06 dec 2017

Nytårsaften i Hamborg: 2 dage i Hamborg på et lækkert 4* hotel centralt i byen til kun 576 kr.

Nytårsaften ligger lige rundt om hjørnet og, hvis stadig ikke ved, hvad du skal så har jeg i dag fundet en nytårstur med et lækkert 4* hotel til en af Europas største metropoler. Lige syd for den danske grænse finder du nemlig Tysklands næststørste by Hamborg, som fuldt fortjent fik en superflot 4. plads på Lonely Planets top 10-liste for 2018! Og lad mig foræl dig, at nytårsaften er stor i Hamborg (se mere nedenfor)! Og det bedste er, at Hamborg ligger kun et smut fra den danske grænse, så du kan nemt køre eller tage tog eller bus!

Nytårsbrag i Hamborg
13.12. - 01.01.
576 kr.
Hotel i Hamborg
f.eks. det 4* Mercure Hotel Hamburg City
til 576 kr.

Hotel

Nytårsaften er en speciel begivenhed – og det må hotellet gerne afspejle! På trivago.dk har jeg derfor fundet det moderne og meget lækre 4* Mercure Hotel Hamburg City (4 ud af 5 på TripAdvisor og “Certificate of Excellence“), der ligger dejligt centralt i byen – lige ved Mittelkanal, der er en af Hamborgs mange charmerende kanaler. Når det er så kort en rejse, er det altid rart at være der, hvor det hele sker. Hamborgs hovedbanegård ligger desuden kun 1,5 km væk, så ankommer du med tog, kan du nemt gå direkte til hotellet.

Udover en skøn beliggenhed i det centrale Hamborg byder Mercure Hotel også på en lækker sauna, hvor du kan stresse lidt af før aftenens udskejelser. Værelserne er flotte, rene og tilmed lydisolerede. I dette tilbud får du oven i købet et værelse med udsigt over kanalen. Hotellet har også på en elegant bar, hvor du sagtens kan nyde en lækker nytårsdrink eller to. Eller tre.

Prisen for et superior-værelse med kanaludsigt i én nat er 1.152 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor 576 kr. pr. person. Vil du hellere selv finde det helt rette hotel for dig, kan du gøre det lige her. Og enkeltværelser finder du her.

 

Transport til Hamborg

Har du bil, er der kun 160 km fra den danske grænse til Hamborg. Det eneste du skal er at indtaste adressen i gps’en og drøne derudaf.

Har du ikke bil, kan du stadig nemt komme til Hamborg. Du kan f.eks. booke en busbillet på flixbus.dk, hvor priserne ligger på ca. 250 kr.

Alternativt kan du også tage toget fra f.eks. Aalborg, Aarhus eller København. Rejsetiden fra Aarhus og København er ca. 4½ time og fra Aalborg ca. 6½ time. Prisen ligger på ca. 300 kr. Du kan læse mere om togturen og købe billet på DSB’s hjemmeside.

 

Nytårsaften i Hamborg

Nytårsaften er virkelig en stor begivenhed i Hamborg med masser af muligheder for at fejre det nye år! Her kommer et par rejsetips.

Fyrværkeri

Omkring midnat skal du helt klart en tur ned til havnen, nemlig til området ved “Landungsbrücken”, hvorfra man har den flotteste udsigt over fyrværkeriet med en fed visuel effekt, når det spejler sig i vandet (husk kamera!). Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at “Landungsbrücken” er det bedste spot at se fyrværkeriet fra, så du skal forvente masser af mennesker. Hvis du hellere vil have en lidt mere afslappet stemning, kan jeg anbefale en tur til “Aussenalster”-området. Tag f.eks. til Kennedy- eller Lombardi -broen – her er der meget mindre gang i den, men næsten lige så flot en udsigt!

Hvis du vil have en helt uforstyrret udsigt, så skal du på et af de mange skibe, mens et hav af raketter oplyser nattehimlen. Der findes en del udbydere, som tilbyder denne service til omkring 40 Euro pr. person.

 

Fester

De fleste kender nok Reeperbahn i Hamborg. Og det er helt klart det sted, man skal hen, hvis man er til fest og ballade! Men der findes også RIGTIG mange andre muligheder. Fra “all-inclusive”-fester, diskoteker, barer – det bliver i hvert fald ikke en kedelig nytårsaften! Her kan du få et lille overblik over aftenens begivenheder.

Vil du have det sjovt, men uden at gå helt “Reeperbahn-crazy”, så kan jeg anbefale at tage forbi Sternschanze, hvor du kan spise på en af de mange restauranter der og efterfølgende tage et smut omkring en af de hyggelige barer.

 

Nytårsaften på vandet

Som skrevet ovenfor findes der en række udbydere, hvor man kan booke en tur og komme ud på vandet for at se fyrværkeriet. Men der findes også lige så mange muligheder for at komme på en “nytårsaften-cruise”. Med lækker mad, vin, øl, champagne osv. Priserne ligger omkring 150 Euro pr. person, så det er ikke ligefrem billigt. Til gengæld får man en hel aften på båden og der plejer at blive serveret mad og drikke af meget høj kvalitet (husk at tjekke anmeldelserne af de forskellige udbydere).

 

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer til Nytårsaften i Hamborg: 2 dage i Hamborg på et lækkert 4* hotel centralt i byen til kun 576 kr.

  1. Brit says:

    Hej Hej
    Ved du om hotellet udbyder nogen form for nytårsarrangement?
    Så man bare kan bliver på hotellet til spisning mm?

    Mvh. Brit

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Brit 🙂

      Hotellet har i hvert fald en restaurant. Men hvorvidt de tilbyder en speciel nytårsmenu (eller om de har flere borde tilbage), kan jeg ikke svare på. Der vil jeg anbefale, at du kontakter hotellet 🙂