omkring hotellet finder du alverdens små hyggelige barer og restauranter, hvor du har mulighed for at nyde en af Italiens mange fantastiske vine og ikke mindst den suveræne mad.

     

    Et ophold på to nætter fra søndag den 26. april til tirsdag den 28. april koster 1.480 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor kun 740 kr. pr. person. Prisen for lignende ophold ligger stabilt på 740 kr. pr. nat i de fleste måneder.

     

     

    Hotel i Pisa

    Efter 2 nætter i Cinque Terre, vil jeg forslå, at du sætter kursen mod Pisa om aftenen, da du rejser fra Pisa næste morgen kl. 07:20. I Pisa har jeg fundet det budgetvenlige og simple A Due Passi dal Centro B&B (4,5 ud af 5 på TripAdvisor). Dette bed and breakfast ligger kun 1 km fra Det Skæve Tårn i Pisa og 6 km fra lufthavnen. Helt perfekt hvis du gerne vil nå at opleve lidt af Pisa, og så har du heller ikke langt til lufthavnen om morgenen.

     

    Et dobbeltværelse (med eget badeværelse) i en enkelt nat koster kun 336 kr. inkl. morgenmad fra tirsdag den 28. april til onsdag den 29. april. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 168 kr.

     

    Er hotellerne udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Cinque Terre og Pisa, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.

     

     

    Transport

    Fra “Pisa Centrale” kan du tage toget til Riomaggiore – dette tager ca. 1,5 time, og du kan finde billetter fra 45 – 150 kr. Hvis du tager toget, så skal du huske at stemple din billet på stationen inden du sætter dig ind i toget. Dette glemte jeg selv sidst, jeg tog toget fra Pisa, og det kan udløse en bøde (jeg kunne heldigvis snakke mig fra det, da det var en oprigtig fejl, og jeg ikke vidste noget om det), men nu er rådet givet videre – husk at få stemplet billetten!

     

    Alternativt kan du også vælge at leje en bil og køre selv.

     

     

    Lejebil

    Du kan også vælge at leje bil selv – det kan give en større frihed i forhold til, hvad du gerne vil se og opleve. Du skal bare være opmærksom på, at nogle af byerne er ”bilfrie” – men så er der altid parkeringspladser i nærheden. Du kan se et stort udvalg af lejebiler på momondo.dk. Husk, at de fleste biludlejningsfirmaer i udlandet kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

     


    Læs videre efter annoncen

    annonce

     

    Rejsetip

    Cinque Terre er en slags nationalpark, så hvis du vil vandre her, er det mod betaling via et køb af ”Cinque Terre Card” for at være med til at bevare den smukke natur. Du kan f.eks. tage på den 12 km vandretur, der forbinder de 5 kystbyer. Hvis du ikke er så meget til vandreture, så er der også et tog, der forbinder byerne, så du alligevel får mulighed for at opleve dem. Du kan selvfølgelig også vælge andre kortere ruter.

     

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *