Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

7.494 kr.
Kombi-rejse til Vietnam: 2 uger i Ho Chi Minh og på Phu Quoc fra kun 7.494 kr. p.p. inkl. fly, hoteller og morgenmad
Andet

Kombi-rejse til Vietnam: 2 uger i Ho Chi Minh og på Phu Quoc fra kun 7.494 kr. p.p. inkl. fly, hoteller og morgenmad

Andet |

Kombi-rejse til Vietnam: 2 uger i Ho Chi Minh og på Phu Quoc fra kun 7.494 kr. p.p. inkl. fly, hoteller og morgenmad

Jeg har i dag fundet billige fly til Vietnam, der må siges at være en gavebod af fantastiske rejseoplevelser! Og i dag tænkte jeg, at der skulle noget strand på programmet. Derfor har jeg set nærmere på Phu Quoc, der er én af Vietnams allerbedste stranddestinationer. Phu Quoc er faktisk Vietnams største ø og byder bl.a. på idylliske, hvide sandstrande, romantiske solnedgange, grønne skove og en afslappende atmosfære. På mange måder er Phu Quoc altså den ideelle feriedestination. Her er både plads til afslapning og aktive oplevelser. Øen leverer f.eks. nogle af Vietnams bedste sandstrande – perfekt til afslapning og (sol)badning. Men du kan også leje en scooter, tage på marked, besøge utallige templer og spise pho på vietnamesiske restauranter. Men før du kan opleve skønne Phu Quoc, har jeg lige sørget for, at du også får et par dage i storbyen Ho Chi Minh (hvor dit fly lander). Så hvis du er klar på en eventyrlig rejse til Phu Quoc – tilsat et lille skvæt vietnamesisk storbyferie – så kan du godt pakke tasken!

Strandferie på Phu Quoc

februar og marts

fra

7.494 kr.

København ✈ Ho Chi Minh

Fly til Ho Chi Minh

inkl. bagage

fra

5.434 kr.

Rejse til Pho Quoc – fly til Ho Chi Minh

Rejsen til Vietnam starter selvfølgelig med flybilletter til Vietnam. Det kommer nok ikke som nogen større overraskelse for dig. Og denne gang har jeg fundet billige fly til Ho Chi Minh.

Fly til Vietnam er som regel en dyr fornøjelse – i lang tid har flybilletter til det meste af Sydøstasien faktisk ligget på et rigtig højt prisniveau. Især hvis du gerne vil have nogle ordentlige flytider osv.

Men lige nu kan du finde returbilletter hos Qatar Airways fra København til Ho Chi Minh til priser omkring 5.500 kr. inkl. bagage og forplejning. Du kan finde de billige afgange på en række datoer i både februar og marts.

Fordi du flyver med Qatar Airways (et af verdens bedste flyselskaber), indeholder billetterne en enkelt (ret kort) mellemlanding i Doha hver vej. Flytiderne fejler således intet. Herudover får du hos Qatar Airways altid håndbagage, forplejning og indtjekket bagage med i prisen.

Ovenfor har jeg – blot som et eksempel – fundet en afgang fra København fra torsdag den 14. marts til torsdag den 28. marts til kun 5.434 kr.

OBS: Kan du leve med en lang mellemlanding i Beijing, kan du spare ca. 850 kr. pr. billet ved at vælge Air China-billetterne inde på fly-linket. Mellemlandingen ligger om dagen og giver dig derfor mulighed for at nå en lille smule sightseeing i den kinesiske hovedstad.

Kombi-rejse til Vietnam: 2 uger i Ho Chi Minh og på Phu Quoc fra kun 7.494 kr. p.p. inkl. fly, hoteller og morgenmad

Rejse til Phu Quoc – eksempler på billige rejsedatoer

  • 22.02. – 07.03.
  • 23.02. – 08.03.
  • 25.02. – 10.03.
  • 26.02. – 11.03.
  • 28.02. – 13.03.
  • 29.02. – 14.03.
  • 03.03. – 17.03.
  • 04.03. – 18.03.
  • 06.03. – 20.03.
  • 07.03. – 21.03.
  • 08.03. – 22.03.
  • 09.03. – 23.03.
  • 10.03. – 24.03.
  • 11.03. – 25.03.
  • 13.03. – 27.03.
  • 14.03. – 28.03.
  • Og flere

Rejse til Phu Quoc – hotel i Ho Chi Minh

Hotel i Ho Chi Minh

383 kr.

Rejsen starter med fuld fart over feltet! Du ankommer nemlig til Ho Chi Minh – en af Vietnams travleste byer. Og her tilbringer du rejsens første to nætter (dette er kun et eksempel – du kan naturligvis skræddersy rejsen, som du vil).

Ho Chi Minh City (tidligere Saigon) kan ved første øjekast virke som et hektisk sammensurium af scootere, biler og mennesker. Og det lyder måske ikke helt så charmerende. Men du skal endelig give Ho Chi Minh en chance. For byen er bestemt et besøg værd.

Ho Chi Minh er f.eks. et oplagt sted at udforske det vietnamesiske køkken, Vietnams rige kultur og den pulserende storbystemning!

I Ho Chi Minh City har jeg til de første to nætter fundet det anmelderroste Happy Life Grand Hotel & Sky Bar (4,5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2023).

Her får du et centralt, firstjernet hotel, hvor du er tæt på storbyens mange muligheder. Ho Chi Minh er inddelt i 24 distrikter, og Happy Life Grand Hotel & Sky Bar ligger altså lige i midten i distrikt 1.

Som navnet antyder, byder hotellet også på en sky bar – og den skal du altså tjekke ud! Udsigten er simpelthen forrygende – især om aftenen og med en kold drink i hånden!

En anden fordel ved hotellet er, at det har udendørs swimmingpool. Det er ikke ret tit, at storbyhoteller har den slags. Og selvom poolen ikke er stor, er det altid lækkert med muligheden for at nyde en forfriskende dukkert i den vietnamesiske varme.

Prisen for to nætter (15.03. – 17.03.) til to personer er i alt 765 kr. inkl. morgenmad og gratis afbestilling. Det svarer til kun 383 kr. pr. person.

Kombi-rejse til Vietnam: 2 uger i Ho Chi Minh og på Phu Quoc fra kun 7.494 kr. p.p. inkl. fly, hoteller og morgenmad

Rejse til Phu Quoc

Rejse til Phu Quoc

Rejse til Phu Quoc

Rejse til Phu Quoc

Rejse til Phu Quoc – fly til Phu Quoc

Fly til Phu Quoq

512 kr.

Phu Quoc er som sagt Vietnams største ø. Og for at komme derud skal du igen om bord på et fly.

Heldigvis er indenrigsbilletter i Vietnam både billige og talrige. VietJet Air har f.eks. en lang række daglige afgange til ca. 500-700 kr. tur/retur.

Jeg har i dette eksempel valgt returbilletter fra Ho Chi Minh til Phu Quoc fra søndag den 17. marts til onsdag den 27. marts. På disse datoer koster billetterne kun 512 kr.

OBS: Vær opmærksom på, at disse indenrigsbilletter som udgangspunkt ikke inkluderer indtjekket bagage. Så hvis du har indtjekket bagage med fra Danmark, skal du huske at tilkøbe indtjekket bagage til disse indenrigsbilletter.

Hotel på Phu Quoc

Hotel på Phu Quoc

978 kr.

Selvom dette er en kombi-rejse, vil jeg stadig tillade mig at kalde Phu Quoc for turens højdepunkt. Og ift. hoteller har du flere forskellige muligheder på øen.

Denne gang har jeg som eksempel fundet et særdeles anmelderrost trestjernet hotel i form af Valentina Resort & Spa Phu Quoc (9 ud af 10 på Booking).

Vil du hellere finde et fir- eller måske femstjernet resort, kan du også sagtens det.

Valentina Resort & Spa Phu Quoc ligger på øens vestlige side. Og her får du en beliggenhed, der både leverer en smule byliv og masser af strand!

Resortet ligger nemlig kun et stenkast fra Long Beach og ikke så langt fra hovedvejen Tran Hung Dao street, hvorfra du nemt kan komme videre til Duong Dong (øens største by) og øens forskellige attraktioner.

Lufthavnen ligger i øvrigt også kun 10 minutter kørsel væk. Så transporten til og fra kan klares nemt, hurtigt og billigt med en taxi.

Valentina Resort & Spa Phu Quoc byder desuden på 28 simple, men hyggelige værelser, der er udstyret med alle fornødne faciliteter – wi-fi, aircondition, balkon/terrasse og privat badeværelse. Og som prikken over i’et har hotellet også et lille, lækkert poolområde.

Resortet har også sin egen spa, hvor du kan få afslappende massage- og kropsbehandlinger (mod gebyr).

Prisen for ti nætter (17.03. – 27.03.) til to personer lyder på i alt 1.955 kr. inkl. morgenmad og gratis afbestilling. Det svarer til kun 978 kr. pr. person.

Rejse til Phu Quoc

Rejse til Phu Quoc

Rejse til Phu Quoc

Rejse til Phu Quoc

Rejse til Phu Quoc

Rejse til Phu Quoc – hotel i Ho Chi Minh (igen)

Hotel i Ho Chi Minh

187 kr.

Du flyver hjem om morgenen torsdag den 28. marts. Derfor har tilbringer du i dette rejseeksempel den sidste nat tilbage i Ho Chi Minh.

Så kan du lige nå lidt ekstra sightseeing.

Til denne overnatning er det blevet til et genvalg af Happy Life Grand Hotel & Sky Bar (4,5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2023).

Du kender jo nabolaget, og hotelpersonalet vil helt sikkert få en ekstra god dag, når de ser, at du tjekker ind igen

Prisen for en enkelt nat (27.03. – 28.03.) lyder på i alt 374 kr. for to personer inkl. morgenmad og gratis afbestilling. Det svarer til kun 187 kr. pr. person.

Således er rejsen ved vejs ende. Og som sagt skal du altid være velkommen til at tilpasse rejsen, som du har lyst til.

Rejse til Phu Quoq – pas og visum

Så længe du kan fremvise en returbillet eller en billet ud af landet, kan du opholde dig visumfrit i Vietnam op til 45 dage.

Dit pas skal desuden være gyldigt i mindst 6 måneder ved indrejsen til Vietnam.

Læs mere på um.dk.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Kombi-rejse til Vietnam: 2 uger i Ho Chi Minh og på Phu Quoc fra kun 7.494 kr. p.p. inkl. fly, hoteller og morgenmadKombi-rejse til Vietnam: 2 uger i Ho Chi Minh og på Phu Quoc fra kun 7.494 kr. p.p. inkl. fly, hoteller og morgenmad

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar