Skirejser i 2023

Snedækkede landskaber, frisk bjergluft og følelsen af at suse ned af pisten. Skiferie er bare noget helt særligt! Men skiferier og skirejser er også ofte temmeligt dyre. Skisæsonen er ikke den længste, så højsæsonmånederne om vinteren, hvor alle gerne vil afsted, presser priserne op. På denne side vil jeg dog komme med god tips og tricks til, hvordan du billigst finder din næste skirejse.

 

Skirejser og skiferier

 

Hvornår er højsæsonen for skiferier?

Højsæsonen for skirejser og skiferier er naturligvis vintermånederne. Før man kan stå på ski, skal der jo helst være noget sne 😉

 

Hvornår skisæsonen starter, afhænger naturligvis af din destination. De specifikke skiforhold på en destination afhænger af geografisk beliggenhed og vejrforhold. Derfor varierer skiforholdene fra sted til sted, så sørg altid for at tjekke op på forholdene på forhånd. Ofte vil skisæsonen løbe fra november/december til marts/april – men som sagt kan det variere.

 

Januar, februar og marts er om regel meget populære måneder for skiferie, da du her kan være mest sikker på sne. Februar byder desuden også på vinterferien for os danskere, så i uge 7 og 8 drager mange danske familier afsted på skiferie. Netop vinterferien i midten af februar byder derfor også på høje priser for skirejser.

 

Har du mulighed for at tage på skiferie uden for vinterferien, kan du altså tit spae penge. I januar og starten af februar (f.eks. uge 2, 3, 4 eller 5) er priserne typisk lavere, og sneen er som regel kold og god. Starten af marts kan også være et glimrende tidspunkt med relativt korte køer til lifterne og et mere solrigt vejr.

 

Skirejser og skiferier

 

Hvad er de mest populære skidestinationer og skiområder i Europa?

Vore skandinaviske naboer mod nord – Sverige og Norge – er rigtigt populære destinationer til skiferie, og det samme er alpelandene mod syd – Østrig, Frankrig , Italien og Schweiz.

 

I Norge er skiområderne Trysil, Lillehammer og Hemsedal de største og mest populære. Og i Sverige er det ofte skiområderne Åre, Sälen og Idre Fjäll, der lokker flest skiturister til. Alle disse skiområder kan i hvert fald varmt anbefales.

 

Nede i Alperne har du også en perlerække af forrygende skiområder – Les Trois Vallées, Val d’Isère, Cortina D’Ampezzo, Chamonix, Kitzbühel, St. Moritz, Val Gardena osv. osv.

 

Skirejser og skiferier

 

Hvad er de mest snesikre skirejser i Europa?

Det vil altid være en god idé at undersøge, i hvilken periode man kan være sikker på sne i de forskellige skiområder.

 

Alle de ovennævnte skiområder leverer glimrende sneforhold.

 

Alperne ved Østrig, Frankrig og Italien har højden med sig.

 

I Østrig kan du ved Sölden og Ötztal f.eks. nyde en skisæson, der varer fra slutningen ca. starten af oktober og helt frem til maj. Så disse områder er glimrende, hvis du vil være sikker på sne.

 

Også i Frankrig kan du ved f.eks. Tignes og Val d’Isère stå på ski fra starten af oktopber til maj. Det samme gælder for italienske skiområder som Cervinia.

 

Sverige og Norge byder ikke på de samme højder, men har til gengæld et koldere klima, der også betyder høj snesikkerhed i løbet af vinterens skisæson (som regel fra midt-/slutnovember til april/maj).

 

Skirejser og skiferier

 

Skirejser og skiferier med liftkort

Hvis du selv arrangere en skiferie, skal du have styr på transport, hotelophold, skiudstyr og liftkort.

 

Når du leder efter skiferier og tilbud på skirejser, er det en god idé at være opmærksom på, hvorvidt liftkort er inkluderet i tilbuddet eller skal købes ved siden af. Liftkort kan nemlig hurtig blive en pæn ekstraudgift, hvis du for sent opdager, at din bestilte skiferie ikke inkluderer liftkort. Rejsebureauer som Snowtrex og Sunweb inkluderer f.eks. altid liftkort i deres rejser.

 

 

Psst, mangler du nyt rejseudstyr? Så smut forbi min side om rejseudstyr 😉