• 30 dec 2019

    All inclusive-ferie på Cuba: 8 nætter på et 4* beach resort i Varadero fra kun 5.780 kr. inkl. fly, bagage og all inclusive

    Der er mange gode grunde til at besøge Caribiens krokodilleformede ø, Cuba. F.eks. fordi du både kan få storbyoplevelser i Havanas farverige gader og nyde en afslappet badeferie på drømmestrandene i Varadero. Og sidstnævnte er faktisk lige præcis, hvad du får med det tilbud, jeg har fundet i dag. Ved du i øvrigt, hvad der er bedre end cubansk strandferie? Cubansk strandferie med all inclusive! Derfor er det da meget fedt, at jeg netop har fundet et beach resort med all inclusive. Tilbage er vist kun at sige: “Vamos a Cuba!

    All inclusive i Cuba
    fra5.780 kr.
    København
    Cuba
    Fly til Cuba
    3.630 kr.
    Hotel i Cuba
    f.eks. det 4* Bellevue Puntarena - Playa Caleta
    2.150 kr.
    Hotel
    2.150 kr.
    Fly
    3.630 kr.
    Total (pr.person)
    5.780 kr.

    Billige fly til Cuba

    Cuba er – ligesom resten af Caribien – en dyr destination, hvad fly angår. Priserne for tur/retur-billetter koster snildt omkring 5.000 kr. Fra februar til april har jeg dog fundet fly hos Air Canada til mellem ca. 3.600 kr. og 3.900 kr. Og fordi du flyver med Air Canada, må du have 23 kg indchecket bagage med.

     

    Ovenfor har jeg f.eks. fundet en afgang fra København fra søndag den 8. marts til mandag den 16. marts til kun 3.630 kr. Hver vej har du en enkelt mellemlanding i Toronto. På retur-rejsen varer mellemlandingen ca. 10 timer, men det bør du ikke lade dig skræmme af! For hvis du ikke gider at sidde i lufthavnen, så ligger Toronto by faktisk kun en lille halv time væk med tog. Du har derfor en oplagt mulighed for at se lidt af Toronto.

     

    Du kan også flyve fra Billund til Cuba, men derfra har det ikke været muligt at finde tilsvarende billige fly.

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    • 27.01. – 04.02.
    • 28.01. – 05.02.
    • 18.02. – 26.02.
    • 23.02. – 05.03.
    • 25.02. – 05.03.
    • 04.03. – 12.03.
    • 11.03. – 19.03.
    • 18.03. – 26.03.
    • 25.03. – 02.04.
    • 12.04. – 21.04.
    • 21.04. – 29.04.
    • Og flere

     


    Læs videre efter annoncen

    annonce

     

    Hotel i Cuba

    Med flybilletterne på plads er det tid til at se på hoteller. Og her har jeg fundet et lækkert tilbud på et 4* strandresort – endda med all inclusive!

     

    Det 4* Bellevue Puntarena Playa Caleta (3,5 ud af 5 på TripAdvisor) ligger i Varadero, der er en af Cubas allerbedste stranddestinationer. Bellevue Puntarena ligger da også lige ved stranden, så du får en skøn beliggenhed. Herudover finder du på resortet et indbydende poolområde med solterrasse omgivet af en tropisk have. De aktive typer vil desuden kunne hygge sig med en lang række sportsfaciliteter som basketball, volleyball, billard, tennis og meget mere. Værelserne på Bellevue Puntarena er ganske fornuftige standardværelser, der er udstyret med alt, hvad du har brug for (bl.a. aircondition, wi-fi, tv osv.).

     

    Jeg har i dette eksempel fundet et 8-nætters ophold med all inclusive fra søndag den 8. marts til mandag den 16. marts til 4.300 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 2.150 kr. pr. person. Prisniveauet for lignende ophold ligger i skrivende stund ret stabilt omkring 500 til 650 kr. pr. nat i både februar, marts og april.

     

    Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Cuba, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel. Du kan også planlægge ferien således, at du tilbringer en del af ferien i Havana og en del af ferien i Varadero (eller andre steder).

     

     

    Billeder fra Bellevue Puntarena – Playa Caleta

     

    Transport på Cuba

    Busserne er det primære offentlige transportmiddel på Cuba. Busserne er meget sikre, har alle sammen aircondition og plejer at komme til tiden. Hos det statslige busselskab Viazul kan du finde køreplaner og andre informationer.

     

     

    Seværdigheder

    Havana: Cubas hovedstad er farverig, larmende, fyldt med amerikanske veteranbiler, cigarbutikker og historiske bygninger og pladser. Især den gamle bydel er meget spektakulær!

     

    Varadero: Byen er Cubas mest besøgte ferieby og ikke uden grund. Varadero ligger på en halvø og er omgivet af krystalklart vand og kridhvide strande. Cubas hovedstad ligger ca. 2,5 timer i bus fra Havana (billetten koster omkring 70 kr.).

     

    Cayo Levisa: Denne lille ø i Cubas vestlige del byder på landets måske smukkeste strand! Så jeg vil helt klart anbefale en tur forbi her, selvom der kun sejler en færge 2 gange om dagen dertil.

     

    Trinidad: Byen i Cubas østlige del er enormt smuk med en vidunderlig gammel bydel, der giver dig en følelse af at tiden er stoppet her. Farverige facader, fascinerende bygninger fra kolonialtiden, store og små gader med brosten, gademusikanter, bjerge og havet omkring gør denne by til et “must-see” i Cuba!

     

     

    Pas og visum

    Der er visumpligt, når du skal besøge Cuba. Det anbefales, at man søger turistvisum før selve rejsen. Hvis du gerne vil læse mere op på reglerne ifm. pas og visum, kan du gøre dette på Udenrigsministeriets hjemmeside um.dk.

     

     

    Vaccinationer

    Hvis du gerne vil have styr på, hvilke vacciner du har brug for i Cuba, kan du kigge ind på sikkervaccination.dk.

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    4 kommentarer til All inclusive-ferie på Cuba: 8 nætter på et 4* beach resort i Varadero fra kun 5.780 kr. inkl. fly, bagage og all inclusive

    1. Martin says:

      Fra den 12-21 april, tager turen derover 40 timer??

      • Rejsespejder_SB says:

        Hej Martin 🙂

        Ja, det ser desværre sådan ud. Det kunne tyde på, at billetterne med de kortere flytider er udsolgt eller steget i pris :/

    2. Orhan says:

      Hej Rejsespejder

      Min kone og jeg har tænkt os at rejse til Cuba i 2 uger enten i juni, juli eller august. Vi har dog forgæves søgt uden held, da flybilletterne er tårnhøje samt lange ventetider. Har i mulighed for at hjælpe med at finde billige rejser til Cuba i disse perioder?
      Vh. Orhan

      • Rejsespejder_SB says:

        Hej Orhan 🙂

        Jeg skal nok holde et vågent øje med fly/rejser til Cuba i den periode 😉 Og hvis jeg finder billige billetter, kan du være sikker på, at jeg skriver om dem på bloggen 🙂

        Derfor kan du overveje at at downloade rejsespejder-appen. Med den kan du nemlig sætte en rejsealarm. På den måde får du automatisk besked, når/hvis der kommer en rejse, som matcher dine ønsker 😉

        Du kan downloade den her: https://rejsespejder.dk/apps/

    se fly se hotel