13 jul 2017

Roadtrip i USA: oplev LA, Highway 1 og San Francisco til kun 3.223 kr. inkl. flybilletter og lejebil

Den her rejse er til dig, der er klar på at opleve noget af USAs vestkyst og elsker friheden ved at suse afsted på landevejene. Du lander i Los Angeles, hvor du kan slå dig løs i LAs mange butikker, hyggelige restauranter og se alle de ting, som du normalt kun oplever på film såsom Santa Monica Pier og Hollywood Walk of Fame. Dernæst kan du sætte kursen op ad Highway 1 mod San Francisco. På denne tur kommer du til at opleve helt fantastisk natur – snyd dig ikke for en lille afstikker eller 2 til de steder du finder interessant undervejs, der er i hvert fald nok at opleve. Hvis du ikke er helt mættet af indtryk når du når til San Francisco, så er der også alverdens seværdigheder, der bare venter på dig – f.eks. at gå over Golden Gate Bridge eller genopleve noget af historien på Alcatraz. Så, hvis du er klar til at opleve noget af The American Dream, så er det bare med at komme afsted!

Fly and Drive ved USAs vestkyst
september - marts
3.223 kr.
København
Los Angeles
Fly fra CPH - LAX
inkl. håndbagage
til 1.199 kr.
Fly fra OAK - CPH
inkl. håndbagage
til 1.199 kr.
Billeje
inkl. envejsbegyr og ubegrænset kilometer
til 825 kr.
Fly
2.398 kr.
Other
825 kr.
Total (pr.person)
3.223 kr.

Fly

momondo.dk jeg har fundet billige billetter til Los Angeles – du kan både vælge at flyve t/r til LAX til 2.784 kr. fra september – marts med American Airlines inkl. 23 kg. bagage eller lave en rejse bestående af enkeltbilletter. De billetter jeg har valgt at fokusere på her er enkeltbilletter fra København til LAX, hvor du kan komme afsted fra september – marts fra 1.199 – 1.700 kr. Jeg har f.eks. fundet en direkte afgang d. 13.09. til kun 1.199 kr. inkl. håndbagage (vil du have ekstra bagage med koster det 250 kr. pr. vej).

I dette tilbud er der inkluderet lejebil, så du kører fra Los Angeles til San Francisco, hvorfra du flyver hjem. Her er det også lykkes mig at finde nogle billige enkeltbilletter hjem – priserne ligger fra 1.199 kr. – 1.600 kr. F.eks. kan du rejse hjem igen fra San Francisco d. 23.09. til kun 1.199 kr.

Vær opmærksom på, at det ikke er alle afgange, der er direkte – nogle er også med et enkelt stop.

Eksempler på billige rejsedatoer

Enkeltbillet fra CPH – LAX

  • 27.09.
  • 05.10.
  • 25.10.
  • 08.11.
  • 29.11.
  • 06.12.
  • 10.01.
  • 07.02.
  • 03.03.
  • Og flere

 

Enkeltbillet fra OAK – CPH

  • 30.09.
  • 10.10.
  • 19.11.
  • 07.12.
  • 11.01.
  • 10.02.
  • 01.03.
  • 27.03.
  • Og flere

 

Lejebil

rentalcars.com kan du se et stort udvalg af lejebiler. Jeg har f.eks. fundet en bil du lejer ved din ankomst til LA og har hele perioden indtil, at du skal aflevere den i Oakland lufthavn. Dette koster 1.649 kr., dvs. 825 kr. pr. person ved en rejse for 2 – du kan se tilbuddet her. Prisen er inklusiv ubegrænsede kilometer og inklusiv envejsgebyr. Der er forsikring inkluderet i prisen, men da det er USA du kører i, så kan du overveje en udvidet forsikring, så du virkelig er dækket ind, hvis der skulle ske noget – dette koster ca. 640 kr. for hele perioden, dvs. 320 kr. pr. person, hvis I er 2. Du kan selvfølgelig også vælge først at leje bil når du er klar til at køre fra LA og aflevere den når du når San Francisco – det er helt op til dig. Husk, at de fleste biludlejningsfirmaer i udlandet kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

 

Hoteller

Du kan finde hoteller på trivago.dk i alle byer i USA – så det er bare med at planlægge din rute og så finde hoteller. Det er op til dig om du vil booke alt hjemmefra eller tage det lidt som det kommer, men jeg vil anbefale, at du hjemmefra booker hotel til de første par overnatninger.

 

Rundrejse inspiration

Der er mange muligheder for, hvad du kan se og opleve langs USAs vestkyst. Du kan selvfølgelig bruge dagene på at se, hvad de to ikoniske storbyer, San Francisco og Los Angeles, har at byde på, da du kan køre strækningen mellem byerne på ca. 6 timer – men jeg kan også anbefale, at du bruger et par dage på at køre og opleve Highway 1. Her kører du langs kysten, på kanten af Stillehavet. Selve turen er en oplevelse i sig selv med den smukke og dramatiske natur, men du kommer blandt andet også forbi seværdigheder så som Hearst Castle, Solvang, Santa Cruz, Big Sur og Morro Rock.

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, så du aldrig går glip af et tilbud!

** INFO ** Jeg kan pt. desværre ikke besvare individuelle rejseforespørgsler.

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 kommentarer til Roadtrip i USA: oplev LA, Highway 1 og San Francisco til kun 3.223 kr. inkl. flybilletter og lejebil

  1. Dien Hoang says:

    Hej Rejsespejde
    Vil du ikke finde en kombinations rejse for os i mellem d.4- 10 juli 2018 fra Billund til Philadelphia(1uge) dernæste til LAX(2uger) og hjemrejse til Billund for 2 v. 2 børn (16,18).
    mvh. Dien

    • Rejsespejder_AP says:

      Hej Dien,
      Da der først er et år til, så vil jeg næsten mene, at det er lidt for tidligt at booke nu 🙂

  2. Ole says:

    Faktastisk tur via Highway 1. Der kan dog godt være meget tåget, og hvis det er det, så vil man nok får mere ud af at køre inde i landet.
    Gør er stop i Monteray, og tag på hvalsafari og/eller se det lokale “bay aquarium”