• 07 feb 2020

    Fodbolrejse til London: 2 dage med fly, hotel og hospitality-billetter til CHELSEA – LIVERPOOL fra kun 2.145 kr.

    Så har jeg igen fundet et superlækkert fodboldtilbud til England! Kampene i FA Cuppens femte runde spilles i starten af marts, og lodtrækningen gav os i hvert fald ét regulært topopgør – Chelsea mod Liverpool! Indtil videre har Klopp ladet mange af de unge kræfter få chancen i FA Cuppen. Men i en kamp på Stamford Bridge og med kvartfinalepladser på spil er tiden nok inde til at stille op med A-holdet. Under alle omstændigheder plejer FA Cuppen altid at levere hæsblæsende pokalbold – så du kan godt glæde dig! Og det bliver i hvert svært at matche denne sindssyge pris til en kamp mellem to top hold og endda med hospitality-billetter.

    FA Cuppen: Chelsea - Liverpool
    3. marts - 4. marts
    fra2.145 kr.
    København, Billund, Aalborg og Aarhus
    London
    Billige fly til London
    150 kr.
    Fra København
    Fra Billund
    Fra Aalborg - OBS: Kræver en ekstra overnatning
    Fra Aarhus - OBS: Kræver en ekstra overnatning
    Hotel i London + hospitality-billetter
    1.995 kr.
    Fly
    150 kr.
    Hotel + hospitality-billetter
    1.995 kr.
    Total (pr.person)
    2.145 kr.

    Fly til London

    Kampen på Stamford Bridge mellem Chelsea og Liverpool spilles tirsdag den 3. marts kl. 19.45 lokal tid. Fordelen ved at kampen spilles i London er (som sædvanligt), at du kan flyve billigt fra både København, Billund, Aalborg og Aarhus.

     

    Flytiderne passer bedst fra København og Billund. Fra disse lufthavne kan du nemlig finde flybilletter fra tirsdag til onsdag, så du kan nøjes med en enkelt overnatning. Fra tirsdag den 3. marts til onsdag den 4. marts koster billetterne tilmed kun 150 kr. fra både København og Billund. Når du ankommer til London på kampdagen, skal du i øvrigt være opmærksom på, at du lander tidligt nok til at kunne nå kickoff – det er dog intet problem med billetterne ovenfor.

     

    Du kan som sagt også flyve billigt fra Aalborg og Aarhus. Disse billetter kræver dog, at du bestiller en ekstra overnatning – men det kan du nemt gøre inde på bookingsiden (fantravel). Flyver du fra Aalborg (3. marts til 5. marts), får du brug for en ekstra overnatning efter den normale ankomstdato. Flyver du fra Aarhus (2. marts til 4. marts), får du brug for en ekstra nat før den normale afrejsedato.

     

    Fra alle lufthavnene flyver du med Ryanair, hvor du altid frit må medbringe én lille håndtaske. Vil du gerne have mere håndbagage med, så kan du evt. læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.

     


    Læs videre efter annoncen

    annonce

     

    Hotel og kampbilletter

    De officielle kampbilletter til Chelsea – Liverpool har jeg fundet på siden fantravel.dk, der specialiserer sig i fodboldrejser. Tilbuddet inkluderer både hotelophold (fra 3. marts til 4. marts) og officielle kampbilletter.

     

    Ift. hotellet kommer du til at bo på det 3* ibis Earls Court. Det er også muligt at opgradere til det 4* Mercure London Kensington (+300 kr.). Jeg vil mene, at du snildt kan klare dig med ibis-hotellet, der kun ligger ca. 1,5 km fra Stamford Bridge. Men vil du gerne have en stjerne mere, skal du være velkommen til at opgradere til Mercure-hotellet (der også ligger tæt på stadion).

     

    Ift. kampbilletterne er der tale om hospitality-billetter. Hospitality-konceptet betyder, at du får kampbilletter, der inkluderer mad og drikke samt en del andre fordele. Som udgangspunkt inkluderer tilbuddet Tea Bar-billetter. Disse billetter indeholder bl.a. en 3-retters menu serveret på team bar, frie drikkevarer (øl, vin, drinks, sodavand, kaffe, te) og sandwiches efter kampen. Herudover kan du også opgradere til Blues Dining-billetter (+300 kr.). Disse billetter indeholder bl.a. en 3-retters menu men på 55 restaurant, velkomstdrink, en halv flaske vin og en “eksklusiv lille Chelsea gave”.

     

    Prisen for for 1 nat på ibis London Earls Court (dobbeltværelse) og 2 Tea Bar-billetter til Stamford Bridge er i alt 3.990 kr. Således bliver prisen kun 1.995 kr. pr. person ved en rejse for 2.

     

    OBS: I skrivende stund er der kun 8 Tea Bar-billetter tilbage. Når disse er udsolgt, vil tilbuddet i stedet inkludere Blues Dining-billetter til en pris fra 2.295 kr. pr. person. Hvis også disse billetter bliver udsolgt, vil tilbuddet igen ændres til at inkludere helt almindelige billetter.

     

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Du ankommer til Stansted Airport, der ligger ca. 60 km nordøst for London. Du kan både tage bus eller tog ind til det centrale London. Jeg kørte selv med bussen for nylig og kan kun anbefale det. National Express udbyder enkeltbilletter fra Stansted til mange forskellige steder i London – f.eks. til Liverpool Street Station i det centrale London. En enkeltbillet koster fra kun 5 pund (ca. 43 kr.), hvis du booker på forhånd. Du kan også købe en billet på stationen til 10 pund. Busserne kører hver halve time, og selve turen tager 1 time og 10 minutter. Du kan købe billetter på nationalexpress.com.

     

    Hvis du hellere vil spare lidt tid og betale lidt ekstra, kan du i stedet for bussen tage Stansted Express-toget, der fører dig til Liverpool Street Station på kun ca. 45 minutter. Stansted Express’en kører ca. hvert 15. minut, og en almindelig enkeltbillet koster ca. 16 pund (ca. 137 kr.). Hvis du booker tidligt nok i forvejen, kan du dog finde billetter ned til 7 pund (ca. 60 kr.). Vil du læse mere om dine togmuligheder mellem Stansted og London, kan du gøre det på stanstedexpress.com.

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    2 kommentarer til Fodbolrejse til London: 2 dage med fly, hotel og hospitality-billetter til CHELSEA – LIVERPOOL fra kun 2.145 kr.

    1. jess ahrensberg says:

      hey der fedt tilbud ,er det muligt for jer at skaffe billetter til kamper imellem liverpool fansne

      • Rejsespejder PK says:

        Hej Jess 🙂

        Det er Fantravel, der sælger billetterne, så jeg skal ikke kunne sige, om det er muligt. Men du kan da altid prøve at ringe eller skrive til dem 😉

    se fly se hotel