25 jun 2018

Sommerferie i smukke Venedig: 4 nætter på et dejligt hotel til kun 1.453 kr. inkl. fly

Venedig er simpelthen den skønneste storby, der bare skal opleves – også i sommerferien! Her får du charme, autentisk stemning og karakter – tag på en gondoltur rundt i kanalerne og oplev byen fra vandsiden eller gå rundt i de små hyggelige gader og oplev noget af byens imponerende arkitektur såsom Sukkenes Bro eller Markuspladsen. En ting er sikker, du kommer ikke til at kede dig i Venedig – glæd dig til italiensk stemning med god mad, fantastiske vine, frisklavet gelato og høj solskin!

Hold sommer i Venedig
juli - august
1.453 kr.
Hamborg
Venedig
Hotel i Venedig
f.eks. det skønne AO Hotel
876 kr.
Billige fly til Venedig
inkl. håndbagage
577 kr.
Hotel
876 kr.
Fly
577 kr.
Total (pr.person)
1.453 kr.

Hotel

Hoteller i Venedig er dyre. Derfor har du overordnet set to muligheder, når du leder efter hotel. Du kan finde et ordentligt hotel lidt uden for Venedig (dvs. inde på fastlandet) til en god pris, eller du kan betale kassen for et standard hotel i selve Venedig. Det er fuldstændigt op til dig, hvad du foretrækker.

I dette eksempel har jeg fundet et rigtig fint hotel lidt uden for Venedig, da jeg personligt selv mener, at det er løsningen, der giver mest valuta for pengene. På skyscanner.dk har jeg fundet det budgetvenlige A&O Venice Mestre (4 ud af 5 på TripAdvisor). Hotellet bliver særligt rost for at være pænt, rent og value-for-money. Og det bliver ikke noget problem at komme ind til Venedig, da du nemt, hurtigt og billigt kan tage både toget eller bussen – med tog fra Venezia Mestre til Venezia Santa Lucia (ca. 10 kr.) og med bus fra Vempa til Corsia A5 (ca. 10 kr.). Begge ture tager omkring 15 minutter.

Prisen for et dobbeltværelse i 4 nætter er 1.752 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor 876 kr. pr. person.

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel ved Venedig, kan du finde et nyt hotel her. Og leder du efter et enkeltværelse eller et større værelse, kan du ændre antallet af personer i søgefeltet.

 

Fly

skyscanner.dk har jeg i dag fundet billige billetter til Venedig fra Hamborg i sommermånederne. F.eks. har jeg fundet en afgang d. 04.07. – 08.07. til kun 577 kr. – bemærk, at du med denne afgang rejser fra Hamborg til Venedig (VCE) med Germanwings, hvor du har inkluderet 8 kg håndbagage og når du skal hjem rejser du fra Treviso lufthavn (TSF) med Ryanair (inklusiv 10 kg håndbagage) – under “transport til/fra lufthavnen” forklarer jeg, hvordan du kommer til/fra begge lufthavne.

Der findes billige billetter i juli og august med priser fra 520-850 kr. og det er både muligt at tage på en lidt kortere tur eller forlænge rejsen til f.eks. en uge. Det er også muligt at flyve fra København, men her skal du regne med priser fra 2.000 kr. i juli.

Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra Hamborg d. 04.07. – 08.07. – her er nogle andre billige afgange (husk hotelpriserne kan variere afhængig af datoerne).

Eksempler på billige rejsedatoer

  • 27.06. – 04.07.
  • 02.07. – 06.07.
  • 04.07. – 11.07.
  • 11.07. – 15.07.
  • 18.07. – 25.07.
  • 01.08. – 08.08.
  • 15.08. – 22.08
  • Og mange flere

 

Transport til/fra lufthavnen

Fra VCE lufthavn kan du tage buslinje 15 til Vempa (12 kr.), hvorfra du har lidt over 200 meter til hotellet. Denne tur tager under en halv time.

Når du skal hjem, så skal du fra hotellet til TSF – det gør du nemmest fra Venezia Mestre Station (400 meter fra hotellet) med bus til lufthavnen. Denne tur tager ca. 45 minutter.

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

se fly se hotel