Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

1.282 kr.
Rejse til Valencia - strand- og storbyferie
Weekendophold

Rejse til Valencia – strand- og storbyferie

5 dage på et lækkert 4* hotel med pool inkl. fly

Weekendophold |

Rejse til Valencia – strand- og storbyferie

Er du også træt af, at det danske forår lader vente på sig? Så kan jeg fortælle, at situationen i den spanske kystby Valencia er imidlertid en lidt anden! Der kan du fra tidligt forår til sent efterår forvente dejligt varme temperaturer (temperaturerne ligger allerede nu over 20 grader flere gange om ugen) 🔥 Samtidig er Valencia Spaniens tredjestørste by. Og storbyeventyr med mulighed for lidt sol og strand er aldrig en helt dårlig kombination. Desuden har du et hav af muligheder på en forlænget weekend i Valencia. Du kan nemlig både se frem til fascinerende arkitektur, gode shoppingmuligheder og ufattelig lækre restauranter. Valencia er med andre ord en storby, du skal glæde dig til! ☀️🌴

Forlænget weekend i Valencia

april – oktober

fra

1.282 kr.

✈️ Fra Billund og København

☀️ Varme temperaturer fra tidligt forår til sent efterår

🏖️🛍️ Storbyferie + strandferie

Hotel i Valencia

1.071 kr.

Fly til Valencia

211 kr.

Hotel

1.071 kr.

Fly

211 kr.

Total (pr. person):

1.282 kr.

Forlænget weekend i Valencia – hotel

Som Spaniens tredjestørste by har du naturligvis et bredt udvalg af hoteller i Valencia.

I eksemplet her har jeg f.eks. fundet det firstjernede Hotel Port Feria Valencia (4 ud af 5 på Tripadvisor).

Selvom hotellet ligger et stykke uden for centrum, så har du en metrostation ca. 5 minutters gang fra hotellet, hvorfra du nemt og hurtigt kan komme rundt i byen. Med metro fra Benimàmet-stationen tager det f.eks. kun ca. 11 minutter at komme ind til Àngel Guimerà-stationen i centrum.

Og herudover får du altså et rigtig fint firstjernet hotel med swimmingpool (vigtigt), solterrasse og komfortable værelser med aircondition og gratis wi-fi.

Sidst, men ikke mindst, så får du altså også en væsentligt bedre pris, hvis du kan leve med et hotel lidt uden for centrum.

På de samme datoer som flybilletterne koster et topersoners i alt 2.142 kr. Ved en rejse for to personer bliver prisen derfor kun 1.071 kr. pr. person.

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Valencia, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.

Rejse til Valencia

Rejse til Valencia

Rejse til Valencia

Rejse til Valencia

Forlænget weekend i Valencia – fly

Før du kan komme afsted, skal du have et par flybilletter først.

✈️ Fra Billund opererer Ryanair to ugentlige flyvninger fra april til og med oktober (mandage og torsdage).

Generelt ligger prisniveauet (uden for højsæsonen) mellem ca. 200 og 900 kr. for de billigste returbilletter.

✈️ Fra København betjener Norwegian en direkte rute fra april til oktober med to ugentlige afgange (mandage og fredage).

Prisniveauet for disse billetter ligger generelt omkring eller over 1.200 kr., men du kan godt være heldig at finde enkelte afgange under 1.000 kr.

I flyboksen ovenfor jeg fundet en afgang fra Billund fra torsdag den 23. maj til mandag den 27. maj. På disse datoer koster billetterne kun 211 kr.

Hos både Ryanair og Norwegian må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.

Eksempler på billige rejsedatoer

Billund

  • April – oktober: Mandage og torsdage

København

  • Maj – oktober: Mandage og fredage

Transport til/fra lufthavnen

🚇 Lufthavnen og centrum forbindes af to metrolinjer – linje 3 og 5.

🚌 Herudover kan du også tage buslinje 150 (hvilket nok er den billigste løsning – enkeltbilletter koster kun 1,45 euro).

💳 Du bør i øvrigt overveje at bestille et Valencia Tourist Card – med dette kort kan du frit benytte dig af byens offentlige transport på din forlænget weekend i Valencia.

Valencia Tourist Card

Rejseinspiration

Hvad kan du så opleve i Valencia? Her får du et par forslag med på vejen.

Strandene

Denne her giver vist sig selv! Området omkring Valencia (også kendt som Costa Blanca) har adskillige strande i topklasse! 😍

Malvarossa beach

Forlænget weekend i Valencia - stranden


Arkitektur

Valencia er en meget gammel by, der blev grundlagt helt tilbage i år 138 f.Kr. Derfor kan du både finde levn fra romerske bygninger såvel som fabelagtig gotisk og barok arkitektur. Byens prægtige historiske arkitektur står i skarp kontrast til det moderne Valencia, der i den grad skiller sig ud med flere fascinerende og moderne arkitektoniske perler. Én af dem kan du læse om nedenfor!

Plaza de la Virgen

Forlænget weekend i Valencia - Plaza de la Virgen


Ciudad de las Artes y las Ciencias/City of Arts and Sciences

Ciudad de las Artes y las Ciencias (også kendt som City of Arts and Sciences – Byen for kunst og videnskab) er en af “Spaniens 12 skatte” og anses som Valencias største turistattraktion. Det futuristiske kompleks rummer bl.a. et videnskabsmuseum, et planetarium, en biograf og et kunstmuseum. Bestemt et besøg værd!

Forlænget weekend i Valencia - Ciudad de las Artes y las Ciencias

Vil du gerne inspireres yderligere, kan du smutte forbi min guide til Valencia eller snuse lidt rundt på getyourguide.dk.


Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Rejse til Valencia - strand- og storbyferieRejse til Valencia - strand- og storbyferie

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar