03 aug 2018

Black Friday i Berlin: budget-tur til 646 kr. eller 5* luksus-tur til 967 kr. inkl. fly

Berlin er et af Europas helt store shopping-mekkaer. Den tyske hovedstad har adskillige verdensklasse shoppinggader som f.eks. Kurfürstendamm, Tauentzienstrasse og Friedrichstrasse (shopaholics bør holdes i kort snor på disse gader!). Og med så mange fantastiske shoppingmuligheder ville det da være oplagt at tage på en hyggelig weekendtur til Berlin under Black Friday! Den amerikanske tradition er nemlig også ved at gøre sit indtog i Tysklands hovedstad, hvor mange butikker lokker med udsalg og diverse specialtilbud!

 

Nedenfor får du to eksempler: en hammerbillig budget-tur med hotel tæt på Primark og en lidt dyrere luksus-tur med 5* hotel ved Kurfürstendamm!

Black Friday og storbyferie i Berlin
23.11. - 25.11.
fra646 kr.
Billund og København
Berlin
Hotel i Berlin - budget
f.eks. det centrale easyHotel Berlin Hackescher Markt
410 kr.
Hotel i Berlin - luksus
f.eks. det 5* Swissôtel Berlin Kurfürstendamm
731 kr.
Billige fly til Berlin
inkl. 10 kg håndbagage
236 kr.
Fra Billund
Fra København - højere pris, men bedre flytider

Budget-tur

Hotel
410 kr.
Fly
236 kr.
Total (pr.person)
646 kr.

Luksus-tur

Hotel
731 kr.
Fly
236 kr.
Total (pr.person)
967 kr.

Hotel

Budget

Til budget-turen har fundet et af mine go-to-hoteller i Berlin. På skyscanner.dk har jeg nemlig fundet det meget prisvenlige easyHotel Berlin Hackescher Markt (4 ud af 5 på TripAdvisor), som ligger i den livlige bydel Hackescher Markt i centrum af Berlin.

 

easyHotel Berlin ligger kun 100 m fra u-bahnstationen Rosenthaler Platz og byder på en døgnåben reception. Alexanderplatz (og Primark) ligger 2 metrostop derfra, og fra Alexanderplatz er der direkte forbindelse til lufthavnen Schönefeld, hvor du ankommer.

 

Det skal siges, at easyHotel er et budgethotel. Du får med andre ord, hvad du betaler for: et værelse med eget bad. Men hvad mere har man egentligt brug for? Du skal alligevel ud at powershoppe og opleve Berlin, og så er dette hotel mere end rigeligt.

 

Prisen for 2 nætter fra fredag til søndag på easyHotel Berlin Hackescher Markt er 820 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor kun 410 kr. pr. person.

 

 

Luksus

Ingen luksus-tur uden et 5* hotel! På skyscanner.dk har jeg derfor fundet det 5* Swissôtel Berlin Kurfürstendamm (4,5 ud af 5 på TripAdvisor og Certificate of Excellence) til en knivskarp pris. Som navnet antyder, får du en kanonlækker beliggenhed lige ved handelsgaden Kurfürstendamm – og det passer jo helt perfekt til Black Friday!

 

På TripAdvisor får hotellet rigtig mange roser for et tårnhøjt serviceniveau, gode værelser og den fornemme beliggenhed i hjertet af byen.

 

Prisen for 2 nætter fra fredag til søndag på dette indbydende 5* hotel er kun 1.462 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor kun 731 kr. pr. person. Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Berlin, kan du finde et nyt hotel her. Og leder du efter et enkeltværelse eller et større værelse, kan du ændre antallet af personer i søgefeltet.

 

 

Billige fly til Berlin

På momondo.dk har jeg netop fundet billige weekendbilletter fra Billund og København til Berlin til Black Friday. Du kan sådan set finde billige fly til Berlin på rigtig mange datoer, men i eksemplet her har jeg fokuseret på weekenden, hvor Black Friday afholdes (fredag den 23.11.).

 

Fra Billund flyver du med Ryanair fredag den 23.11. til søndag den 25.11. til kun 236 kr., og fra København flyver du med easyJet på de samme datoer til 546 kr. I begge tilfælde flyver du tidligt om morgenen, så du får hele fredagen med! Flybilletterne fra København er noget dyrere – til gengæld har de bedre flytider, da man her får 3 hele dage i Berlin. Både Ryanair og easyJet inkluderer 10 kg gratis håndbagage i deres billetter.

 

 

Shopping-inspiration

Kurfürstendamm

Ku'damm er Berlins pendant til Oxford Street, 5th Avenue og Champs Élysées. Et 200.000 kvm. “shoppers-paradise” med alt fra H&M til Prada. Lige ved siden af Ku'damm ligger endda et andet shopping område i Tauenzienstrasse. Her finder du også det verdenskendte KaDeWe (Kaufhaus des Westens), somåbnet sine døre for første gang for over 100 år siden og er stadig et af Europas største stormagasiner. I Tauenzienstrasse finder du en række andre populære butikker, som f.eks. Zara.

 

Bikini Berlin

Bikini Berlin er et “concept mall”, hvor butikker lejer “pop-up stores”. Et mega fedt sted at finde ting, man ellers aldrig kunne finde. Mit tip: på deres tagterrasse har de nogle hyggelige caféer med udsigt over Berlins zoologiske have.

 

McArthur Glen Designer Outlet

Som navnet allerede siger er det her et designer outlet, hvor mange kendt mærker har deres factory stores. Det ligger lidt udenfor centrum i Spandau – men turen kan godt betale sig, da man tit kan finde en del virkelig gode tilbud.

 

Mall of Berlin

Dette storcenter åbnede først i 2014 og ligger lige ved Potsdamer Platz. Her ligger 270 butikker og et kæmpe stort “food court”. Alt er indendørs – så det er et super sted, hvis det skulle regne.

 

Alexanderplatz

Det er her Berlins højeste varetegn ligger – Fernsehturm. Desuden er der også en del discount butikker, bl.a. PRIMARK!

 

 

 

 

Transport til/fra Berlin

Schönefeld Lufthavn har en tilhørende togstation (5 minutters gang væk), der er velforbundet til det meste af Berlin – og naturligvis også centrum. Herudover har du adskillige busruter, der også forbinder lufthavnen og midtbyen.

 

Skal du ind til centrum, vil jeg anbefale dig at tage et af Airport Express-togene. RE 7, RB 14 og RB 22 kører alle til Berlin Hauptbahnhof på ca. 30 minutter. Berlin er inddelt i forskellige zoner, og Schönefeld ligger i zone C (centrum er zone A). Derfor skal du have en såkaldt ABC-billet. Sådan én koster ca. 25 kr. og kan købes på stationen.

 

Vil du læse nærmere om de forskellige transportmuligheder, kan du besøge lufthavnens hjemmeside her.

 

Fra Tegel Lufthavn kan du nemt tage bussen ind til centrum. Du kan vælge mellem en række forskellige busser. Hvilken bus du vælger, afhænger af hvor du skal hen. Hvis f.eks. du skal ind til Alexander Platz som i dette eksempel, skal du med TXL JetExpressBus. Denne tur tager ca. 37 minutter, og en enkeltbillet koster 2,80 euro (21 kr.).

 

 

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *