Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

rsz_agadir2-1

Billige rejser til Marokko









Det må du ikke gå glip af i Marokko

Er du klar til et nordafrikansk eventyr af et land? Marokko ligger i det nordvestligste hjørne af Afrika, hvor kun Gibraltarstrædet adskiller Afrika fra Spanien og resten af Europa. Faktisk er det ikke mere end 15 kilometer, der adskiller de to lande. Med en rejse til Marokko vil du bl.a. kunne opdage fortryllende storbyer, dykke ned i en skattekiste af kultur og historie, dase på smukke strande og gå ombord i nye kulinariske oplevelser! Der er i det hele taget rigtig meget, du kan se frem til!

Kultur i Marokko

De to marokkanske byer, der hvert år bliver besøgt af flest danskere, er Agadir og Marrakech. Hver by har sin helt egen charme. Agadir er en sand kystperle, der ligger helt ud til det smukke Atlanterhav. Byens imponerende strandpromenade er uden tvivl Agadirs største attraktion, og med gennemsnitligt 300 solskinsdage om året forstår man godt, hvorfor netop stranden er i så høj kurs!

Marrakech byder derimod på en sanselig, charmerende og farverig storbyferie. Byen er på én gang et både hektisk og vidunderligt inspirerende sammensurium af brændte farver, eksotiske krydderier, befolkede basarer og snoede gader og stræder. Og så er Marrakech en by, som er fyldt til randen med kulturelle og religiøse seværdigheder.

Hvis du ikke kan bestemme dig for, hvilken by du helst vil besøge, kan du faktisk også planlægge en 2-i-1-rejse. Det tager nemlig kun ca. 3 timer i bus at komme fra den ene by til den anden.

Marokko

Agadir er først og fremmest en sol- og stranddestination. Men det betyder naturligvis ikke, at du ikke kan krydre din ferie med andre aktiviteter end badning. Kamelridning, udflugter til Sahara, heldagsture til Marrakech og ATV-udflugter er blot nogle af de spændende aktiviteter, du kan prøve kræfter med. Du kan f.eks. booke diverse ture på getyourguide nedenfor

Samtidig er Agadir et sandt mekka for surfere. Den vestvendte Atlanterhavskyst tilbyder førsteklasses strand- og vindforhold for surfere. Så hvis du har mod på at give surfbrættet en chance, vil Agadir være et perfekt rejsemål.

Agadir strand

Marrakech har en række fascinerende attraktioner, som du helt klart bør notere på to-do-listen for din Marrakech-rejse. Her får du blot nogle af dem.

Medinaen er navnet for Marrakech’ labyrintiske og historiske centrum. Det er her, du finder en række af byens mest fremtrædende vartegn – alt lige fra moskeer, markeder, basarer osv.

Medinaen

Djema El Fna er nok Marrakech’ mest berømte markedsplads og et pulserende virvar af mennesker, farver, dufte og lyde.

Marrakech' berømte markedsplads

Koutoubi Mosque er nok Marrakech’ største vartegn – bygget tilbage i 1162. Den flotte 70-meter lange minaret tårner godt op i vejret og kan derfor ses fra lang afstand. Kun muslimer er tilladt adgang ind i selve moskeen.

Koutoubi Mosque

Bahia Palace er endnu et vartegn i den arkitektoniske afdeling. På trods af et noget ydmygt ydre træder paladset i den grad i karakter, så snart du kommer indenfor.

Bahia Palace

Hvis du gerne vil opleve lidt uden for Marrakech centrum, så kan det helt klart anbefales at besøge Ksar of Ait-Ben-Haddou (3,5 times kørsel fra centrum) – en smuk befæstet by, der er på UNESCO’s verdensarvsliste. Den smukke by er også en populær lokation for film- og serieproduktioner, og måske vil du kunne genkende den fra bl.a. Gladiator eller Game of Thrones.

Ksar of Ait-Ben-Haddou

Er du til natur, så skal du helt sikkert besøge Ouzoud-vandfaldet – et 100 meter højt vandfald i smukke omgivelser nær Atlasbjergene ca. 2,5 times kørsel fra Marrakech.

Vandfald i Marokko

Vil du gerne booke ture eller aktiviteter på forhånd, kan du kigge forbi getyourguide.

Prisniveau

Som udgangspunkt er Marokko et ganske billigt land at bo i sammenlignet med Danmark. Så du kan komme langt på et relativt stramt budget.

Pas og visum

Marokko er visumfrit i maksimalt 90 dage. Herudover skal dit pas være gyldigt i 3 måneder ud over opholdets varighed.

Vaccinationer

Kig forbi sikkervaccination.dk, hvis du gerne vil være helt opdateret på, hvilke vaccinationer du skal bruge i Marokko.

Rejsetips til Marokko

Har du nogen spændende rejsetips til Marokko, så del dem her!

Del dit rejsetip

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Vejret i Marokko

En stor del af Marokkos succes som rejsedestination er selvfølgelig vejret! Sol plus varme er som regel lig med turister. Særligt i det sene efterår, henover vinteren og i det tidlige forår er Marokko et oplagt rejsemål.

Sommeren er meget varm – især inde i landet ved Marrakech. Her kan dagstemperaturerne til tider kravle over de 40 grader. Ude ved kysten ved Agadir er temperaturerne om sommeren heldigvis ikke lige så høje, så Agadir kan i højere grad bruges som helårsdestination.

Vinterhalvåret tilbyder derimod et superlækkert klima, hvor selv de “koldeste” måneder som januar og februar typisk disker op med dagstemperaturer på den gode side af 20 grader. Så fra oktober til april (og til Agadir året rundt) bør du helt sikkert overveje Marokko, hvis du leder efter en solrejse.

Kyst ved Agadir

Fly til Marokko

Marokko ligger som nævnt tidligere lige syd for Spanien. Med direkte fly tager turen fra Danmark derfor ikke mere end ca. 4 timer og 30 minutter. Som situationen er lige nu, har du fra Danmark (desværre) kun mulighed for at flyve med Norwegian fra København til Marrakech.

Hoteller i Marokko

Generelt er priserne for hoteller i Marokko ganske overkommelige. I Agadir kan du finde en masse lækre strandresorter – lige fra de mere budgetvenlige 3- og 4-stjernede til de superluksuriøse 5-stjernede all inclusive-resorter. Dog kan du i hele Marokko, og i særdeleshed i en by som Marrakech, finde en masse marokkanske bed & breakfasts – de såkaldte riad’er. Hvis du virkelig vil indleve dig i kulturen under dit besøg i Marokko, bør du helt sikkert finde et riad. Desuden er det typisk en meget billig overnatningsform (med ganske fine forhold).

Strandresort i Marokko

Transport i Marokko

I Agadir kan du sagtens klare dig uden specielt meget transport, hvis du bare vil have en afslappende sol- og strandferie. Skulle du alligevel få brug for at bevæge dig rundt i byen, kan du enten gøre det til fods eller med taxi.

Det samme vil jeg mene gør sig gældende i Marrakech. Busserne er meget gamle og til tider fyldt til randen. Derfor vil jeg nok anbefale enten at gå eller tage en taxi. Der findes to slags taxier – petit (lille) og grand (stor) taxi. De små er til transport i selve Marrakech, mens de større taxier bruges til udflugter længere væk. Alle taxier er udstyret med et taxameter, men chaufførerne er ikke altid lige gode til at huske at bruge det. Så det kan være en god idé at minde ham om det, eller aftale en pris på forhånd, før I kører afsted.

Ift. transporten mellem Marrakech og Agadir kan du nemt og billigt komme med bus frem og tilbage. Det er en tur på 259 km, som tager omkring 3,5 time og koster 110 marokkanske dirham – hvilket svarer til ca. 74 danske kroner. Du kan købe billetter både i Agadir og Marrakech (ved stationerne), og busserne kører stort set hver hver time!