• 25 sep 2019

    Champions League-fodboldrejse til Barcelona: fly, hotel og kampbilletter til BARCELONA – DORTMUND til kun 2.253 kr.

    Champions League er godt i gang, og i dag har jeg fundet en billig fodboldrejse til et af gruppespillets allerstørste brag – kampen mellem Barcelona mod Dortmund på Camp Nou! Kampen giver dig en fantastisk mulighed for at opleve nogle af verdens største stjerner live (Messis karriere varer heller ikke evigt, så skal du se ham på Camp Nou, skal det til at være). Blaugrana har i år et spændende miks af erfarne kæmpeprofiler som Messi, Suarez og Griezmann og yngre stjernefrø som de Jong, Arthur og Ansu Fati. Gæsterne fra Dortmund har selvfølgelig deres egne kanoner som Reus, Sancho og Hummels – og naturligvis også danskerne Jacob Bruun Larsen og Thomas Delaney. Det kan ikke andet end at blive en fed kamp!

    F.C. Barcelona - Dortmund
    27. november til 28. november
    fra2.253 kr.
    København
    Barcelona
    Fly til Barcelona
    inkl. 10 kg håndbagage
    958 kr.
    Hvis ikke du har noget imod en kort mellemlanding i London, kan du spare lidt over 200 kr. på flybilletterne
    Kampbilletter + hotel i Barcelona
    1.295 kr.
    Hotel
    0 kr.
    Fly
    958 kr.
    Hotel + Kampbilletter
    1.295 kr.
    Total (pr.person)
    2.253 kr.

    Fly til Barcelona

    Kampen mellem Barcelona og Dortmund spilles onsdag den 27. november kl. 21.00. Derfor har jeg fundet flybilletter fra onsdag den 27. november til torsdag den 28. november (hvor man ankommer forholdsvis tidligt om eftermiddagen). På disse datoer koster fly fra København til Barcelona kun 958 kr. hos Norwegian. Som du kan se ovenfor, indeholder de billigste billetter en enkelt kort mellemlanding i Gatwick på vej derned. Vil du gerne slippe for denne mellemlanding, kan du i stedet booke direkte billetter for ca. 220 kr. ekstra.

     

    Fra Jylland er der desværre ingen billige direkte fly. Hamborg er desværre også en dyr destination, så jeg vil tro, at København er den billigste/nemmeste løsning for alle.

     


    Læs videre efter annoncen

    annonce

     

    Hotel og Champions League-kampbilletter

    De officielle kampbilletter til Barcelona – Dortmund har jeg fundet på siden fantravel.dk (tidligere rejsefidus.dk), der specialiserer sig i fodboldrejser. Tilbuddet inkluderer både hotelophold (27.11. – 28.11.) og officielle kampbilletter.

     

    Hotellet er det centrale og anmelderroste budgethotel ibis Barcelona Pza Glories 22 (eller lignende). Dette hotel er et rigtig fint valg, da du får et fint og billigt hotel med en god beliggenhed.

     

    Prisen for for 1 nat på hotellet (dobbeltværelse) og 2 officielle kampbilletter til Camp Nou er i alt 2.590 kr. Således bliver prisen kun 1.295 kr. pr. person ved en rejse for 2.

     

    I forhold til kampbilletterne er det muligt at vælge mellem premium- og kategori 1-, 2- og 3-billetter. Som udgangspunkt inkluderer tilbuddet kategori 3-billetter, hvor du får plads øverst på en af tribuner. Jeg var selv på Camp Nou for en del år siden (da Ronaldinho var på toppen 😉), og fordi stadionet er så stort, sidder man temmelig langt fra banen på de bagerste rækker. Derfor ville jeg selv stærkt overveje at opgradere til en bedre plads – men du skal selvfølgelig være velkommen til selv at vælge de billetter, du helst vil have.

     

     

    OBS: Når man er til fodbold, vil man selvfølgelig gerne sidde ved siden af hinanden. Barcelonas bookingsystem har dog en lidt kreativ fortolkning af, hvad det vil sige at sidde ved siden af hinanden. Det betyder, at I kan ende med at sidde “ved siden af hinanden” som vist herunder. Hvis I vil have garanti for reelt at sidde ved siden af hinanden (som vist øverst til venstre), kan fantravel.dk hjælpe jer med dette mod en højere billetpris.

     

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Fra Barcelona Lufthavn kan du nemt komme ind til centrum ved f.eks. at tage metro eller tog. Hvis du vil direkte ind til Camp Nou, skal du blot hoppe på metrolinjen L9 South og stå af ved stationen Collblanc. Herfra har du kun lidt over 800 meter til stadion.

     

    Du kan læse mere om transporten fra og til lufthavnen på Barcelona Lufthavns hjemmeside.

     

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    2 kommentarer til Champions League-fodboldrejse til Barcelona: fly, hotel og kampbilletter til BARCELONA – DORTMUND til kun 2.253 kr.

    1. Mads Ørum says:

      Hej. Mig og en kammerat vil gerne afsted med dette tilbud, men vi vil bare høre, hvad prisen bliver, hvis man gerne vil sidde ved siden af hinanden, som vist på billedet i venstre hjørne
      Mvh Mads Ørum

    se fly se hotel