05 okt 2017

Julehygge i historiske Krakow: 2 nætter på et centralt 4* hotel til kun 631 kr. inkl. fly

Krakow lyder måske ikke som en by, der står øverst på din liste over foretrukne rejsedestinationer i Europa. Men det burde den måske! Særligt hvis du er typen, der elsker charmerende byer, der emmer af historie og er spækket med pragtfuld arkitektur. Krakows gamle bydel er faktisk så imponerende, at den er optaget som et UNESCO World Heritage Site. Derudover kan det jødiske kvarter Kazimierz klart anbefales. Har du set Steven Spielbergs prisvindende film Schindler's List, vil du nemlig kende Oscar Schindlers fabrik fra filmen. Krakow kan desuden prale af at have en af Europas største markedstorve fra Middelalderen – helt sikkert også et besøg værd. I det hele taget er Krakow en fantastisk smuk og charmerende by, der bare venter på at blive opdaget! Du vil ikke blive skuffet!

Smuttur til Krakow
oktober - januar
631 kr.
København
Krakow
Hotel i Krakow
f.eks. det 4* Ventus Rosa Apartments
266 kr.
Billige fly til Krakow
inkl. 10 kg håndbagage
365 kr.
Hotel
266 kr.
Fly
365 kr.
Total (pr.person)
631 kr.

Hotel

Til din tur til Krakow har jeg gjort lidt af et fund ift. overnatning. Du kommer således til at bo på det 4* lejlighedshotel Ventus Rosa (4,5 ud af 5 på TripAdvisor og “Certificate of Excellence“) i hjertet af Krakow. Tidligere gæster har særligt rost hotellet for pæne og rene værelser, et utroligt service-minded personale og selvfølgelig den suveræne placering. Du har kun 5 minutter til den gamle bydel – perfekt!

Prisen for et dobbeltværelse er 531 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor 266 kr. pr. person. Kan du godt lide at lede efter hoteller, skal du være velkommen til selv at finde det hotel, der passer dig bedst. Det kan du gøre her. Og vil du en tur alene til Krakow, kan du finde enkeltværelser her.

 

Fly

På momondo.dk har jeg fundet superbillige billetter fra København til Krakow til kun 365 kr. med 10 kg håndbagage inkluderet i prisen. Du kan finde billige billetter fra oktober til januar, så der er virkelig lagt op til hyggetur i efteråret eller måske en romantisk vinter-jule-getaway!

Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 19.11. – 21.11. – men her får du eksempler på andre billige afgange (husk hotelpriserne kan variere afhængig af rejsedatoerne).

Eksempler på billige rejsedatoer

  • 09.10. – 11.10.
  • 24.10. – 26.10.
  • 07.11. – 09.11.
  • 14.11. – 16.11.
  • 21.11. – 23.11.
  • 28.11. – 30.11.
  • 05.12. – 07.12.
  • 09.01. – 11.01.
  • 21.01. – 23.01.
  • Og flere

 

Transport til/fra lufthavnen

Bare rolig – det bliver ikke nemmere at komme fra lufthavn til hotel end det her! Hotellet ligger nemlig tæt på banegården i centrum af Krakow. Du skal blot tage toget fra lufthavnen til Krakow Glowny. Det tager ca. 38 minutter og koster under 20 kr. Herfra har du mindre end 1,8 km til hotellet.

 

Rejsetip

Krakow ligger også kun 1,5 time i bus fra en af verdenshistoriens allermørkeste steder. Koncentrationslejren Auschwitz var den største af nazisternes lejre. I alt 1,1 millioner mennesker mistede livet på denne grusomme koncentrationslejr mellem 1940 og 1945. I dag kan du få guidede ture gennem koncentrationslejren. Sådan en tur koster 45 zloty (ca. 80 kr.) og varer ca. 3,5 timer – og den kan klart anbefales! Oplevelsen er meget rørende og lidt af en øjenåbner. Fra Krakow kører der busser til Auschwitz flere gange om dagen fra busstationen ved banegården. Turen koster 12 zloty (ca. 20 kr.) og tager ca. 1,5 timer.

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

 

 

 

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

se fly se hotel