Gå til indhold

Sydafrika

Undersøg i god tid før din rejse, hvilke regler der gælder for pas og visum. Det er dit eget ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. De lokale myndigheder i de enkelte lande fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. 

Myndighederne i Sydafrika har oplyst, at reglerne nedenfor gælder for danske statsborgeres ind- og udrejse. Du bør dog altid dobbelttjekke med Sydafrikas ambassade, om reglerne stadig gælder. De kan blive ændret med kort varsel. 

Udenrigsministeriet kan ikke drages til ansvar for eventuelle problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne her på siden.

 

Visum

  • Visumpligt. Turistvisum til maksimalt 90 dages ophold udstedes ved ankomsten.

Pas

  • Pas skal være gyldigt 30 dage ud over opholdets varighed. Passet skal være maskinlæsbart og der skal være mindst 2 blanke sider i passet.
  • Danske forlængede pas anerkendes ikke.
  • Danske nødpas (provisoriske pas) anerkendes ved udrejse. Indrejse er evt. mulig, hvis der er tale om en nødsituation, der omfatter enten alvorlig sygdom eller død.
  • EU-nødpas: Ingen information
  • Tjek på forhånd om et eventuelt transitland på rejsen anerkender et dansk nødpas eller et EU-nødpas. Kontakt transitlandets ambassade. 
  • Visse viseringer og stempler i dit pas kan medføre, at du kan blive nægtet indrejse.
  • Hvis du har dansk flygtninge- eller fremmedpas, kan der gælde andre regler for ind- og udrejse. Inden du rejser, så kontakt Sydafrikas ambassade. 

Andre krav

Spørgsmål

Udenrigsministeriet, danske ambassader og konsulater har ikke yderligere information end dette. Hvis du har spørgsmål, så kontakt Sydafrikas ambassade.

 

Senest opdateret: 21. marts 2023