20 feb 2018

LUKSUSREJSE til Dubai og Phuket: 10 dage på 5* luksushoteller til kun 5.809 kr. inkl. Emirates-fly og bagage

Selvom du ikke er millionær, fortjener du stadig at leve som én – bare lige engang i mellem! Det er dog lettere sagt end gjort. Derfor får du her en hjælpende hånd. Jeg har nemlig i dag sammensat en fuldstændig vild luksusrejse til Dubai og Phuket, hvor beløbet på din bankbog ikke behøver at være syvcifret! Til at starte med er Dubai og Phuket begge lækre, eksotiske ferieparadiser på hver sin måde. Men jeg har i den grad tilført rejsen noget ekstra krydderi ved at finde flybilletter hos et af verdens bedste flyselskaber og to uhørt lækre 5* luksushoteller!

Jetsetter-rejse til Dubai og Phuket
maj - december
5.809 kr.
København
Dubai og Phuket
Billige fly til Dubai og Phuket
inkl. 30 kg bagage
3.755 kr.
Hotel i Dubai
f.eks. det 5* Park Regis Kris Kin
516 kr.
Hotel i Phuket
f.eks. det 5* Mandarava Resort and Spa
1.538 kr.
OBS! Man skal logge på Hotels.com for at se denne pris (det er gratis at oprette en bruger)
Hotel
2.054 kr.
Fly
3.755 kr.
Total (pr.person)
5.809 kr.

Fly

Udgangspunkt for hele rejsen er superbillige flybilletter med Emirates fra København til Dubai og Phuket. Selvom der er tale om 2 forskellige destinationer, bestiller du begge billetter på samme booking.

I eksemplet her har jeg fundet billetter, hvor du rejser fra København til Dubai til Phuket til København på datoerne 07.10. – 09.10. – 17.10. til kun 3.791 kr. Og fordi du flyver med Emirates, der er blevet kåret som verdens bedste flyselskab, har du 30 kg bagage inkluderet i prisen. Du bør være opmærksom på, at selvom flyet hjem fra Phuket til København teknisk set er den 17.10., så er det i realiteten den 16.10. Du flyver nemlig den 17.10. kl. 00.10 – men så sparer du også en hotelovernatning.

Jeg har fundet de billige billetter helt fra maj til december. I juli og første del af august er billetterne lidt dyrere – men selv i juli skal du kun give ca. 1.000 kr. ekstra (f.eks. med afgang d. 22.07.). Jeg har selv haft held med at finde mange af de billige billetter ved at bruge kombinationen søndag – tirsdag – tirsdag på rigtig mange datoer. Men i princippet burde du kunne finde dem på alle ugedage, fordi Emirates flyver mellem København og Phuket hver dag.

Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 07.10. – 09.10. – 17.10. – her er nogle andre billige afgange (husk hotelpriserne kan variere afhængig af rejsedatoen).

Eksempler på billige rejsedatoer

(Første dato er CPH – DBX, anden dato er DBX – HKT og tredje dato er HKT – CPH)

  • 13.05. – 15.05. – 23.05.
  • 20.05. – 22.05. – 29.05.
  • 10.06. – 12.06. – 19.06.
  • 17.06. – 19.06. – 26.06.
  • 26.08. – 28.08. – 04.09.
  • 09.09. – 11.09. – 18.09.
  • 07.10. – 09.10. – 17.10.
  • 04.11. – 06.11. – 13.11.
  • 02.12. – 04.12. – 11.12.
  • Og mange flere

 

Hotel

Rejseeksemplet ovenfor er en kombinationsrejse, hvor du både besøger Dubai og Phuket. Derfor får du brug for hoteller begge steder. Denne gang har jeg så fundet et par uforskammet flotte 5* luksushoteller på trivago.dk – enjoy!

 

Dubai

Dubai er én kæmpestor magnet for jetsettere verden over! Og du skal selvfølgelig ikke føle dig udenfor, når du mænger dig med alle de rige i Mellemøstens svar på Las Vegas. Det kommer du bestemt heller ikke til, når du indlogerer dig på det hotel, jeg her har fundet! Det er nemlig det 5* Park Regis Kris Kin (4,5 ud af 5 på TripAdvisor og Certificate of Excellence), der ligger supercentralt i Dubai.

Hotellets faciliteter inkluderer bl.a. rooftop swimmingpool med udsigt over Dubai, vinbar på 19. etage med panoramaudsigt, værelser med designerbadeværelser og sengepanel, hvorfra du kan justere belysning og aircondition. Herudover er der et veludstyret fitnesscenter og spa-afdeling med sauna og dampbad.

Prisen for et superiorværelse i 2 nætter er 1.031 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor kun 516 kr. pr. person.

 

Phuket

Efter 2 nætter på et overdådigt 5* luksushotel i Dubai ville det næsten være en krænkelse af dine menneskerettigheder, hvis du pludselig skulle nøjes med et snusket 3* eller 4* hotel. Og det vil jeg selvfølgelig ikke byde dig!

Derfor fortsætter rejsen ufortrødent med 7 dage på det luksuriøse 5* Mandarava Resort and Spa (4,5 ud af 5 på TripAdvisor og Certificate of Excellence). Fra resortet har du kun 7 minutter til stranden (orker du ikke at gå, tilbyder hotellet gratis transport). Som alternativ til stranden kan du altid tage en dukkert i en af resortets 3 swimmingpools. Herudover er der også fitnesscenter og spa.

Prisen for et tropicana superiorværelse i 6 nætter er 3.075 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor kun 1.538 kr.

Som sædvanlig skal du altid være velkommen til selv at finde de hoteller, der passer bedst til dig. Det kan du gøre på triavgo.dk.

 

Transport til/fra lufthavnen

Dubai

Fra Dubai Lufthavn er metroen uden tvivl den nemmeste måde at komme ind til centrum på. Togene kører ca. hvert 10. minut fra terminal 1 og 3 i tidsrummet fra 5.50 til midnat. Der er kun 2 linjer – rød og grøn – så metroen er bestemt nem at bruge. Du kan købe billetter på stationerne ved lufthavnen, og prisen afhænger af, hvor langt du skal. Vi snakker dog om meget overkommelige priser. Du bør dog være opmærksom på, at det kun er tilladt at medbringe 2 stykker bagage på toget (hvoraf den ene er håndbagage).

Du kan læse mere om dine transportmuligheder fra lufthavnen her.

 

Phuket

I bil er der ca. 40 minutters kørsel fra lufthavnen. Hvis I splejser om en taxi, skal I af med ca. 135 kr. pr. person. Alternativt kan I først tage en bus til Central Big C, hvorfra I tager en taxi. Så kan I klare turen for det halve.

 

Hotel-indtryk

Dubai

 

Phuket

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

 

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

19 kommentarer til LUKSUSREJSE til Dubai og Phuket: 10 dage på 5* luksushoteller til kun 5.809 kr. inkl. Emirates-fly og bagage

  1. Lene says:

    Hej. På hvilken hjemmeside finder du de billige billetter ? Når jeg trykker på linket til fly virker det ikke 🙂

  2. Lene says:

    Undskyld 🙂 har fundet ud af det – Momondo 🙂

    • Rejsespejder says:

      Hej Lene,
      tak for din kommentar. Kunne godt se at linket i knappen ikke virkede, så det er fikset nu. Tak for info :).

  3. Peter says:

    Hej
    Er der et tlf nr hvor man kan kontakte jer.
    Mvh
    Peter

  4. Jacob says:

    Kan man få det til at passe med f.eks 16 dage eller der omkring for en lidt ekstra pris ? Mvh Jacob

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Jacob,

      Jeg prøvede lige selv at ændre lidt på datoerne inde på momondo, og du kan godt tilpasse rejselængden og få billetter til nogenlunde samme pris 😉

      Prøv fx med datoerne: 07.10. – 14.10. – 23.10.

      Det giver ca. 16 dage og en pris på 3.810 kr. 😉

      Den største prisstigning vil derfor komme fra hotellerne, fordi du skal betale for flere nætter – men flybilletterne har næsten samme pris, selvom du forlænger rejsen 🙂

  5. Iben says:

    Hej .. jeg synes ikke at linket til fly virker . Det er det forkerte flyselskab , og jeg kan også kun se afgangen fra Kbh til Dubai ? 🙂

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Iben,

      Det burde virke nu 😉 Hvis du prøvede at se billetterne far din mobil, kan det også have været årsagen. Momondos mobil-app fungerer ikke altid lige godt – der er det altid bedre at bruge en pc 😉

      • Julie says:

        Jeg sidder på PC og kan ikke få flylinket til at virke. Den siger flyafgangene ikke eksistere selvom jeg prøver flere kombinationer.

        • Rejsespejder says:

          Hej Julie,

          jeg har nu ændre linket så den henviser til en anden hjemmeside (Skyscanner) og det burde meget gerne virke nu fra både PC og mobil :).

  6. Diana says:

    Det bliver vel lidt svært at nå metroen i Dubai inden midnat… Alternativ??

  7. Pia says:

    Hej
    Så skal vi Luxusrejse igen jeg bestilte dog på Emirates, og sparede en smule.
    Sidste gang vi slog til, var på en rejse til Seychellerne, også med Emirates til 2915,- En kæmpe og fuldstændig fantastisk oplevelse.
    Tusind tak for en fed hjemmeside, så bliv endelig ved
    Venlig hilsen Pia

    • Rejsespejder says:

      Hej Pia,
      det lyder SÅ lækkert! Håber I får en skøn tur :).
      Og MANGE tak for dine pæne ord om Rejsespejder – det betyder virkelig meget!

  8. Bettina says:

    Hej

    Vi vil gerne til Phuket i april. Fx 8/4-22/4. Har du set et godt tilbud dertil?

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Pia 🙂

      Det har jeg ikke i skrivende stund. Men du kan tro, at jeg holder øje 😉

      Jeg vil anbefale dig at downloade rejsespejder-appen. Med den kan du nemlig sætte en rejsealarm. På den måde får du automatisk besked, når/hvis der kommer en rejse, som matcher dine ønsker 😉

      Du kan downloade den her: https://rejsespejder.dk/apps/

  9. Kasper says:

    Hvor lang tid vil du tro at man kan få rejsen til denne pris ?

    Bare om den skal bestilles nu eller om man kan vente nogle måneder?

    God dag

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Kasper 🙂

      Mit allerbedste råd ift. rejsetilbud er altid, at du skal slå til, så snart du ser et godt tilbud! Hvis du finder et godt tilbud, vil det med meget stor sandsynlighed ikke holde prisen alt for længe. Og faktisk undrer det mig lidt, at man stadig kan finde flybilletterne til denne pris (hotellerne er dog steget lidt på de datoer, jeg bruger i eksemplet).

      Så hvis du gerne vil afsted på denne rejse, bør du ikke vente alt for længe med at bestille – du risikerer i hvert fald, at priserne stiger. Og omvendt er chancen for, at priserne falder yderligere ret små 🙂