• 10 apr 2016

    Cuba-rundrejse: 14 dage dage til kun 9.999 kr. inkl. fly, bagage, hotel, morgenmad, al transport og udflugter

    rsz_cuba-1092372_1280

    Cuba er måske et af de absolut mest unikke rejsemål, man kan besøge. Foruden varemærker som den cubanske salsa, kridhvide strande, amerikanske veteranbiler og det velkendte cuba-sæt (cigar og rom), har dette historiske land så meget at byde på. Fra minuttet du står ud af flyveren, fornemmer du allerede en helt speciel stemning, som kun forstærkes jo mere tid du tilbringer på denne perle midt i det Caribiske hav. Slap af ved stranden med en cuba libre i hånden, oplev den autentiske hovedstad Havana, tag på dykkertur i den historiske Svinebugt, besøg en økologisk cigar-farm i Viñales eller tag en salsa-lektion. Cuba er et must.

    Idag har jeg fundet et super tilbud på en rejse til en af Caribiens absolut mest spændende rejsemål – Cuba. Tilbuddet ligger måske ikke prismæssigt i det prisleje jeg normalt finder rejser til, men lige præcis denne her tur vil jeg meget gerne slå et slag for – for det er rigtig godt. Jeg uddyber under tilbuddet hvorfor i "Vigtig Info".

     

    Tilbuddet

    Travelbird.dk findes der lige nu et super tilbud på en 14-dages rundrejse til Cuba, inklusiv 14 overnatninger inkl. morgenmad i 5 spændende byer på Cuba, tur/retur flybilletter fra enten København, Billund, Aalborg eller Hamborg (inkl. 23 kg. bagage + 10 kg. håndbagage), al transport mellem byerne og lufthavnen, en tur i veteranbil i hovedstaden Havana, besøg på cigarfarm, en guidet rundvisning i Trinidad samt en cocktail-workshop.

    Du kan læse en mere udførlig plan for rundrejsen samt andre vigtige informationer her

    rsz_travelbirdcuba

    SE CUBA-RUNDREJSEN HER

    De billigste lufthavne at booke tilbuddet fra, er Hamborg og København og de billigste afgang er på datoerne:

    • 23 og 28 maj
    • 5, 13 og 16 juni
    • 25, 28 og 31 august
    • 4, 14, 19 og 21 september

    Men der findes afrejse på alle datoer fra sidste halvdel af maj til 1. oktober.

     

    Vigtig info

    Som tidligere lovet, vil jeg lige forklare hvorfor det her er så godt et tilbud. Jeg var sidste sommer selv på en tur til Cuba og havde en fantastisk tur rundt i dette spændende land. Men som de fleste ved, er det ikke lang tid siden, at handelsembargoen mellem USA og Cuba blev ophævet og derfor går Cuba mod mere moderne tider. En følge af mange års diktatur og kommunistisk styre har medført, at infrastrukturen er en smule "simpel" og det mærkede jeg på egen krop, da det at finde transport og overnatning, til tider kunne blive en smule omstændeligt og tidskrævende fordi jeg gjorde det hen ad vejen. Jeg synes derfor at dette tilbud er helt perfekt, fordi der er sørget for alle disse ting, så du bare kan koncentrere dig om at nyde denne fantastiske tur.

    En anden årsag til, at jeg gerne vil anbefale dette tilbud er, at ruten er rigtig god. På én og samme tur, får du lov at opleve den autentiske og historiske hovedstad Havana, det smukke naturområde Viñales, de flotte og historiske byer Trinidad og Cienfuegos, samt den mest turistede (og smukke!) by på øen Varadero, hvor du kan opleve nogle af Cubas smukkeste strande.

    De fleste som rejser til Cuba, ender med en mere klassisk turistrejse med 14 dages ophold i Varadero og dette er der absolut intet galt med. Men her kommer du rundt og ser alle facetter af Cuba og en ekstra god detalje ved denne tur er, at du kommer til at bo i flere af de såkaldte "Casas particulares". Oversat til dansk, betyder det, at man bor privat hos cubanerne og så er der altså alle muligheder for, at komme ind under huden på det Cubanske folk og deres unikke historie.

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Et svar på Cuba-rundrejse: 14 dage dage til kun 9.999 kr. inkl. fly, bagage, hotel, morgenmad, al transport og udflugter

    1. Pingback:Rejsespejder – Danmarks rejsetilbudsblog