Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

rsz_london-1-1

Billige storbyrejser til London









Det må du ikke gå glip af i London

London er ikke bare en storby, London er en metropol. Englands mægtige hovedstad er et af verdens mest besøgte rejsemål, og den tilbyder en af de mest rendyrkede former for storbyferie, du overhovedet kan komme i nærheden af. Byen omfavner en unik mangfoldighed af forskellige nationaliteter og kulturer, der alle bidrager til at skabe en inspirerende og dynamisk storbyoplevelse, du ikke finder ret mange andre steder. Det kan måske lyde som lidt af en kliché, men London har virkelig noget for enhver smag!

Ja, hvis man laver en komplet liste over alle Londons attraktioner, bliver den længere end Harry Potter-bøgerne til sammen. Derfor har jeg taget mig den frihed at grovsortere lidt i listen, så du her får de seværdigheder, du ikke må misse (smag og behag har selvfølgelig også noget at sige) 😉

London Eye

De fleste kender nok allerede London Eye. Det er Europas højeste pariserhjul med en højde på 135 meter og et ideelt sted at få overblikket over London.

London Dungeon

Puha, man får gåsehud af denne her attraktion! Jeg kan helt klart anbefale at besøge London Dungeon, hvis du vil opleve lidt gys og skræk, men samtidigt lære lidt om Londons fortid og ‘the bad old days’. Du finder London Dungeon i Tooley Street tæt på London Bridge Station, og så er det tæt på London eye hvis du vil slå 2 fluer med 1 smæk!

Buckingham Palace

Er du bare tilnærmelsesvis en smule royalist, så er du simpelthen nødt til at slå vejen forbi Buckingham Palace, der er det ultimative symbol på det britiske monarki – og et imponerende stykke arkitektur.

Tower of London

Er et historisk slot i det centrale London (tæt ved Tower Bridge). Særligt for historieinteresserede er det en speciel oplevelse at gå rundt i så historisk en bygning midt i moderne London.

Tower Bridge

Londons nok mest imponerende bro blev bygget for mere end 120 år siden. Broens imponerende flotte arkitektur har gjort den til en af byens mest ikoniske seværdigheder.

Madame Tussauds

Endnu en klassiker. Det berømte voksmuseum ligger på Marylebone Road tæt ved Baker Street Station. Museet byder på en række fantastisk livagtige voksfigurer. Voksfigurerne her er desuden noget nemmere at tage selfies med end virkelighedens stjerner. Så står du og mangler en selfie med f.eks. Rihanna eller Bruce Willis, kan du få det her.

Covent Garden

Er du til shopping, teater, restauranter, barer, historie og kultur, så er området Covent Garden i det centrale London et must-see.

Trafalgar Square

En af Londons mest berømte pladser, hvor du kan møde Lord Nelson, der står på sin høje søjle midt på pladsen. Du kan også få en selfie med en af de fire Trafalgar Square-løver, og det er også her, du finder the National Gallery.

Tower Bridge i London

Tower Bridge er et flittigt benyttet motiv, når turister besøger den engelske hovedstad

Gratis oplevelser i London
I forlængelse af ovenstående er én af Londons helt store fordele, at du har et yderst fornemt udvalg af fantastiske oplevelser, som du ikke skal betale noget som helst for! F.eks. kan du vælge og vrage mellem en perlerække af fascinerende museer. Nogle af de allerstørste gratis museer tæller bl.a. Natural History Museum, National Gallery, The Science Museum, Victoria & Albert Museum og British Museum (som alle kan varmt anbefales!).

Du kan læse mere om de bedste gratis glæder i London i denne artikel.

Londons naturhistoriske museum

Natural History Museum er en fantastisk gratis oplevelse

Primrose Hill

London skyline er fantastisk smuk, og udover London Eye kan du faktisk finde rigtig fine steder at se den fra. Du kan f.eks. købe ind til en picnic og nyde stilheden på Primrose Hill. Her har du udsigt over hele London og en skøn park. Primrose Hill ligger lige ved London Zoo, så det kunne med fordel kombineres med en tur derind.

Emirates Airline Cable Car

Lad dig svæve over Themsen med en eventyrlig udsigt over London i denne svævebane, der går fra Greenwich Peninsula til The Royal Docks. En tur tager ca. 10 minutter, og om aftenen tændes der for musik og forskellige videoer kører i kabinen, mens du har en spektakulær udsigt over oplyste London.

Udflugt til Oxford

Hvis du interesserer dig for enten Harry Potter eller arkitektur, er universitetsbyen Oxford en helt oplagt dagstur fra London. Flere af scenerne fra Harry Potter-filmene er nemlig optaget på Oxford University, og dem kan du komme ind og se! Du kan bl.a. opleve the Great Hall ved Christ Church College, New College Tree, Bodleian Library og Duke Humfrey’s Library! I Oxford kan du se bygninger fra alle engelske arkitekturperioder siden det 5. århundrede, og det er bare så smukt! Der kører både bus og tog fra London til Oxford.

Udflugt til Cambridge

Cambridge har lidt af hvert at byde på – bl.a. fantastisk arkitektur, mange spændende teatre og flere interessante museer. Byen har også en Shakespear Festival, Beer Festival, Film Festival, Science Festival, Poetry Festival og mange flere! Der er nok at lave, og du kan altid finde et hyggeligt sted at slukke tørsten og stille sulten. Der kører både bus og tog fra London til Cambridge.

Spaghetti House

Når du snart ikke kan bære flere poser, og du kan mærke sulten komme snigende, kan du tage en velfortjent shoppingpause på Spaghetti House. Her kan du få rigtig god, italiensk mad. I stedet for at bestille retter hver især kan man også bestille en gryde pasta og dele to og to. Det er superlækkert og hyggeligt, og så er det faktisk også billigt. Restauranten har flere lokationer langs Oxford Street.

Gaucho Steakhouse

Hvis du er i humør til en ordentlig bøf, kan jeg helt klart anbefale det argentiske steakhouse Gaucho. Her kommer tjeneren ind med utilberedt kød på et skærebræt og fortæller om de forskellige udskæringer. Og så får du lov at vælge, hvad hvilken bøf du helst vil have. Kødet er tilberedt til perfektion, og det er tydeligt at mærke, at servicen er i top. Herudover er deres cheesecake altså også bare god! Restauranten har flere lokationer i London, bl.a. én med skøn udsigt til Tower Bridge.

Shopping i London

Londons uanede shoppingmuligheder er uden tvivl én af grundene til, at byen er en af verdens foretrukne storbyrejsemål. London er nemlig smækfyldt med så mange gode shoppingsteder, at du ikke drømmer om det. Nedenfor kan du få et hurtigt overblik over nogle af de absolut hotteste steder, hvor dankortet kan blive luftet lidt.

Oxford Street

Selv hvis du ikke har været i London før, har du sikkert hørt navnet. Oxford Street er nemlig Londons mest kendte handelsgade og et must-see for enhver med bare den mindste trang til shopping.

Regent Street

Har man sagt Oxford Street, siger man næsten også altid Regent Street. Regent Street er nemlig Londons næstmest kendte handelsgade, og den krydser Oxford Street ved Oxford Circus – et navn du sikkert også har hørt før.

Bond Street og Mayfair

Her skal du have den helt store tegnebog frem! Bond Street og Mayfair er Londons mest eksklusive shoppingområde. Det er her alle kendisserne shopper luksus- og designervarer som Luis Vuitton, Burburry osv.

Westfield London og Stratford

To kæmpestore shoppingcentre. Faktisk er de blandt Europas allerstørste. Her finder du 350 forskellige butikker fordelt på mere end 177.000 m2 fyldt med lækre tilbud.

Du kan tage det helt roligt, listen fortsætter naturligvis! Du kan få det fulde overblik over Londons mange spændende og unikke shoppingmuligheder på visitlondon.com.

Fodbold i London

Er du ikke til fodbold, så kan du roligt springe dette afsnit over. Men har du bare den mindste interesse for fodbold og Premier League, ved du sikkert, at London er hjemby for en lang række traditionsrige fodboldhold – både i Premier League og the Championship. Vi snakker bl.a. Arsenal, Chelsea, Tottenham, West Ham, Crystal Palace, QPR, Fulham osv. London er således et fremragende rejsemål, hvis du leder efter en fodboldrejse. Jeg skriver slev med jævne mellemrum om fodboldrejser på bloggen – så hold endelig øje med på hjemmesiden, hvis du er interesseret i fodboldrejser til England.

Emirates Stadium i London

Arsenals hjemmebane Emirates Stadium har plads til ca. 60.000 tilskuere

Rejsetips til London

Har du nogen spændende rejsetips til London, så del dem her!

  1. M

    Marie

    Little Venice er et rigtig hyggeligt område i London, hvor det er muligt at opleve nogle smukke kanaler, som til forveksling kan ligne kanalerne i Venedig:) Her kan man selv vælge, om man vil nyde en afslappet gåtur langs vandet, eller om man vil tage en tur i en af smalbådene.

    12. dec 2023 kl. 9:43
  2. S

    Sofie

    Jeg kan anbefale at tage et smut forbi Seven Dials, også kendt som de syv gader. Her kan man opleve unikke butikker, caféer og teatre. En rigtig god mulighed for shopping og afslapning lidt længere væk fra de store folkemængder.

    12. dec 2023 kl. 9:38

Del dit rejsetip

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Vejret i London

London er en helårsdestination, og hver årstid har sin egen charme. Men du finder ikke et dårligt tidspunkt til en storbyferie i London. Typer med hang til far-humor vil måske sige, at vejret er dårligt året rundt 🌧️. Og det regner da også fra tid til anden i London. Men jeg har endnu ikke mødt en person, der tog til London pga. vejret.

  • Januar

  • weather-sun 6

  • night-moon-new 2

  • weather-sun 1

    Solskinstimer pr. dag

  • 14

    Regnfri dage

  • Februar

  • weather-sun 7

  • night-moon-new 2

  • weather-sun 2

    Solskinstimer pr. dag

  • 15

    Regnfri dage

  • Marts

  • weather-sun 10

  • night-moon-new 3

  • weather-sun 3

    Solskinstimer pr. dag

  • 16

    Regnfri dage

  • April

  • weather-sun 13

  • night-moon-new 5

  • weather-sun 4

    Solskinstimer pr. dag

  • 16

    Regnfri dage

  • Maj

  • weather-sun 17

  • night-moon-new 8

  • weather-sun 6

    Solskinstimer pr. dag

  • 17

    Regnfri dage

  • Juni

  • weather-sun 20

  • night-moon-new 11

  • weather-sun 6

    Solskinstimer pr. dag

  • 18

    Regnfri dage

  • Juli

  • weather-sun 22

  • night-moon-new 13

  • weather-sun 6

    Solskinstimer pr. dag

  • 20

    Regnfri dage

  • August

  • weather-sun 21

  • night-moon-new 13

  • weather-sun 5

    Solskinstimer pr. dag

  • 18

    Regnfri dage

  • September

  • weather-sun 19

  • night-moon-new 11

  • weather-sun 4

    Solskinstimer pr. dag

  • 18

    Regnfri dage

  • Oktober

  • weather-sun 14

  • night-moon-new 8

  • weather-sun 3

    Solskinstimer pr. dag

  • 17

    Regnfri dage

  • November

  • weather-sun 10

  • night-moon-new 5

  • weather-sun 1

    Solskinstimer pr. dag

  • 14

    Regnfri dage

  • December

  • weather-sun 7

  • night-moon-new 3

  • weather-sun 1

    Solskinstimer pr. dag

  • 16

    Regnfri dage

Fly til London

Næsten uanset hvor i Danmark du bor, vil du med stor sandsynlighed kunne finde billige flybilletter til London fra din nærmeste lufthavn.

Du kan nemlig ofte finde flybilletter tur/retur fra både København, Billund, Aalborg og Aarhus til under 500 kr. Og billige flybilletter er altid et supergodt udgangspunkt for en billig rejse! Typisk vil det være lavprisselskabet Ryanair, der udbyder de billigste billetter. Ovenikøbet tager flyveturen ikke mere end to timer. Så både i forhold til billetpriser og afstand er en storbyferie til London bestemt en af de mere overkommelige destinationer, du kan vælge.

Foretrækker du at booke en rejse, hvor flybilletter og hotelophold er inkluderet i samme booking, så bør du kigge på book.rejsespejder.dk.

Hoteller i London

London er naturligvis proppet med hoteller. Som tommelfingerregel bliver hotellerne dyrere, jo tættere på centrum du kommer. London er desuden så kæmpestor en by, at centrum faktisk dækker et halvstort område i sig selv. Prisniveauet er måske i den lidt høje ende af skalaen. Men fordi flybilletterne ofte er superbillige, plejer man godt at kunne booke korte rejser (2-3 nætter) til under eller omkring 1.000 kr. for fly tur/retur og et godt (budget)hotel.

Transport til og i London

Langt de fleste gange, vil du nok ankomme til Stansted Airport. Denne lufthavn ligger ca. 60 km nordøst for London. Du kan både tage bus eller tog ind til det centrale London. Jeg kørte selv med bussen for nylig og kan kun anbefale det. National Express udbyder enkeltbilletter fra Stansted til mange forskellige steder i London – f.eks. til Liverpool Street Station i det centrale London. En enkeltbillet koster fra kun 5 pund (ca. 43 kr.), hvis du booker på forhånd. Du kan også købe en billet på stationen til 10 pund. Busserne kører hver halve time, og selve turen tager 1 time og 10 minutter. Du kan købe billetter på nationalexpress.com.

Vil du hellere spare lidt tid og betale lidt ekstra, kan du i stedet for bussen tage Stansted Express-toget, der fører dig til Liverpool Street Station på kun ca. 45 minutter. Stansted Express’en kører ca. hvert 15. minut, og en almindelig enkeltbillet koster ca. 16 pund (ca. 137 kr.). Hvis du booker tidligt nok i forvejen, kan du dog finde billetter ned til 7 pund (ca. 60 kr.). Vil du læse mere om dine togmuligheder mellem Stansted og London, kan du gøre det på stanstedexpress.com.

Hvis du har været i London før, har du med garanti allerede stiftet bekendtskab med ‘the tube’, som byens metrosystem kaldes. Ved første blik kan undergrundssystemet virke totalt uoverskueligt, men du lærer hurtigt at navigere rundt. Det kan være en god idé at have et kort over metroen ved hånden. Enten på din mobil eller som et fysisk kort (som uddeles gratis mange steder). Du kan f.eks. downloade et gratis kort som pdf på visitlondon.com.

Den billigste og nemmeste måde at betale for metroen (og busser) plejede at være ved at anskaffe sig et såkaldt Oyster card. Men hvis du har et kontaktløs kreditkort, behøver du dog ikke at købe et Oyster card. I stedet kan du blot bruge dit kreditkort som ‘pay as you go‘ (dvs. lige som vi bruger rejsekortet herhjemme).