• 24 apr 2018

    Billige fly mellem Jylland og København til kun 99 kr.

    Skal du rejse mellem Jylland og København, så har jeg i dag fundet et meget lækkert tilbud! Danish Air Transport (DAT) har lige nu et udsalg, hvor du kan få billetter til kun 99 kr. – det er billigere end tog eller bus, og så tager turen overstået noget hurtigere!

    Billige fly mellem Kbh. og Jylland
    99 kr.
    fra/til Midtjyllands Lufthavn

    På prissammenligningssiden travelmarket.dk kan du lige nu finde superbillige fly mellem Jylland og København. Du flyver fra en af de mindre kendte danske lufthavne – Midtjyllands Lufthavn, som ligger i Karup, ca. 30 minutter fra både Herning, Viborg og Silkeborg. Herfra kan du flyve direkte med Danish Air Transport til København. Og lige nu kan du få billetter til 99 kr.! En virkelig super pris!

    Som altid med sådan et udsalg er der kun et begrænset antal billetter til salg – så man skal være hurtig, hvis man er interesseret. DAT skriver desværre ikke på deres hjemmeside i hvilken periode, man kan rejse til denne pris, eller hvornår udsalget slutter. Men jeg kunne i hvert fald finde rigtig mange billetter i både april, maj og juni. Så vidt jeg kan se, findes der dog ingen billetter i sommerferien og derefter – men leg lidt med datoerne inde på Travelmarket. Måske kan du finde flere muligheder end mig.

    OBS! Du bør være opmærksom på, at du selv skal angive lufthavnene og indtaste din rejsedato, når travelmarket fører dig videre til DAT’s egen hjemmeside. Herefter skal du være opmærksom på, at kampagnepriserne ikke vises i første kolonne (hvor ens blik falder først) – men helt ude til højre.

    Som skrevet så ligger Karup ca. halvvejs mellem Herning og Viborg. Det gode med Midtjyllands Lufthavn er, at de tilbyder gratis parkering. Desuden tilbyder lufthavnen en Flexbus fra Viborg og Holstebro, og turen koster 40 kr.

    Nedenunder kan du se rejsetider til Midtjyllands Lufthavn

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    2 kommentarer til Billige fly mellem Jylland og København til kun 99 kr.

    1. Maram says:

      Hej jeg kan se at i skriver at der kun er 1 time og 8 min fra Århus til Midtjyllands lufthavn. Et eneste jeg kan finde på rejseplanen tager fra 1.42 til 2.15 timer. Vil i kunne hjælpe mig med hvilket transportmiddel jeg skal tage for at det kun tager 1 time og 8 min? 🙂

      Mange hilsner
      Maram

      • Rejsespejder says:

        Hej Maram,

        det er de tider, som Midtjyllands Lufthavne oplyser. Men jeg er ret sikker på at det er med bil det de henviser til. Fordi ja, det korteste jeg kan finde fra Aarhus med offentlig transport tager ca. 1,5 timer.