14 apr 2018

Forlænget weekend i Andalusien: 3 nætter i spektakulære Sevilla på et lækkert 4* hotel til kun 1.207 kr. inkl. fly

Hvis ikke allerede Sevilla står på din bucket list, så bør du helt sikkert få den skrevet på! Den andalusiske hovedstad har de seneste 10 år udviklet sig til en af Spaniens absolut mest attraktive byer. Faktisk er Sevilla lige nu så fantastisk en by, at Lonely Planet har placeret den allerøverst på deres liste over “Best in Travel – Top Cities 2018“. Jeg har her fundet en superlækker forårs-/sommerrejse til smukke Sevilla. Og med temperaturer i nærheden af de 30 grader er Sevilla hot på mere end én måde!

Forlænget weekend i smukke Sevilla
maj - juni
1.207 kr.
København
Sevilla
Hotel i Sevilla
f.eks. det lækre 4* Silken Al-Andalus Palace
835 kr.
Billige fly til Sevilla
inkl. 10 kg håndbagage
372 kr.
Hotel
835 kr.
Fly
372 kr.
Total (pr.person)
1.207 kr.

Hotel

skyscanner.dk har jeg fundet lidt af en lækkerbisken i form af det 4* Silken Al-Andalus Palace (4 ud af 5 på TripAdvisor). Hotellet ligger i den sydlige del af Sevilla, men du kan på 10 minutter nå byens historiske bymidte med bus (som standser lige uden for hotellet). Plaza España ligger desuden kun 5 minutters kørsel væk.

Silken Al-Andalus er et flot design-hotel med rummelige værelser, aircondition, værdiboks og gratis wifi. I maj og juni kan der som sagt være rigtig varmt i Andalusien – heldigvis har hotellet en stor, lækker udendørs swimmingpool med terrasse, hvor du kan ligge og nyde den varme sydspanske sol. Og når det bliver for varmt, hopper du bare i poolen!

Prisen for et comfort-værelse til 2 personer i 3 nætter er 1.669 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor 835 kr. pr. person.

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Sevilla, kan du finde et nyt hotel her. Og leder du efter et enkeltværelse eller et større værelse, kan du ændre antallet af personer i søgefeltet.

 

Fly

skyscanner.dk har jeg i dag fundet billige fly fra København til Sevilla. Du finder de billigste fly i maj og juni til 300 – 400 kr. Jeg har f.eks. fundet en lækker forlænget weekend fra den 09.06. til den 12.06. til kun 372 kr.

Da du flyver med Ryanair, har du som sædvanlig 10 kg håndbagage inkluderet i billetten. Ryanair flyver mellem København og Sevilla 2 gange om ugen (tirsdag og lørdag), så du kan også sagtens lave en rejse på en uge eller længere.

Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 09.06. – 12.06. – her er nogle andre billige afgange (husk hotelpriserne kan variere afhængig af datoerne).

Eksempler på billige rejsedatoer

(rigtig mange tirsdage og lørdage i maj og juni)

  • 05.05. – 08.05.
  • 12.05. – 15.05.
  • 19.05. – 22.05.
  • 26.05. – 29.05.
  • 09.06. – 12.06.
  • 16.06. – 19.06.
  • Og flere

 

Rejseinspiration

Metropol Parasol, eftersigende den største trækonstruktion i verden, blev færdigbygget i 2011 og er i dag et ikonisk vartegn for Sevilla. Konstruktionen delte dog vandene blandt Sevillas lokalbefolkning – den var nemlig både dyr at finansiere, og byggeriet blev forskinket. Men nu står den der og kaldes ‘las setas' (svampen) af de lokale. Og nøj, hvor ser den imponerende ud! (Udsigten derfra skulle være helt fantastisk!).

Sevilla Palads (Real Alcazar) er på UNESCO's verdensarvliste – og med god grund. Byggeriet af paladset påbegyndte helt tilbage i år 1181 og stod på i over 500 år. Er du historie- eller arkitekturinteresseret, er dette et must-see! Og hvis du har set Game of Thrones, vil paladset nok også virke en smule bekendt – en del af den populære serie er nemlig filmet her.

Elsker du mad, og tapas i særdeleshed, bør du helt sikkert tage på en tapas-bar-crawl! Ligesom vi herhjemme tager på pub crawl, kan du i Sevilla tage fra den ene lækre tapas-bar til den næste. Undervejs vil du kunne smage en perlerække af fantastiske spanske tapas-retter – lyder det ikke bare lækkert?

Vil du gerne læse mere om, hvad du kan opleve i Sevilla, bør du smutte forbi Lonely Plantes hjememside.

 

Transport til/fra lufthavnen

Sevilla Lufthavn ligger ca. 10 km nordøst for Sevilla by. Det er dog nemt og enkelt at tage bussen til centrum. Der er nemlig en dedikeret busrute (linje EA), der kører mellem lufthavnen og Sevilla by. Busstoppestedet er lige uden for lufthavnsterminalen, og du kan købe billetter direkte hos chaufføren. Turen tager ca. 30 minutter afhængig af trafikken, og en enkeltbillet koster 4 euro (ca. 30 kr.).

Du kan læse mere om transporten til og fra lufthavnen på Sevilla Lufthavns hjemmeside.

 

Hotel-indtryk

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 kommentarer til Forlænget weekend i Andalusien: 3 nætter i spektakulære Sevilla på et lækkert 4* hotel til kun 1.207 kr. inkl. fly

  1. Sarah says:

    Linket til hotellet virker ikke ?

  2. Rasmus says:

    Nogle fly fra Jylland?

  3. Søren says:

    Jeg har boet på hotellet og det er rigtig fint – specielt til prisen, men vær opmærksom på, at det ligger et stykke udenfor centrum. Der går dog busser 200 meter fra hotellet.

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Søren 🙂

      Tak for kommentaren!

      Det er altid rart at høre fra læsere, der selv har været afsted 😉

  4. Poul S says:

    Er det tur/retur???

se fly se hotel