Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

6.988 kr.
Rejse til Zanzibar - tropisk ferie på paradisø
Rejser

Rejse til Zanzibar – tropisk ferie på paradisø

10 dage på et 4* strandhotel inkl. fly og bagage

Rejser |

Rejse til Zanzibar – tropisk ferie på paradisø

Find badetøj og solbriller frem – Zanzibar venter forude med sol, tropisk klima og palmestrande i absolut verdensklasse! Zanzibar er et lille ørige i det Indiske Ocean – lige ud for Tanzania på Afrikas østkyst. Zanzibar byder på eminente dykker-spots, den fascinerende, historiske by Stone Town og en utroligt imødekommende lokalbefolkning. Er du på udkig efter et eksotisk ø-eventyr i troperne, så er Zanzibar uden tvivl en oplagt destination! 🏝️☀️

Tropisk ø-ferie på Zanzibar

september og oktober

6.988 kr.

✈️ Fra København

🏖️ Eksotisk trope-ø med forrygende strande

Anmelderrost lejlighedshotel tæt ved stranden

Hotel på Zanzibar

2.899 kr.

Billige fly til Zanzibar

4.089 kr.

Hotel

2.899 kr.

Fly

4.089 kr.

Total (pr. person):

6.988 kr.

Rejse til Zanzibar – hotel

Zanzibar er en ø med adskillige lækre hoteller og resorter. Mange af dem er dog også temmeligt pebrede!

I dag har jeg dog fundet et godt tilbud på et anmelderrost strandhotel til en god pris.

Det hedder Breeze Residence (5 ud af 5 på Tripadvisor) og ligger på den østlige side af Zanzibar – lige ved den skønneste, hvide sandstrand med svajende palmer 🏖️🌴

Hotellet har faktisk sit eget private strandområde, men du kan selvfølgelig også altid benytte dig af hotellets udendørs swimmingpool med solstole.

Og skulle du blive træt af al afslapningen ved vandkanten, har hotellet også et fitnesscenter. Faktisk tilbyder de også udlejning af bil, scooter og cykel. Herudover er de også behjælpelige med at arrangere forskellige dagsture.

Jeg har ovenfor lavet et eksempel med flybilletter fra mandag den 23. september til torsdag den 3. oktober. Fordi du lander dagen efter, du tager afsted, skal du derfor bruge et hotelophold fra tirsdag den 24. september til torsdag den 3. oktober.

På disse datoer koster et topersoners ophold på Breeze Residence i alt 5.798 kr. Derfor bliver prisen kun 2.899 kr. pr. person ved en rejse for to.

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel på Zanzibar, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.

Zanzibar

Zanzibar

Zanzibar

Zanzibar

Rejse til Zanzibar – fly

Før rejsen kan begynde, skal du naturligvis først have styr på flybilletter. Så her får du overblikket.

Fra Danmark kan du flyve til Zanzibar fra både København og Billund.

P.t. finder du de bedste og billigste afgange fra København.

Især Ethiopian Air tilbyder virkeligt billige flyafgange i september og oktober (som er en del af højsæsonen).

I disse måneder kan man nemlig finde en solid håndfuld returbilletter til mellem ca. 4.000 kr. og 4.500 kr. – hvilket som regel er mindst 1.000 kr. billigere end andre billetter.

I flyboksen har jeg – blot som et eksempel – fundet en rejse fra mandag den 23. september til torsdag den 3. oktober. På disse datoer koster flybilletter kun 4.089 kr. inkl. bagage.

Hver vej har du to mellemlandinger – typisk en kort (ca. 1 time) og en halvlang (4-5 timer).

Eksempler på billige rejsedatoer

København

  • 16.09. – 01.10.
  • 18.09. – 03.10.
  • 20.09. – 01.10.
  • 21.09. – 03.10.
  • 23.09. – 03.10./08.10.
  • 28.09. – 10.10.
  • 30.09. – 11.10./15.10.
  • Og flere

Rejseinspiration

Hvis du godt kan lide at planlægge din ferie på forhånd, kan du med fordel booke diverse ture gennem getyourguide nedenfor – dog er det tit billigere at booke turene, når du er ankommet.

Men for at komme med lidt inspiration fra egen hånd, kan det klart anbefales at tage en gåtur rundt i lokalområdet og mærke stemningen, få sagt ‘jambo’ (hej) til de lokale og købe nogle souvenirs med hjem.

Zanzibar

Derudover er en supergod idé at tage på en lokal krydderifarm, som bliver tilbudt mange steder af de lokale. Her kommer du helt tæt på en masse forskellige eksotiske og velduftende krydderier, og du lærer om krydderiernes oprindelse. Til slut kan du også tilkøbe en madlavningstime, så du selv kan prøve at tilberede lokal mad fra Zanzibar.

Zanzibar

Tanzania er også kendt for sine fantastiske safarier. Og selv hvis du er på Zanzibar, kan du sagtens arrangere en safaritur ind til fastlandet (det er muligt at købe pakker, der både inkluderer fly og safari). Ift. safariture ind til Tanzanias nationalparker kan du tit spare penge ved at booke safarien under selve opholdet, og sådan en tur er helt klart det hele værd! Her kommer du helt tæt på elefanter, giraffer, zebraer osv.

Zanzibar

Et lille adrenalinsus kan du mærke ved at tage på delfinsafari, hvor du fra morgenstunden følger delfinerne i vandet og ellers bare skal hoppe direkte i vandet, når båden er i høj fart for at nå at se dem svømme under dig.

Hvis du overvejer at tage til Prison Island, der er en meget populær attraktion på Zanzibar, skal du forvente en del mennesker, der har fået samme idé. Skildpadderne kan også berøres, så der må man gøre op med sig selv, om det nu også er etisk korrekt.


Pas og visum

Der er visumpligt i Tanzania, og du kan få et turistvisum i lufthavnen ved indrejsen. Dog anbefaler Udenrigsministeriet, at man søger visum inden rejsen.

Dit pas skal herudover være gyldigt 6 måneder ud over opholdets varighed.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Rejse til Zanzibar - tropisk ferie på paradisøRejse til Zanzibar - tropisk ferie på paradisø

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar