17 jul 2017

Storbyferie i Dublin: 2 nætter med super central indkvartering til kun 838 kr. inkl. fly

Hvordan lyder et par dage i Irlands charmerende hovedstad? Dublin er en skøn storby – her kan du hive dankortet frem – både i små hyggelige butikker, men også i større butikskæder såsom PRIMARK og hvis du ikke kan få nok af shopping, så ligger der også ”Kildare Village” – et outlet – 35 minutters togtur udenfor Dublin, hvor der findes 60 forskellige mærkevarer butikker. Men Dublin byder også på meget andet end shopping. Du kan f.eks. besøge det gamle bibliotek ved Trinity College – en virkelig smuk oplevelse eller tage på rundvisning ved Guinness fabrikken. Til aftentid kan du opleve irsk stemning for alle pengene på diverse pubs med god mad, fælles sang og irsk musik – en oplevelse du ikke må snyde dig selv for!

Smuttur til Dublin
september - oktober
838 kr.
København
Dublin
Kinlay House
til 467 kr.
Billige fly
inkl. 10 kg. håndbagage
til 371 kr.
Hotel
467 kr.
Fly
371 kr.
Total (pr.person)
838 kr.

Hotel

Hoteller er som regel ret dyre i Dublin, især hvis du vil bo i centrum, men i dag har jeg fundet et godt tilbud på et hostel, der ligger lige i hjertet af storbyen – Kinlay House (3,5 ud af 5 på TripAdvisor). Du bor i Temple Bar-området, har gåafstand til mange af byens seværdigheder og så er der gratis WiFi på stedet. Et privat dobbeltværelse i 2 nætter koster 934 kr., dvs. 467 kr. pr. person ved en rejse for 2.

Hvis du ikke har lyst til at bo på et hostel, så er der mange andre muligheder – du kan se oversigten over hoteller i Dublin her. Leder du efter hoteller med enkeltværelser, så kan du se mere her.

 

Fly

momondo.dk har jeg fundet billige flybilletter til Dublin – de billigste billetter findes i september – oktober med priser fra 371 – 435 kr. Jeg har f.eks. fundet en afgang fra København d. 12.09. – 14.09. til 371 kr. inkl. 10 kg. håndbagage. Det er desværre ikke muligt at finde direkte og billige afgange fra Jylland.

Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 12.09. – 14.09. – her er nogle andre billige afgange (husk hotelpriserne kan stige eller falde alt afhængig af datoerne)

Eksempler på billige rejsedatoer

  • 06.09. – 09.09.
  • 16.09. – 19.09.
  • 20.09. – 22.09.
  • 23.09. – 26.09.
  • 27.09. – 30.09.
  • 04.10. – 06.10.
  • 23.10. – 25.10.
  • Og flere

 

Transport til/fra lufthavnen

Fra lufthavnen er det muligt at tage en bus (747) til ”Dublin City South, Carnegie” og derfra har du 1 minuts gang til Kinlay House. Turen tager i alt 40 minutter og koster omkring 40 kr. Der er 13 km mellem lufthavnen og dit overnatningssted, så der er selvfølgelig også den mulighed at tage en taxi.

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, så du aldrig går glip af et tilbud!

** INFO ** Jeg kan pt. desværre ikke besvare individuelle rejseforespørgsler.

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *