Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

1.070 kr.
Rejse til Krakow
Korte rejser

Rejse til Krakow

Forlænget weekend med 3 nætter på centralt 4* hotel inkl. fly

Korte rejser |

Rejse til Krakow

En rejse til Krakow bør absolut være på din go-to-liste over europæiske storbysdestinationer! Denne fantastisk charmerende by i Polen gemmer på et pulserende byliv, forrygende kulturoplevelser og fængslende historiske fortællinger. Når du går på opdagelse i Krakow, er det umuligt ikke at blive betaget af byens pragtfulde arkitektur. I samme ombæring vil jeg helt klart anbefale det jødiske kvarter – Kazimierz. Her kan du finde Oscar Schindlers fabrik, som var grundlag for Steven Spielbergs prisvindende film Schindler’s List. Jeg kan også anbefale Wawel-slottet, som giver en vidunderlig udsigt over hele Krakow.

Nu tænker du måske, at Krakow lyder som en meget historisk storbyrejse. Men selv hvis du ikke er typen, der bliver blæst omkuld af historiens vingesus, er Krakow en kanonbillig by i forhold til shopping, caféer, barer og restauranter! Og selve rejsen dertil er også utrolig skånsom for dit budget! ️

Storbyrejse til Krakow

fra

1.070 kr.

✈️København og Billund

4* hotel i hjertet af Krakow

💰 Billig rejsedestination

Hotel i Krakow

771 kr.

Fly til Krakow

299 kr.

Hotel

771 kr.

Fly

299 kr.

Total (pr. person):

1.070 kr.

Rejse til Krakow – hotel

På sådan en rejse til Krakow skal du selvfølgelig have fornøjelsen af et godt, centralt og billigt hotel.

Jeg har denne gang fundet det firstjernede INX Design Hotel (4,5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2023) til en rigtig skarp pris! Og den slags siger man ikke nej tak til.

Beliggenheden er alfa og omega for et storbyophold, og på denne rejse til Krakow kan du altså se frem til at bo på et hotel i hjertet af byen. Hotellet ligger kun små 20 minutters gang fra den store plads Rynek Glowny og ca. 15 minutters gang fra Schindlers fabrik.

Hotellet er drøncharmerende og har en moderne og finurlig indretning med masser af farver og spændende designvalg. Værelserne har fladskærms-tv, aircondition, gratis wi-fi og minibar og er desuden lydisolerede. Så selvom du bor midt i storyen, skal du ikke bekymre dig om udefrakommende støj.

Hotellet har også restaurant, hvor du kan finde spændende specialiteter fra både Polen, Thailand og USA.

Alt i alt får du altså et praktisk hotel med en dejlig beliggenhed!

Og så er der prisen. Fra lørdag den 6. april til tirsdag den 9. april kan du booke et topersoners ophold fra i alt 1.542 kr. Det svarer til kun 771 kr. pr. person.

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i skønne Krakow, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.

Du kan bo på INX Design Hotel under din rejse til Krakow

Rejse til Krakow: Værelse på INX Design Hotel


Rejse til Krakow – fly

For at komme til Krakow har du selvfølgelig også brug for fly, og fra Danmark kan du heldigvis flyve direkte til Krakow fra både Billund og København.

Fra Billund er der frem t.o.m. marts direkte afgange fredage og søndage med Ryanair. Fra april er der afgange alle ugens dage undtagen mandage. Priserne for direkte flybilletter svinger meget men ligger ofte mellem ca. 300 og 1.000 kr. tur/retur.

Fra København finder du ofte de billigste billetter hos enten Ryanair eller Norwegian. Frem t.o.m. marts er der afgange alle ugens dage undtagen tirsdage og onsdage. Fra april er der afgange alle ugens dage undtagen lørdage. Priserne for de billigste direkte flybilletter ligger mellem ca. 500 og 1.000 kr. tur/retur.

Jeg har f.eks. fundet fly fra Billund fra lørdag den 6. april til tirsdag den 9. april til kun 299 kr. tur/retur.

Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske (40 x 20 x 25 cm). Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.

Rejse til Krakow – eksempler på billige datoer

Fra Billund

  • 22.03. – 24.03.
  • 29.03. – 31.03.
  • 04.04. – 07.04.
  • 06.04. – 09.04.
  • 11.04. – 14.04.
  • 13.04. – 16.04.
  • 20.04. – 23.04.
  • 27.04. – 30.04.
  • Og flere

Fra København

  • 21.03. – 24.03.
  • 22.03. – 25.03.
  • 23.03. – 26.03.
  • 28.03. – 31.03.
  • 30.03. – 02.04.
  • 04.04. – 07.04.
  • 05.04. – 08.04.
  • 11.04. – 14.04.
  • 12.04. – 15.04.
  • 18.04. – 21.04.
  • 19.04. – 22.04.
  • 26.04. – 29.04.
  • Og flere

Rejse til Krakow – oplevelser

Når du skal en tur til Krakow, så er det meget oplagt at besøge en af verdenshistoriens allermørkeste steder – nemlig Auschwitz.

Kraków ligger kun en 1,5 times kørsel derfra. Koncentrationslejren Auschwitz var den største af nazisternes lejre, hvor i alt 1,1 millioner mennesker døde mellem 1940 og 1945.

Auschwitz

Krakow

Du kan hente yderligere inspiration til din storbyrejse til Krakow i min guide om Krakow. Herudover har jeg skrevet en artikel om top-5 oplevelser i Krakow.

Du kan også finde guidede ture og andre spændende oplevelser på getyourguide.dk lige nedenfor.


Rejse til Krakow – billeder

Wawel-slottet

Krakow

Krakows gamle bymidte

Krakow

Transport til/fra lufthavnen

Krakows Lufthavn – som egentligt hedder John Paul II International Airport (opkaldt efter paven af samme navn) – ligger kun 15 kilometer fra centrum, og der er glimrende transportforbindelser ind til centrum.

Jeg vil anbefale at tage toget, der er en både nem, hurtig og økonomisk løsning. Du kan købe billetter for ca. 2 euro i ankomsthallen eller på stationen. Taxaerne er markant dyrere og ikke meget hurtigere, mens busserne er en anelse billigere, men betydeligt langsommere.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Rejse til KrakowRejse til Krakow

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar