21 jul 2015

Krydstogt: 18 dage fra Middelhavet til Caribien inkl. fuld forplejning til kun 2.775 kr.

rsz_cruise

I dag har jeg igen fundet et utrolig godt tilbud til et krydstogt. Du rejser fra Marseille på krydstogtskibet ”Horizon” til Santo Domingo i Den Dominikanske Republik.

Skibet lægger til mange hyggelige og smukke steder.

Rejseruten: Marseille – Barcelona (Spanien) – Gibraltar (Storbritannien) – Madeira (Portugal) – Caribiske Øer: St. Maarten, Guadalupe, Martinique, Isla Margarita (Venezuela), Santo Domingo (Den Dominikanske Republik).

Jeg har fundet rejsen på pullmantur.es til kun 97 Euro (723 kr.). Når man har indberegnet skatter og afgifter, koster rejsen helt utrolige 2.775 kr. pr. person for en udvendig kahyt, når man rejser 2 personer. Hvis man rejser alene koster det 3.140 kr.

I prisen er der inkluderet fuld forplejning (morgenmad, frokost, aftensmad) og gratis kaffe og te. For kun 171 kr. kan man tilkøbe all-inclusive-pakken, som indeholder alle drikkevarer.

Som nævnt har jeg fundet rejsen på pullmantur.es. Hjemmesiden er skrevet på spansk, så jeg anbefaler at du:

1. Åbner denne side i Chrome-browseren (eller download den her, den findes også til Mac)

2. Følger linket nedenunder

3. Højreklikker på siden og vælg ”Oversæt til dansk”

Og så bliver alle sider på hjemmesiden automatisk oversat. Hvis du har nogle spørgsmål omkring det eller bookingprocessen, så bare skriv en kommentar nedenunder og så skal jeg nok prøve at hjælpe dig videre.

cruise

BOOK KRYDSTOGTET HER

 

Danmark – Marseille

Fra Danmark er det billigst at flyve fra København til Marseille. Jeg har f.eks. fundet fly med Brussels Airlines til kun 903 kr.

mars

Jeg synes, at det er en god ide at rejse til Marseille en dag før, så man ikke misser skibet, hvis nu flyet er forsinket.

København – Marseilles

Santo Domingo – Danmark

Der findes ret billige fly fra Santo Domingo tilbage til Danmark. Jeg har f.eks. fundet flyet med det tyske flyselskab Condor til kun 3.806 kr med afrejse d. 27.11. Hvis du vil have lidt længere tid i Den Dominikanske Republik findes der også andre billige fly. Leg selv lidt med datoerne, som passer dig bedst på Skyscanner.dk.

Santo Domingo – København

domi

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk, at du altid kan efterspørge dine helt egne rejseønsker i ”Rejsebureau 2.0” inde på hjemmesiden.

 

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer til Krydstogt: 18 dage fra Middelhavet til Caribien inkl. fuld forplejning til kun 2.775 kr.

  1. Knud-Erik Jensen says:

    Hej. 

    Planlægger at bestille det Transatlantiske Cruise med Horizon. De 15€ (171kr?)ekstra for drikkevarer er det per person per dag ? Og hvis man ikke køber dette er der så kun kaffe og te og ikke software drinks som ved andre al inklusive tilbud?

    Mon der er muligt at opgradere til et balcony værelse, selvfølgelig til en højere pris ?

    med venlig hilsen 

    Knud-Erik Jensen